Hvornår man IKKE skal være god mod sig selv
HVEM vil ikke gerne være god mod sig selv? Og hvem er ikke glad for at andre viser dem godhed? Ingen har nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det. Men kunne man vise en misforstået godhed mod sig selv? Ja. Det ville man for eksempel gøre hvis man anlagde et kortsigtet syn på tingene i stedet for et langsigtet.
Tag for eksempel en kvinde som er overvægtig og har sukkersyge. Det ville være tåbeligt af hende at give efter for trangen til søde sager. Ved at være „god“ mod sig selv i øjeblikket gør hun tingene værre i det lange løb. Det samme gælder en alkoholiker. Fordi han gerne vil være „god“ mod sig selv fortsætter han med at drikke, og fremskynder derved regnskabets dag.
Jesus Kristus lod sig ikke påvirke til at være god mod sig selv på en sådan kortsynet måde. Ved en lejlighed sagde han til sine disciple hvad der ventede ham, idet han viste dem „at han nødvendigvis måtte tage til Jerusalem og gennemgå mange lidelser fra de ældstes og de øverste præsters og de skriftlærdes side, og dræbes, og oprejses på den tredje dag“. Da apostelen Peter hørte dette, „tog [han] ham til side og begyndte at irettesætte ham idet han sagde: ’Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.’ Men idet han vendte ryggen til, sagde han til Peter: ’Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.’“ — Matt. 16:21-23.
Det er tydeligt at Jesus var meget afgjort i denne sag. Ellers ville han ikke have handlet så eftertrykkeligt og brugt så stærke ord. Han forstod uden tvivl at Peter her prøvede at få ham til at gøre det der var lettest, at ’springe over hvor gærdet var lavest’, ligesom Djævelen på lignende måde havde søgt at friste ham ved begyndelsen af hans tjeneste. — Matt. 4:1-10.
En oplyst samvittighed siger dig sikkert at du ved bordet må holde igen med hensyn til mad og drikke. Eller det kan være at du efter mange trængsler og fejltagelser er kommet til den slutning at du må tugte dig selv med hensyn til fornøjelser og afslapning, så du får den søvn eller hvile du behøver. I så fald vil du sikkert gøre det du véd er det bedste for dig, og ikke lade velmenende venner få dig til at afvige fra visdommens og den gode dømmekrafts snævre vej. I verden siger man: „Tag den med ro!“ Men menneskehedens sande ven og den største lærer der nogen sinde har levet på jorden sagde lige det modsatte. Han sagde formanende til sine disciple: „Kæmp energisk.“ — Luk. 13:24.
Uden et mål bliver livet tomt og indholdsløst. Og uden en bevidst indsats hvor man konstant tugter sig selv, udretter man intet af værdi. En musikstuderende der stiler mod at komme til at spille i et symfoniorkester eller at blive koncertmusiker, kan ikke tillade sig at være eftergivende over for sig selv. Han må bruge mange timer på at øve sig; han må koncentrere sig, tugte sig selv, nægte sig selv mange fornøjelser hvis han vil nå sit mål. Det samme gælder i større eller mindre grad alle der sætter sig som mål at udøve en profession. Der skal en bevidst indsats til hvis man vil opnå dygtighed og få udrettet noget.
En indviet kristen må især passe på at han ikke er for god mod sig selv når han burde vise selvtugt. Hvor er det let at lade dårligt vejr være en undskyldning for ikke at komme til den kristne menigheds møder eller deltage i arbejdet med at forkynde og gøre disciple. En fjernsynsudsendelse kan friste en til at forsømme den kristne tjenestes forpligtelser. Populære ugeblade og bøger kan være så tidsrøvende at man forsømmer at dække sit åndelige behov. Hvis man kortsynet forkæler sig selv på disse punkter, vil det uvægerlig skade en i det lange løb. Når man søger adspredelse, må man gøre det på tidspunkter hvor det ikke kolliderer med de kristne forpligtelser.
Kan man også være hård mod sig selv på en skadelig måde? Ja. Hvis man for eksempel stræber efter at blive rig, kan kærligheden til penge drive en til at slide og slæbe, at udsætte sig for store belastninger og måske endda at bruge uærlige metoder. Resultatet er at man overtræder loven, eller muligvis at man får nervesammenbrud. At en sådan stræben efter rigdom er skadelig fremgår klart af Guds ord, for det siger: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. . . . [De] har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ Hvis man gjorde dette ville man ikke alene skade sig selv, men også sin familie. — 1 Tim. 6:9, 10.
Det andet af de to store bud som Jesus nævnte — „Du skal elske din næste som dig selv“ — er værd at nævne her. Vi skal elske os selv. Vi skal være gode mod os selv. Men vi skal ikke gøre det på en selvisk, uklog måde. Vi skal gøre det under skyldig hensyntagen til det første bud, der kræver at vi elsker Gud af hele vort hjerte og sind, af hele vor sjæl og styrke. At vi holder dette bud vil gang på gang betyde at vi ikke kan være gode mod os selv. Når vi elsker os selv, må vi også tænke på at vi skal elske vor næste som os selv. (Mark. 12:29-31) Hvis vi holder os vore forpligtelser over for Gud og næsten for øje, vil det hjælpe os til at se hvornår vi skal være gode mod os selv og hvornår vi ikke skal være det.