En udfordring til jordens regeringer

FOR godt 200 år siden var der en befolkning der følte sig undertrykt af sin regering, den britiske regering. I uafhængighedserklæringen nævnte den amerikanske statsmand Thomas Jefferson at mennesket har „visse umistelige rettigheder“; blandt disse var „liv, frihed og stræben efter lykke“.

Ethvert styre over denne jord står i dag over for den udfordring at sikre befolkningen disse „rettigheder“. Det er ikke mange mennesker i dag der kan påstå at de nyder et rigt, fuldt tilfredsstillende liv i frihed og lykke. Hvilke forandringer mener De der skal til for at man kan opnå et sådant liv?

Det er et spørgsmål mange har grublet over. I en bog med familievejledning skriver lægerne Abraham og Rose Franzblau: „Hvis man foretog et rundspørge blandt hele verdens befolkning og spurgte menneskeheden hvordan verden skulle være hvis vi alle skulle have lyst til at leve i den, er det meget sandsynligt at vi alle ville være enige om visse mindstekrav.“ (A Sane and Happy Life: A Family Guide) Hvad går de ud på, disse „mindstekrav“ til verden?

Grundlæggende krav

Først nævner de to læger „en verden uden krig“. Ja, enhver af os må indrømme at al krig bør høre op. En krig er altid en dybt tragisk begivenhed, den ødelægger et lands økonomi og efterlader døde og sårede i hobetal. Men kan nogen som helst regering klare denne udfordring — at fjerne al krig?

„For det andet,“ skriver lægerne, „skulle det være en verden uden sult, en verden hvor hungersnød og mangel var bandlyst for evigt.“ Ja, her kan vi igen erklære os enige. Der må skaffes mad nok til alle! Hvor ville det være godt hvis intet menneske længere skulle opleve hungerens eller underernæringens pinsler, ja, hvis alle i verden havde nok at spise! Men er det for meget forlangt at en regering skulle kunne løse fødevareproblemet?

„For det tredje,“ fortsætter lægerne, „skulle det være en verden uden sygdom, en verden hvori alle fik lov at vokse op i sundhed og med muligheden for at leve deres dages fulde tal uden nogen af de sygdomme der kan forebygges eller helbredes.“ Vi erkender naturligvis alle sundhedens betydning for at et menneske kan få fuldt udbytte af sit liv. Hvor ville det være en velkommen befrielse hvis vi kunne leve i en verden hvor ingen blev syge, hvor ingen ville få så meget som en forkølelse! Er det for meget at forlange at en regering skal kunne opfylde dette krav?

Hvis en befolkning skal kunne nyde ’liv, frihed og lykke’, må dens regering imidlertid opfylde endnu flere krav. I den verden vi alle kunne tænke os at leve i, siger lægerne, måtte der være ’arbejde til alle, så enhver kunne sørge for sig selv og sin familie’. Ja, ingen arbejdsløshed, men et tilfredsstillende, frugtbringende arbejde til alle. Kan nogen regering dække dette behov?

De to læger tilføjer: „Det skulle være en verden hvori hvert eneste menneske kunne nyde frihed under loven, med retfærdighed for alle.“ Og desuden skulle „ethvert menneske have lejlighed til at udvikle sine evner og talenter i fuldt mål, og det skulle uden fordom belønnes for sine bestræbelser“. Også dette er alle sikkert enige om — at vor tids frygtelige uretfærdighed, ulighed og fordom må fjernes. Men er der nogen regering der kan klare det?

De fleste vil desuden sige at der er andre behov der må dækkes før vi har en verden hvor livet virkelig er værd at leve. Lægerne siger det sådan: ’Det skulle være en verden hvor alle mennesker havde tilstrækkelig fritid til at nyde livets goder.’ Og som konklusion siger de: ’Det man skulle tillægge størst værdi skulle være egenskaber som integritet, kærlighed, uselviskhed og medmenneskelig omsorg.’

I det store og hele bliver disse behov langtfra opfyldt i dag. Men ville det egentlig være for meget at forlange at de blev det? Og hvordan vil menneskehedens behov nogen sinde blive dækket?

Hvorfor et styre er nødvendigt

I den amerikanske uafhængighedserklæring medtog Thomas Jefferson følgende ord: „Regeringsstyre er indrettet blandt menneskene for at sikre disse rettigheder [liv, frihed og stræben efter lykke].“ Ja, et godt styre er uundværligt hvis menneskehedens behov skal tilfredsstilles. John C. Calhoun, en politisk leder fra USAs tidlige historie, skrev: „Mennesket er således indrettet at et styre er nødvendigt for samfundets eksistens, og samfundet for menneskets eksistens.“

Hvad mener man da med „et styre“? I bred forstand tænker man nærmest på ’ledelse eller kontrol udøvet af en autoritet’. Et lands styre er de instanser der affatter og udøver love for landets befolkning. Udtrykket ’regering’ hentyder som regel til et lands statsoverhoved og hans ministre.

I et kompliceret samfund som vort kan vi være taknemmelige for at der udøves et lovformeligt styre. Som illustration kan man blot tænke på hvor katastrofalt det ville være hvis et trafikeret kryds ikke var reguleret af lyskurve. Trafikregulering er endda en forholdsvis nem opgave. Det er langt sværere at håndhæve love der skal bevare freden mellem mennesker, love der skal dirigere produktion og fordeling af fødevarer for at alle kan få nok at spise, love der skal sørge for sundhedspleje til gavn for alle, love der skal give alle et meningsfyldt arbejde, og så videre. Hvis ethvert af disse krav skal opfyldes, foruden de mange andre vi ønsker opfyldt for at få fuldt udbytte af livet, kræves der en regering af en helt enestående dygtighed.

Hvem kan tage udfordringen op?

Den Gud der har skabt os, kender menneskets behov for et styre, for ’ledelse eller kontrol udøvet af en autoritet’. Det er derfor ikke noget tilfælde at Bibelen fortæller os om en regering under Guds ledelse. Løftet om at Gud vil styre jordens forhold er faktisk Bibelens hovedtema.

Her spørger De måske: „Hvor taler Bibelen om Guds regering?“ Find selv en bibel frem, og slå op. Find Esajas’ bog, kapitel 9, versene 6 og 7. Hvis Deres bibel er den gængse autoriserede oversættelse af 1931, læser De her:

„Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden.“

Guds profet Esajas fortæller her at der efter hans tid skulle fødes en søn, en fyrste. Denne kongesøn skulle blive en stor hersker, en „Fredsfyrste“. Han skulle stå i spidsen for en regering af enestående dygtighed, et styre der ville indføre ’endeløs fred’. De ved måske allerede hvem dette barn var. Engelen Gabriel bekendtgjorde hans fødsel og sagde at han skulle kaldes Jesus. Engelen tilføjede: „Han skal herske som konge . . ., og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Luk. 1:31, 33.

Det vigtigste hverv Jesus Kristus og hans disciple på jorden udførte, var at forkynde og undervise om dette kongedømme, Guds rige. I Bibelen finder vi over 140 steder hvor Jesus og hans disciple nævner denne regering. Husk at Jesus endda lærte sine disciple at bede således til Gud: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:10, da. aut.

Men hvordan vil Guds riges styre blive indført, og hvordan vil det fungere? Er det mennesker der skal indføre dette styre og udøve det? Kan mennesker indføre et styre der vil resultere i en verden vi alle kunne tænke os at leve i?