Du kan styre dit temperament

MANDEN passede roligt sit arbejde. Pludselig blev hans puls hurtigere. Hans pupiller udspiledes. Hans blodtryk steg. Hans ansigtsudtryk ændrede sig, og han begyndte at blive stakåndet. Nogle kemiske forandringer fandt sted i hans krop. Hvad skete der? Havde han fået et slagtilfælde? Nej, han havde simpelt hen mistet besindelsen.

Når folk mister besindelsen sker der en forandring i deres personlighed, og det ender næsten altid med noget ubehageligt. En ung dame vil aldrig glemme engang hun mistede besindelsen. Det var på hendes bryllupsdag. Da hun forlod middagen sammen med sin mand kom de op at skændes. Så kørte hun ham ned med bilen og dræbte ham — et tragisk resultat af ikke at kunne styre sit temperament.

Bibelen fortæller at mange har begået alvorlige synder ved at miste besindelsen. Husk at Kain blev „såre vred“ og dræbte sin yngre broder Abel. Der var også den onde kong Herodes, som blev „aldeles rasende“ og lod alle drengebørn i Betlehem og omegn myrde. — 1 Mos. 4:5-8; Matt. 2:16-18.

Af den grund omtaler Bibelen vredesudbrud som hørende til „kødets gerninger“, noget som kristne må kæmpe for at overvinde. (Gal. 5:19, 20) Vor evne til at styre vort temperament har meget at sige for om vi gør fremskridt som kristne. Det er grunden til at mænd som har et alvorligt problem i denne henseende, ikke benyttes som ældste i den kristne menighed. — Tit. 1:7.

Bør en kristen da aldrig blive vred? Bibelen fortæller at Jehova Gud undertiden bliver vred. (Sl. 110:5) Jesus var vred eller harmfuld over farisæernes ufølsomhed og mangel på kærlighed. (Mark. 3:4-6) En kristen kan føle vrede hvis han ser Jehovas navn blive smædet eller et medmenneske blive mishandlet. Bibelen giver imidlertid dette råd: „Bliv vrede, men synd dog ikke.“ (Ef. 4:26) Det er når man ikke kan beherske sin vrede og mister besindelsen, at det sandsynligvis vil resultere i synd.

Husk på tilfældet med Simeon og Levi, patriarken Jakobs sønner. Deres søster Dina blev voldtaget af en ung mand ved navn Sikem fra en nærliggende by. Var dette en rimelig grund til vrede? Ja, bestemt. Men brødrenes reaktion var overmåde voldsom. De dræbte alle mændene i byen, heriblandt Sikem. — 1 Mos., kap. 34.

Dette illustrerer noget vigtigt. Ofte er der gode grunde til at blive vred. Men mister man selvbeherskelsen, kan det føre til ord og handlinger som man senere fortryder. Så har man ikke blot ét problem men to: den oprindelige irritation og den vrede reaktion. Vredesudbruddet vil ofte blive husket i længere tid end den provokation der førte til det. Tænk igen på tilfældet med Simeon og Levi. Hvad gjorde mon det største indtryk på indbyggerne deromkring — det at Dina blev voldtaget, eller det at alle mændene i byen blev myrdet?

Derimod kan dét at man holder sin vrede under kontrol, selv når man bliver provokeret, føre til gode resultater. Der var for eksempel en kristen kvinde som var gift med en ikke-troende mand der lå under for spillelidenskab. Ved sit spil ødslede han mange af familiens penge bort. En dag sagde han til sin kone at han tog ud for at sælge fisk. Da han ikke var kommet hjem efter nogen tid, gik hun ud for at lede efter ham. Hun fandt ham, ikke i færd med at sælge fisk, men midt i et larmende spil mah-jong. Hvilken provokation til vrede! Men hun skældte ham ikke ud i hans venners påhør. Og da han endelig kom hjem, forklarede hun ham blot venligt hvilke problemer hans last udsatte familien for. Dette eksempel på ’en stille og mild ånd’ gjorde indtryk på manden. Han ophørte med at spille, og det endte med at han blev kristen. — 1 Pet. 3:1-4.

Hvordan man holder vreden under kontrol

Kristne får dette råd: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Ef. 4:31) Sandt nok er vi mennesker forskellige. Nogle er meget ligevægtige af sind, mens andre er født med et hidsigt temperament. Dog kan mange tilsyneladende fredsommelige mennesker bevidne at også de engang havde problemer med at vise selvbeherskelse. Men de løste det ved at følge de udmærkede bibelske råd vi blandt andet finder i Salme 4:5; Ordsprogene 15:1 og 22:24; samt Romerbrevet 12:18.

I denne forbindelse er det godt at huske på hvordan egenskaben kærlighed kan hjælpe os. Der er ingen som bryder sig om at blive udsat for „vrede og skrigen og spot“. (Ef. 4:31) Hvis vi ’elsker vor næste som os selv’ vil vi derfor ikke ønske at udsætte andre mennesker for sådanne ubehagelige oplevelser. (Matt. 22:39) En fader eller moder som mister besindelsen kan skræmme et lille barn. En kristen ældste som gør det samme, kan ødelægge virkningen af det gode arbejde han udfører i menigheden. En eller anden vil måske sige: ’Sådan er jeg altså. Det kan jeg ikke gøre for.’ Men Bibelen siger: „Kærligheden . . . udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ (1 Kor. 13:4-8) Dyb kærlighed til vore medmennesker vil få os til at kæmpe mod enhver tendens til at miste besindelsen.

Endelig er det meget vigtigt at kristne beder om Guds hellige ånds hjælp. Egenskaber som kærlighed, fred, langmodighed og mildhed, der kan hjælpe os til at overvinde vor mangel på selvbeherskelse, er frugter af Guds hellige ånd. (Gal. 5:22-24) Hvis et iltert temperament er et problem for dig, kan du altså bede Jehova Gud om hjælp. Bed om at hans ånd må styrke dig og hjælpe dig til at beherske dine følelser. Med Jehovas hjælp kan det lykkes for dig.

Ja, man skal være „langsom til vrede“, for „en mands vrede udvirker ikke Guds retfærdighed“. (Jak. 1:19, 20) Et hidsigt temperament kan gøre os latterlige, ødelægge vort forhold til andre og røbe mangel på kærlighed. Fordi Moses blot ved én lejlighed mistede besindelsen, fik han ikke lov til at komme ind i det forjættede land. (4 Mos. 20:9-13) Lad ikke manglende selvbeherskelse begrænse dine velsignelser. Husk derimod altid på kong Davids ord: „Tæm din harme, lad vreden fare, græm dig ikke, det volder kun harm. Thi ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på [Jehova], skal arve landet.“ — Sl. 37:8, 9.

● Sandheden der fører til evigt liv, udgivet af Vagttårnets selskab, er næst efter Bibelen den mest udbredte bog i den vestlige verden. Siden 1968 er den udkommet på 112 sprog og blevet trykt i over 95 millioner eksemplarer.