Hvorfor honning ikke måtte bringes som offer

● I Guds lov til Israel stod der: „Surdej eller honning må I aldrig bringe som røgoffer, som ildoffer for [Jehova]. Kun som offergave af førstegrøde må I frembære disse ting for [Jehova], men de må ikke komme på alteret til en liflig duft.“ (3 Mos. 2:11, 12) Den honning der omtales her er åbenbart sukkerholdig frugtsaft, idet det kun var en sådan „honning“, og ikke bihonning, der kunne betegnes som en førstegrøde. (2 Krøn. 31:5) Frugthonningen kunne gære og var derfor med rette forbudt som offer på alteret.