100 år på sin post
MED dette nummer har Vagttårnet nu 100 år bag sig. Meget har forandret sig i verden i disse år. Også bladet selv har gennemgået nogle forandringer. Men i vigtige henseender har det ikke ændret sig det mindste. I denne artikel vil vi redegøre for hvordan Vagttårnet har været på sin post i 100 år.
I Danmark begyndte udvalgte artikler fra bladets engelske udgave at udkomme i januar 1897 under titlen „Tusindaars-Rigets Budbærer“. Men fra oktober 1903 udkom bladet fast under navnet Vagt-Taarnet — Forkynder af Kristi Nærværelse. I juli 1925 gik det over til at udkomme to gange om måneden, og siden oktober 1957 er det blevet trykt på Vagttårnets eget trykkeri i Danmark.
Det er altså i juli 1879 det begyndte. En af hovedårsagerne til dette blads tilblivelse var uenighed angående læren om genløsningen. Charles T. Russell begyndte at udsende Vagttårnet for, som han senere skrev, ’at Læren om Genløsningen kunne forsvares og de gode Tidender om en stor Glæde forkyndes saa omfattende som muligt’.
Navnet Vagttårnet var valgt med omtanke. I gamle dage kunne en vægter fra sin post i et vagttårn ofte advare folkene i en by hvis en fare nærmede sig. Noget lignende er vigtigt i åndelige spørgsmål, for Gud sagde til sin profet Ezekiel: „Menneskesøn! Jeg sætter dig til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig.“ (Ez. 3:17) Dette blad har med flid søgt at leve op til sit navn ved at være på sin post som vægter i åndelig forstand.
Tillid til Jehova
Allerede i bladets andet nummer udtrykte Vagttårnets udgivere deres tillid til at det havde „JEHOVA som hjælper“. Vi er taknemmelige for at det i så mange år har været muligt for os at give vore læsere del i „Skrifternes trøst“ og give den pålidelige vejledning som kun Guds ord, Bibelen, kan tilbyde. (Sl. 119:105; Rom. 15:4) Æren for at dette blad har kunnet give åndelig hjælp, tilkommer ikke udgiverne. De søger blot at blive „oplært af Jehova“, den Allerhøjeste. — Joh. 6:45.
Denne tillid til Jehova Gud har været til velsignelse; vi har set vidnesbyrd om Guds hjælp. Det første nummer af Vagttårnet blev kun trykt i 6000 eksemplarer på ét sprog, og bladet blev i begyndelsen kun udgivet en gang om måneden. Men i dag udgives det to gange om måneden, i et oplag på 9.200.000, og på 82 sprog. Vi giver Gud æren for denne vækst. — Zak. 4:6.
Guds ord forsvares
Lige fra første færd har dette blad forsvaret Bibelens grundlæggende sandheder. For eksempel stod der frimodigt i augustnummeret i 1882: „Med største tillidsfuldhed hævder vi at navnet Jehova aldrig anvendes i Skriften om nogen anden end Faderen.“ I det allerførste nummer erkendes den rolle Guds søn spiller, idet der står at „det fortjenstfulde i Guds øjne ligger . . . i Kristi fuldkomne offer“.
I årenes løb har Vagttårnet fremlagt mange bibelske sandheder, for eksempel om de dødes tilstand, opstandelseshåbet og Guds rige. (Præd. 9:5, 10; Dan. 2:44; 7:13, 14; Apg. 24:15) Specielt præsterne i kristenhedens kirker har protesteret mod dette. Hvorfor? Fordi disse sandheder gik imod mange af deres læresætninger, for eksempel lærepunkterne om sjælens udødelighed, skærsilden, den evige pine i helvede, og treenigheden. — Ez. 18:4; Joh. 14:28.
Lige fra begyndelsen har Vagttårnet påvist at Kristus ville komme igen i sin parousia (eller nærværelse) som en mægtig, usynlig åndeskabning. (Matt. 24:3; 1 Pet. 3:18) Bladet var på sin post og fortalte allerede tidligt (i marts og juni 1880) at året 1914 ville være et vendepunkt. Det skulle markere afslutningen på hedningernes tider, en periode på 2520 år hvori de ikke-jødiske nationer ville herske over jorden uden at noget guddommeligt rige ville hindre dem. — Luk. 21:24.
Skønt dette blad altså har udbredt sådanne værdifulde oplysninger, hævder vi dog på ingen måde at det er ufejlbarligt. Det er til Jehova Gud vi i taknemmelighed henvender os for at få åndelig vejledning. (Sl. 119:169) Det er kun ved hjælp af hans hellige ånd eller aktive kraft at vi kan få klarhed over et hvilket som helst punkt. „Ånden ransager alt, endog Guds dybder.“ — 1 Kor. 2:10.
„Den gode nyhed“ skal forkyndes
Men sand kristendom drejer sig ikke blot om at ransage Skriften og finde frem til sandheden. Jesus gav sine disciple den opgave at ’gå ud og gøre disciple’, og sagde at „den gode nyhed“ måtte forkyndes for alle nationer. — Matt. 28:19, 20; Mark. 13:10.
Derfor stod der meget passende i udgaven for april 1881 en artikel med overskriften „Vi ønsker 1000 forkyndere“. I tidens løb var der mange der efterkom opfordringen. I et andet nummer i 1881 stod der kort og klart: „Forkynder du? Vi tror at ingen uden de der forkynder vil høre til den lille hjord [af Kristi salvede disciple]. . . . Ja, vi blev kaldede til at lide med ham og til at forkynde den gode nyhed nu.“
Nye holdninger — en udfordring der blev taget op
Forkynderne af „den gode nyhed“ stod over for store udfordringer i slutningen af det 19. århundrede. I mange lande var der sket en ændring i folks livsstil. I 80erne fandtes der telefoner, elektrisk lys, og elektriske sporvogne. I 90erne begyndte de første „hesteløse vogne“, automobiler, at ses på gaderne. Men det der især var en udfordring for ’den gode nyheds’ forkyndere var folks ændrede indstilling til Bibelen.
Charles Darwin havde med sin bog Om Arternes Oprindelse i 1859 fremsat teorien om menneskets udvikling. Udviklingsteorien, den højere bibelkritik og lignende tendenser blev efterhånden en ret stor udfordring for dem der stod fast for Guds inspirerede ord.
Vagttårnet har imidlertid altid forsvaret sandheden trods tidens ændrede holdninger. For eksempel bragte det i marts 1885 en artikel der hed „Evolutionslæren og hjernealderen“. Og som bekendt er evolutionslæren også mange gange siden blevet tilbagevist i dette blads spalter.
Men Bibelen er også blevet kritiseret på andre punkter. Nogle har påstået at profeten Esajas tog fejl da han nævnte at Sargon var konge af Assyrien, eftersom den verdslige historie aldrig havde omtalt denne konge. (Es. 20:1) Men i januar 1886 henviste Vagttårnet til nogle fund som beviste at Bibelen havde ret.
Dette er kun nogle få eksempler. I årenes løb har bladet bragt en stadig strøm af oplysninger som beviser at Bibelen er „Guds ord“. (1 Tess. 2:13; 2 Tim. 3:16, 17) Det lægger ikke vægt på en litterært fremragende stil, men på tillid til Jehova og Bibelen; det er dét der har sat Vagttårnet i stand til at møde de ændrede holdningers udfordring.
Fortaler for Guds rige
I årenes løb har Vagttårnet selv gennemgået nogle forandringer. Den engelske udgave, der oprindelig var på 16 sider, begyndte fra 1892 at udkomme to gange om måneden, og i 1908 var oplaget steget til 30.000. Fra 1909 var bladets titel The Watch Tower and Herald of Christ’s Presence, på dansk: Vagt-Taarnet — Forkynder af Kristi Nærværelse. Et vigtigt skridt blev taget da man fra og med den 1. marts 1939 kaldte bladet for The Watchtower Announcing Jehovah’s Kingdom, på dansk: Vagttaarnet — Forkynder af Jehovas Rige. Fra 15. august 1950 overgik den engelske udgave til nyt format og fik 32 sider. Siden da er det blevet trykt med mange forskellige illustrationer i farver og med vekslende forsider.
Men som forsvarer af Guds ord og hensigter har Vagttårnet ikke ændret sig en tøddel. Den dag i dag er det en stærk fortaler for Guds regering, „Forkynder af Jehovas rige“. Fra sin post har det trofast peget på Bibelens manende opfordringer til at holde sig åndeligt vågen. Det har også påpeget over for sine læsere at vore dages krig, hungersnød, pest med mere er tegn på at vi lever i „de sidste dage“, som ifølge profetien skulle være „kritiske tider“. — Matt. 24:3-14; Luk. 21:10-36; 2 Tim. 3:1-5.
Da hedningernes tider sluttede var verdens nationer ved at blive uhjælpeligt indviklet i den første verdenskrig, en krig der kom til at kræve omkring 10.000.000 dødsofre. Efter denne verdenskonflikt blev Folkeforbundet oprettet, og blandt dets mest begejstrede tilhængere var den engelske statskirke og de canadiske kirker. Den 18. december 1918 sendte Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika (sammensat af repræsentanter for protestantiske trosretninger) en vedtagen erklæring til U.S.A.s præsident, Woodrow Wilson. I denne stod der blandt andet: „Et sådant forbund er ikke blot at betragte som et politisk redskab; det er snarere det politiske udtryk for Guds rige på jorden.“ Men fra og med 1919 påviste Vagttårnet frimodigt at Folkeforbundet ville komme til kort.
Og ganske rigtigt: Folkeforbundet ophørte med at fungere da den anden verdenskrig begyndte i 1939. Denne frygtelige krig var endnu på sit højeste da Jehovas vidner i 1942 hørte det tankevækkende offentlige foredrag „Freden — kan den vare ved?“ „Som foredraget skred frem,“ berettede Vagttårnet, „fik tilhørerne udmalet et billede fra Åbenbaringens 17. kapitel; de så hvem det skarlagenrøde dyr er, dyret som ’ikke er mere’, de så det rede til atter at stige op af den bundløse afgrund for at blive ’dyret som har været, men ikke er mere og dog skal komme’, denne gang med den babyloniske religions skøge siddende overskrævs på dets ryg. Men kun ’én time’ vil dette vare i fremtiden; da vil skøgen blive kastet af og sønderrevet, og ’kongernes Konge og herrernes Herre’ vil udslette dette . . . ’fredsuhyre’ med syv hoveder og ti horn.“ Endnu før Folkeforbundet genopstod i skikkelse af De forenede Nationer i 1945, havde Vagttårnet altså modigt erklæret at ingen organisation frembragt af mennesker, men kun Guds rige, vil indføre varig fred.
Riget forkyndes
Efter den første verdenskrig var forkyndelsen af „den gode nyhed“ tiltaget i omfang. Et særligt skub fremad fik dette arbejde i 1922 ved et kristent stævne i byen Cedar Point, Ohio, U.S.A. Vagttårnet gengav den opfordring der havde lydt ved stævnet og rettede denne appel til alle som troede „den gode nyhed“: „Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans Rige!“
Tyverne endte med New York-børsens krak, som førte til den store depression i 30rne, hvor så godt som alle lande i verden oplevede en uhyggelig arbejdsløshed og en kraftig nedgang for hele erhvervslivet. Men de indviede kristne nåede, midt i de økonomiske vanskeligheder de måske havde, endnu en milepæl i 1931. Forsamlet til et stævne vedtog de med begejstring en resolution (den blev snart efter trykt i Vagttårnet) hvori de erklærede: „Vi tager . . . med Glæde imod det Navn, Herrens Mund har nævnt, og vi ønsker at blive kendt under og kaldt med dette Navn, nemlig Jehovas Vidner.“ — Es. 43:10-12.
Åndelig føde „i rette tid“
Et af Vagttårnets formål er, som allerede nævnt i dets første udgave, at ’give „mad i rette tid“ til „troens husholdning“’. (Luk. 12:42; Gal. 6:10) Vi er taknemmelige for at det i disse spalter har været muligt at gøre opmærksom på Guds ord og således give åndelig mad „i rette tid“ til gavn for Kristi salvede disciple og deres medarbejdere, ’den store skare’. — Matt. 24:45; Åb. 7:4-10.
Som et særligt eksempel kan nævnes årene 1933 til 1945 da Adolf Hitlers „tredje rige“ anstrengte sig for at udslette Jehovas vidner overalt i Tyskland. Deres arbejde blev forbudt, og 6019 blev arresteret, mange af dem to, tre eller flere gange. To tusind af dem oplevede koncentrationslejrenes lidelser. I alt 635 Jehovas vidner døde i fængsel, deraf 203 ved henrettelse. Men deres åndelige styrke var usvækket, blandt andet fordi de kunne genkalde sig artikler fra Vagttårnet som de tidligere havde læst, og fordi blade blev smuglet ind i lejrene så de indbyrdes kunne drøfte de bibelske oplysninger i de nye artikler. Et bemærkelsesværdigt eksempel på åndelig føde „i rette tid“ var Vagttårnets artikel om „Neutralitet“, der blev bragt i slutningen af 1939. Den bestyrkede Jehovas vidner i det standpunkt de allerede havde indtaget som neutrale kristne. — Joh. 17:16.
Bøn, tillid til Jehova og værdsættelse af den åndelige føde styrker troen. Vagttårnet gengav derfor følgende ord fra en koncentrationslejrfanges sidste brev (mange lignende breve kunne have været citeret): „Fordi jeg fastholdt min nægtelse, blev der afsagt dødsdom. . . . Jeg føler en ro og fred så dyb at I umuligt kan forestille jer det. . . . Mine kære, jeg beder jer blot opfylde dette ønske: vær trofaste og stærke, så vi snart må kunne være sammen igen til evig tid.“
I samme periode var der også andre steder sande kristne der nød godt af den åndelige føde „i rette tid“ som dette blad ’stillede på bordet’. Fra 1933 til 1951 var der tusinder af Jehovas vidner der blev arresteret i De forenede Stater, mange af dem på grund af deres neutrale standpunkt som kristne. Desuden fandt mindst 1500 pøbeloverfald sted i U.S.A., men Jehovas vidner kæmpede modigt for deres sag i retssalene, og vandt ofte. Derved har de vundet sig en uomtvistelig plads blandt forkæmperne for menneskerettighederne.
Da atombomberne blev nedkastet over Hiroshima og Nagasaki i 1945, var verden trådt ind i frygtens og usikkerhedens tidsalder. Sovjetunionen satte den første kunstige satellit i kredsløb om jorden i 1957, og dermed var rumtidsalderen begyndt. I 1960erne var der oprør og uro i befolkningerne mange steder, og nationalismen tiltog. Men i alle disse år har Vagttårnet stadig søgt at bringe åndelig føde i rette tid. Et godt eksempel fra denne periode er artiklerne fra 1962 hvori de kristnes relative underkastelse under myndighederne i denne verden, „de højere myndigheder“, blev forklaret. — Rom. 13:1-7.
Vær selv på din post
Vor tid er omvæltningernes tid. Vort liv og helbred trues af forurening. Alt for ofte opfører mennesker sig umenneskeligt over for hinanden. Egoismen råder, og der er sult og andre lidelser mange steder. Men Jehova lover at ’de der ødelægger jorden skal blive ødelagt’. (Åb. 11:18) Der er altså ’gode nyheder’ til dem der blot vil lytte til dem. Og dette blad ønsker fortsat at fortælle de gode og glædelige nyheder.
I 100 år har Vagttårnet nu stået vagt i åndelig forstand. Og hvis det er Jehovas vilje, vil det forblive på sin post. Vi håber oprigtigt at også du vil være på vagt sammen med dette blad, idet vi tillidsfuldt ser hen til den dag hvor Jehova Gud vil udfri de retsindige og give dem del i de velsignelser han har lovet når han skaber „nye himle og en ny jord“. — 2 Pet. 3:11-13.
[Illustration på side 6]
Oktober 1914
Hedningernes tider ender
[Illustration på side 7]
„Et nyt Navn“
Udgaven for 15. oktober 1931
[Illustrationer på side 8]
1939 — i farve
1950 — nyt format