Hvad er der ved at ske med underholdningen?
Hvorfor er tendensen foruroligende?
Hvordan berøres vi af den?
„Man har altid anerkendt betydningen af underholdning og forstået at den kan virke fornyende på menneskets sjæl og legeme. Men man har også altid anerkendt at underholdning kan være af enten GAVNLIG eller SKADELIG karakter.“ — Den amerikanske filmindustris „Filmmoral“.
SUND underholdning kan virke velgørende. Man får lejlighed til at slappe af og samle nye kræfter. Men af og til forekommer det at man skuffes over de ting der præsenteres som underholdning. Ja, selv den amerikanske filmindustris interne vedtægter advarer om at der findes skadelig underholdning som har en tendens til at „forsimple mennesker, at sænke deres livsnormer og livsværdier“.
Mange har udtalt sig fordømmende om den nedbrydende tendens der kendetegner en del af vore dages film og fjernsynsprogrammer. Måske har du selv følt at dine moralnormer er blevet krænket af noget du har set når du er gået i biografen eller har siddet foran fjernsynet.
Et eksempel: En biograf var fyldt til sidste plads med ganske almindelige biografgængere. Pludselig rystedes lokalet af en hylende latter, efterfulgt af begejstrede bifaldsråb fra de opmærksomme tilskuere. Hvad blev der vist på lærredet? En uhyggelig scene hvor to mænd overfaldt og voldtog en hjælpeløs kvinde i overværelse af hendes forsvarsløse mand. Tænk hvor tragisk. De fleste viger i afsky tilbage ved tanken om en sådan handling. Men disse biografgængere syntes åbenbart at scenen var meget underholdende — så forsimplet var deres livsholdning blevet.
Situationen er blevet så alvorlig at mange nu spørger sig selv om hvad det egentlig er der er ved at ske med underholdningen. Film der skildrer rystende voldsscener eller som udpensler seksuelle handlinger er direkte tilløbsstykker. De udgør hovedparten af de film der vises i dag. Alene i De forenede Stater sælges der årligt over en milliard biografbilletter.
Vold og sex
Volden på lærredet er blevet kolossalt forstærket i de senere år. En fast medarbejder ved en amerikansk avis skriver:
’Mord i nødværge er blevet alle tiders lokkemiddel og noget af det nemmeste at manipulere tilskuerne med. Det er den simpleste form for manipulation.
Tilskuerne ikke alene falder for det men lever gladeligt med i det, ja ser frem til det. Længe før vi går ind i biografen ved vi at vi vil kræve nogens blod. Vi ved ikke præcis hvis blod det bliver, og heller ikke specielt hvorfor.
Hvad fortæller alt dette så om biografgængerne? Er de blodtørstige efterkommere af oldtidens romere, der hungrede efter brød og skuespil?
I nogle timer i film efter film er vi ivrige, undertiden jublende, medskyldige.’
Nogle af disse forfærdende film har haft en udtalt virkning. Folk er besvimet eller har kastet op i biografen. I mindst ét tilfælde er en tilskuer død af hjerteanfald under en bloddryppende scene. Børn er blevet båret ud af biograferne, hysterisk skrigende.
Synes du at den slags er i orden? Burde lidelser og direkte brutalitet betragtes som underholdning? Er det passende kost for kristne, der i Bibelen formanes: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse“? — Kol. 3:12; se også Ordsprogene 17:5.
Samtidig med at der lægges vægt på voldshandlinger, gør man også meget ud af at skildre seksuelle handlinger på lærredet. I det ene land efter det andet har det vist sig at film med erotisk indhold får stor succes. Mange er imidlertid blevet så skuffede over det der vises i biograferne nu om stunder, at de har gjort som tusinder af australske familier, der ifølge en meddelelse „har strøget biografen af listen over familiens adspredelser“.
Fjernsynet er kun få skridt bagefter. Homoseksualitet, mandlig og kvindelig prostitution, blodskam, voldtægt og kønslige forhold før eller uden for ægteskabet — alt dette skildres nu på skærmen. Hvor tit har man ikke tilfældigt tændt for fjernsynet, blot for at finde intime scener eller skrappe voldshandlinger som man hurtigt slukker for igen?
Selskabelige sammenkomster
Smag og behag varierer, også når det gælder underholdning. Ifølge en amerikansk meningsmåling er selskabelighed en yndet form for adspredelse. Man kan lide at danse og at holde eller gå til selskaber.
Men det der ofte foregår ved sådanne lejligheder får igen nogle til beklagende at spørge hvor det egentlig bærer hen med vore dages underholdning og adspredelse. Mange som har haft lyst til at slappe af i samvær med andre, har pludselig befundet sig i en situation hvor de blev fristet til at sænke eller helt tilsidesætte deres normer for god moral.
En beretning fra Sydafrika afspejler stigende bekymring over selskaber der efter sigende former sig som rene „sexlege“. Som et led i den planlagte „leg“ kaster deltagerne sig uhæmmet ud i umoralitet. En sydafrikansk psykiater bekræfter påstandene, idet han siger: „Jeg behandler adskillige kvinder der ikke føler at de kan være sig selv bekendt efter at de har deltaget i gruppesex ved selskaber.“ Nogle som modstræbende er gået med til umoraliteten ved sådanne selskaber, indrømmer at det er som at „prostituere sine egne normer“.
Selskabelige sammenkomster skæmmes også i stigende grad af et overhåndtagende drikkeri; deltagerne gør sig ofte skyldige i det Bibelen betegner som „overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag“. (1 Pet. 4:3) Adspredelse af den art har bidraget til en veritabel epidemi af alkoholisme i det ene land efter det andet. Navnlig har der været et sådant opsving blandt nutidens unge. En undersøgelse har givet dette resultat:
„De teenagere der drikker . . . er selskabeligt anlagte, gruppeorienterede unge der ikke bryder sig om at være alene, men helst vil være sammen med venner næsten uanset hvad de foretager sig, og det gælder navnlig når de drikker.“
Har du følt dig foruroliget over noget der er foregået ved en selskabelig sammenkomst som du har deltaget i for at slappe af? Har du oven i købet følt at der underfundigt er blevet lagt pres på dig for at få dig til at ’prostituere dine normer’? Mange svarer bedrøvet ja.
Det er naturligvis ikke alle film, fjernsynsprogrammer og selskabelige sammenkomster der svarer til beskrivelsen i denne artikel. Men det er en kendsgerning at mange gør. Hvad kan man personligt gøre for at hindre at ens moralprincipper nedbrydes? Hvordan bør en kristen forholde sig til moralsk nedbrydende underholdning og adspredelse? Hvilke alternativer er der for dem der ønsker at behage Gud? Vi håber at du med interesse vil læse de følgende artikler.