Er du rede til at tale om Bibelen?
„JEG tror Bibelen er den bedste gave Gud nogen sinde har givet mennesket,“ sagde Abraham Lincoln, De forenede Staters sekstende præsident. Lincoln tilsluttede sig aldrig nogen kirke, men han havde læst i Bibelen siden han var barn. Ja, da han gik i skole, langt ude på landet, benyttede man Bibelen som læsebog. Og efter hvad der siges havde Lincoln ofte en gammel familiebibel i hånden i sin præsidenttid, i årene 1861-1865.
Abraham Lincoln var kun én af de mange kendte personligheder der har anset Bibelen for at være af stor værdi i tilværelsen. Men hvad med dig? Hånden på hjertet, behandler du Bibelen som en gave fra Gud? Måske har du indviet dig til Jehova Gud og nyder den forret at dele „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“ med andre. (1 Tim. 1:11) Hvis det er tilfældet, kan du så bruge Bibelen med god virkning? Er du rede til at tale om Bibelen?
Nødvendigheden af at bruge Bibelen
Kristne er nødt til at kende Bibelen godt hvis de skal kunne fuldføre deres opgave, at ’gøre disciple af folk af alle nationerne, og lære dem at holde alt det’ Jesus Kristus har befalet. (Matt. 28:19, 20) Jesus var selv godt kendt med Skrifterne. Ved hjælp af dem afviste han Satan Djævelens fristelser. (Matt. 4:1-11) Jesus oplæste også Guds ord for andre, som da han stod i synagogen i Nazaret. (Luk. 4:16-21) Under sine samtaler med folk sagde han ofte: „Der står skrevet,“ hvorpå han citerede fra De hebraiske Skrifter. (Luk. 7:27; 19:46; Joh. 2:17) Han satte et godt eksempel for sine disciple!
Apostelen Paulus fulgte Jesu eksempel og brugte Guds ord når han forkyndte og underviste. Da han var i Tessalonika gik han for eksempel ind i jødernes synagoge, „og på tre sabbater ræsonnerede han med dem ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde“. (Apg. 17:1-3) Det ser ud til at det blandt de kristne i det første århundrede var almindeligt at man både kunne argumentere ud fra Skrifterne og var ivrig efter at gøre det.
Disse kristne var klar over at der var behov for at de talte om Bibelen. Derfor ville de gerne have Guds ord i den form der var mest praktisk for dem. Forfatteren C. C. McCown fremsætter i et indlæg om „De første kristne bøger“ følgende interessante udtalelse: „Den tidlige kristendoms enkle, praktiske, ikke-litterære karakter understreges af hvad de seneste opdagelser har bevist angående de kristnes brug af kodeksformen. De kristnes religiøse bøger — det være sig Det gamle Testamente eller de nye skrifter der var ved at blive anerkendt som hellige — var ikke skrevet udelukkende for de velstillede der havde god tid til at læse dem. Travle forretningsfolk ønskede at få sammenfattet så meget som muligt i en bog. De og de flittige kristne missionærer ville gerne hurtigt kunne henvise til bekræftende tekster uden at skulle rulle flere meter papyrus ud. De blev ikke drevet af snobbede litterære prætentioner.“ Derfor lod de deres skrifter fremstille i bogform, nøjagtig samme form som vore bøger i dag. — The Biblical Arehaeologist Reader, s. 261.
Blandt disse første kristne der var rede til at tale om Bibelen, finder vi Apollos. Da han kom til Akaja var han i stand til at yde andre åndelig hjælp, for „grundigt og med styrke beviste han offentligt at jøderne havde uret, og påviste ud fra Skrifterne at Jesus var Messias.“ (Apg. 18:24-28) Der er afgjort noget tilfredsstillende ved at kunne ophøje Gud og hans ord, og det kan vi altid gøre hvis vi er ’rede til at forsvare os over for enhver som kræver os til regnskab for det håb der er i os’. (1 Pet. 3:15) Ja, det er en glæde at kunne besvare oprigtige spørgsmål på grundlag af Guds ord, Bibelen. (Kol. 4:6) Og glæden ved at tale om Bibelen bliver endnu større efterhånden som man ser de åndelige fremskridt en elev gør under et personligt hjemmebibelstudium.
Vort mål er at hjælpe andre
Jehovas vidner har først og fremmest det mål at hjælpe folk åndeligt, og ikke bare at sprede bibelske bøger og blade til dem. Mange hjem er blevet besøgt tit, og måske har beboerne ikke brug for mere læsestof. De har snarere brug for at man taler med dem om Bibelen og besvarer deres spørgsmål, og på den måde giver dem lyst til at studere publikationerne sammen med deres bibel og tilskynder dem til at tilbede Gud „med ånd og sandhed“. — Joh. 4:23, 24.
Når du som et kristent vidne for Jehova i oprigtighed lader Bibelen tale, giver det budskabet om Riget en overbevisende kraft som det trykte papir i mange tilfælde ikke har. Det betyder meget at vi fornemmer hvad andre trænger til og er villige til at yde dem åndelig hjælp som bygger på Guds ord. Selv unge mennesker og de der for nylig har lært sandheden at kende, kan bruge Bibelen. De behøver ikke føle sig forknytte eller usikre, hvis de regelmæssigt læser i Bibelen og mærker sig skriftsteder de kan bruge når de forkynder Guds sandheder for andre. Daglig bibellæsning vil hjælpe os til at tale om Bibelen med mennesker af alle samfundslag.
Noget for enhver
I Bibelen er der noget at finde for alle, uanset hvilket miljø de lever i. Når kristne læser i Guds ord vil de derfor altid kunne finde oplysninger der kan hjælpe dem til at tale om Bibelen, hvad enten de møder videnskabsmænd, læger, husmødre eller andre. Til støtte for dette skal vi her anføre nogle få eksempler.
En videnskabsmand, eller en der interesserer sig for videnskab, vil måske blive forbavset over at se hvad den hebraiske profet Esajas skrev omkring 2200 år før mennesker i almindelighed anerkendte det faktum at jorden er rund. Profeten skrev: „Han [Gud] troner over jordens kreds.“ (Es. 40:22) Det hebraiske ord som her er gengivet „kreds“ er hug, der også kan gengives „sfære“ ifølge Davidsons Concordance. Den der hælder til videnskaben vil sandsynligvis også give Bibelen ret hvis man viser ham Job 26:7, der siger at Gud „ophænger jorden på intet“. Videnskabsmænd ved naturligvis at jorden ikke holdes oppe af noget synligt.
Lad os sige at en kristen der forkynder fra hus til hus træffer en læge. Skulle man ikke mene at lægen ville være interesseret i at få at vide at Bibelen anerkender det psykosomatiske princip, altså at der er en forbindelse mellem et menneskes fysiske sundhed og dets følelsesmæssige tilstand? Han vil uden tvivl sige ja til at misundelse, frygt, begærlighed, had og lignende, skader helbredet, og at det har en god virkning hvis man i det daglige er præget af kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse, det vil sige bærer Guds ånds frugter. (Gal. 5:22, 23) Man kunne også henlede opmærksomheden på følgende ordsprog: „Glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene.“ (Ordsp. 17:22) Ydermere kunne det måske interessere en læge at høre at en af bibelskribenterne, Lukas, i Bibelen omtales som „den elskede læge“. — Kol. 4:14.
Der er mangt og meget man kan fortælle en husmoder når man taler om Bibelen. Forestil dig at du vender tilbage til en dame der har vist interesse for Bibelen. Samtalen kommer måske ind på huslige pligter, og så kan det godt være at hun vil blive glad for at høre beskrivelsen af „en duelig hustru“ i Ordsprogene 31:10-31. Ifølge denne beskrivelse er en sådan hustru interesseret i sin families tøj, hun sørger for at familien får sund mad, og hun klarer de mange opgaver i huset på bedste måde. Hun er flittig, dygtig og gavmild, og hun gør godt mod fremmede. En moderne kvinde bliver måske forbavset over at Bibelen har så meget at sige om en husmoders arbejde. Det kan også tænkes at det vil gøre indtryk på hende at læse ordene: „Ynde er svig og skønhed skin; en kvinde, som frygter [Jehova], skal roses.“ — Ordsp. 31:30.
Taler man med børn og fortæller dem om Bibelen, er der også meget man kan vise dem. Under en bibeldrøftelse med børn kunne du måske tænke dig at indskærpe dem hvor vigtigt det er at undgå hovmod, at gøre det gode og at være ydmyg. Du ved udmærket at mange børnehistorier begynder med ordene: „Der var engang.“ Gideons søn Jotams profeti begyndte næsten ligesådan. „Engang,“ sagde Jotam, „tog træerne sig for at salve sig en konge.“ Men olietræet, figentræet og vinstokken afslog tilbudet om at blive konge, hvorimod den simple tornebusk ivrigt tog imod det. De værdifulde vækster var et billede på de værdige mænd som ikke søgte at blive konger over deres landsmænd, israelitterne, mens tornebusken, der kun egnede sig til brændsel, var et billede på Abimeleks kongedømme. Abimelek var en hovmodig, morderisk mand der ville herske over andre; han mødte sit endeligt som en opfyldelse af Jotams profeti. (Dommerbogen, kapitel 9) Hvilket barn ville bryde sig om at vokse op og blive som tornebusken?
Vi må behandle ordet rigtigt
Det er interessante — ja ofte spændende — emner der behandles i Guds ord. Man finder noget for enhver. Men den kristne må gøre en indsats hvis han skal blive dygtig til at bruge „åndens sværd, det vil sige Guds ord“. (Ef. 6:17) Ikke uden grund tilskyndede apostelen Paulus sin medarbejder Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ — 2 Tim. 2:15.
Beder man Jehova Gud om visdom til at tale om Bibelen, kan man være sikker på at blive hørt. Disciplen Jakob skrev: „Men hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham.“ (Jak. 1:5-8) Kristne bør naturligvis selv blive bedre og bedre kendt med den sandhedslære som findes i Bibelen. Under deres regelmæssige læsning af Guds ord finder de desuden mange beretninger, udtryk og forstandige ordsprog der kan appellere til mennesker i alle samfundslag. Del begejstret alt det gode du lærer med dem; det vil opmuntre dem til også at læse Bibelen. Du kan være overbevist om at Jehova vil være med dig når du taler om Bibelen. — Apg. 11:19-21.