Guds ord er virksomt
Apostelen Paulus skrev: „Guds ord er levende og virkende.“ (Hebr. 4:12) Følgende oplevelse fra Spanien bekræfter rigtigheden af disse ord.
En kristen ældste som deltog i vidnearbejdet på gaden, henvendte sig til en ung mand, der fortalte at han var buddhist. Selv om den unge mand hellere ville studere mennesker end han ville læse, modtog han dog et nummer af Vagttårnet. Han blev desuden inviteret til et møde i Jehovas Vidners lokale rigssal.
Nogle få dage senere dukkede den unge mand op i rigssalen. Efter at han var blevet præsenteret for nogle af de tilstedeværende, tilbød man ham en plads. Men han afslog, og stod ubevægelig og lyttede i to timer. Under samtalen bagefter sagde han at han ikke brød sig om at læse, men hellere ville lytte og iagttage.
Ved en lejlighed spurgte førnævnte ældste den unge mand om han nogen sinde havde læst Bibelen igennem. Det havde han ikke; han blev derfor tilskyndet til at gøre det, idet man samtidig fortalte ham at Bibelen er en orientalsk bog. På ganske få dage læste buddhisten Bibelen igennem. Og fra da af hjalp Jehova ham til at vokse åndeligt. I dag er han en døbt kristen. Ja, Guds ord er i sandhed virksomt.