Brød Moses sit ord?

VED slutningen af den niende plage — tre dages totalt mørke — truede Farao Moses med ordene: „Vogt dig for at komme mig for øje mere; thi den dag, du kommer mig for øje, er du dødsens!“ (2 Mos. 10:28) Ifølge Anden Mosebog 10:29 svarede Moses: „Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for øje!“

Men i det følgende kapitel i Anden Mosebog, versene 4 til 8, læser vi om hvordan Farao af Moses bliver underrettet om den 10. plage. Havde Moses brudt sit ord? Nej, det synes ikke at være tilfældet. Versene 1-3 i kapitel 11 skal åbenbart betragtes som parentetiske. At Moses sagde: „Jeg skal ikke mere komme dig for øje,“ betød ikke at han holdt op med at tale til Farao. Han fortsatte sin erklæring med at underrette Farao om den 10. plage. Og først da, siger beretningen, „gik [Moses] ud fra Farao med fnysende vrede“. — 2 Mos. 11:8.

Det var kun fordi Moses vidste at den 10. plage ville blive den sidste at han kunne love Farao ikke at vise sig for ham mere. Ellers ville det have været overmodigt af ham at gå ind på noget som måske ville have været i modstrid med Jehovas vilje. Ordene i Anden Mosebog 11:1-3 viser at Moses var klar over at den 10. plage ville blive den sidste, og disse vers giver os også oplysning om hvad israelitterne skulle gøre efter at denne plage var kommet over ægypterne. — Jævnfør Anden Mosebog 11:2, 3 med Anden Mosebog 12:35, 36.

Som tingene udviklede sig blev Farao tvunget til at sende bud efter Moses og Aron. Ydmyget af den 10. plage sagde Farao til dem: „Bryd op og drag bort fra mit folk, I selv og alle israelitterne, og drag ud og dyrk [Jehova], som I har forlangt. Tag også eders småkvæg og hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om velsignelse for mig!“ (2 Mos. 12:31, 32) Hvilken forskel! Den Farao som havde truet Moses med døden, bad nu Moses om en personlig velsignelse! Han ønskede ikke at blive ramt af flere ulykker og var bange for at Moses og de øvrige israelitter skulle forbande ham når de forlod Ægypten.