Nyheder på nært hold

Barnedåben til debat

● Den 22. februar overværede et par hundrede præster, teologistuderende og andre interesserede en usædvanlig debat på Københavns Universitet. Universitetslektor, cand. theol. Peder Højen havde udfordret Københavns biskop, Ole Bertelsen, til en akademisk diskussion om barnedåben. Anledningen og udgangspunktet var en bog af Peder Højen, Tro og dåb, hvori han alvorligt anfægter folkekirkens barnedåbspraksis. Hovedtanken i bogen præsenterede han selv således: „Troen er forudsætning for dåben. Uden tro giver dåben ingen mening. På den baggrund er det klart, at man må komme i konflikt med barnedåben. Man kan jo ikke tale om tro hos et spædbarn.“ At der var betydelige modsætninger i debattørernes syn på både kristen dåb og kristen tro, afspejledes i denne bemærkning af Ole Bertelsen: „At det er Gud selv, der skaber og skænker tro i dåben, kommer ikke klart nok frem hos ham [Peder Højen]. Det forplumres af filosofien om, at tro er en forudsætning for dåb.“

Biskoppen ville dog indrømme at den nuværende dåbspraksis i folkekirken langtfra er problemfri. Han sagde blandt andet: „Vi har privatiseret dåben og gjort den til en markering af et nyt familiemedlems indgang i familien. Vi har forsømt det fællesskab, som vi døbes ind i, det fællesskab, som er kaldet til at være lys og salt i verden. Privatiseringen er en syg situation. Enhver menighed er kollektiv fadder for de døbte. Kampen imod privatiseringen af dåben kan derfor kun føres ved, at kirkens præster og den kirke-søgende menighed sammen tager dåben alvorligt og hjælper hinanden. Man kommer ikke ud af den syge situation ved at opstille tvangsmæssige betingelser. Vel er det forargeligt, at så mange ikke tager dåben alvorligt. Men den situation kan kun tackles, ved at vi råber fra tagene: ’I er døbt! Omvend jer!’“ — Kristeligt Dagblad, 24. februar 1978.

Dengang den kristne menighed blev oprettet nævnte apostelen Peter imidlertid tingene i omvendt rækkefølge. Han sagde: „Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn.“ — Apg. 2:38, da. aut.

Essæerne de første kristne?

● Mange religiøse forskere holder på at urkristendommen har sin rod i den jødiske sekt der kaldes essæerne. For nylig har den berømte israelske arkæolog Yigael Yadin udsendt en hebraisk oversættelse af en 8,2 meter lang Dødehavsrulle, sammen med resultaterne af et grundigt studium af rullen. Støtter den det synspunkt at essæerne skulle danne en forbindelse mellem jødedommen og kristendommen? Ifølge Yigael Yadin har denne skriftrulle overraskende vist at essæerne „ikke alene var mere yderliggående end andre i deres legalistiske holdning til alle templets renselsesforskrifter, men også brændende troede på at ofringerne og alt hvad der hørte med til dem var uundværlige, som foreskrevet i Toraen [Moseloven]“. De kristne var derimod kendt for ikke at overholde disse ritualer.

Yigael Yadin, som selv mener at essæerne har øvet indflydelse på kristendommen, følte sig tvunget til at spørge: „Hvordan kan en sådan yderliggående sekt have øvet indflydelse på urkristendommen, der netop brød med Moseloven . . .?“ Som svar kunne han kun anføre en formodning om at „de første kristne kom i berøring med essæerne i en senere fase“, hvor essæerne havde ændret nogle af deres synspunkter.

Ifølge Bibelen er sådanne grundløse spekulationer om kristendommens oprindelse imidlertid irrelevante. Kristendommen skyldes guddommelig åbenbaring.

Umoralitet billiges

● Ved en generalsynode for Den forenede Kristkirke som blev holdt i Washington, D.C., godkendtes med totredjedels majoritet et moralsyn der strider mod de opfattelser der fremholdes i Guds ord. Synoden erklærede at Bibelen alene ikke er en tilstrækkelig rettesnor for moralsk eller kønslig adfærd. I bladet Christianity Today hedder det at synoden „ser skævt til traditionelle fortolkninger af Bibelens fordømmelse af homoseksuelle handlinger. Den anlægger også et liberalt syn på abort . . . og kønsliv uden for ægteskab“. Man siger med andre ord at ufuldkomne menneskers visdom er at foretrække fremfor Guds visdom.

Jesus sagde imidlertid: „Lad dem være. De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“ — Matt. 15:14.