Guds ord er levende

Gavmildhed velsignes

VI BEFINDER os i et værelse på første sal et sted i Joppe, en by ved Middelhavets kyst. Kvinden der ligger i sengen har været syg og er død. Hun var en kristen discipel i det første århundrede og hed Tabita, eller på græsk Dorkas. Da Dorkas døde blev to mænd sendt til den nærliggende by Lydda for at hente apostelen Peter, der befandt sig der

Da Peter blev ført op i salen ovenpå, fandt han nogle kvinder der græd. De elskede Dorkas på grund af hendes mange gode gerninger. De viser Peter de klædninger som hun har lavet til dem. Som en Kristi discipel må Dorkas også have været meget aktiv med at fortælle andre om Guds rige. Men hvad kunne Peter gøre for hende, nu da hun var død?

Først sendte Peter alle udenfor. Og efter at have knælet og bedt, vendte han sig mod det døde legeme og sagde: „Tabita, stå op!“ Som du ser, åbner hun øjnene. Hun er blevet levende igen. Og Peter hjælper hende op.

Så kalder Peter de andre ind. Du kan sikkert forestille dig hvor de har været ude af sig selv af glæde da de så Dorkas i live. Det er i sandhed en storslået velsignelse at blive oprejst fra de døde. — Apg. 9:36-42.

Dette kan vi lære noget af. Det viser at den der søger at hjælpe andre — den der gavmildt giver af sin tid, sine kræfter og sine evner — vil blive rigt belønnet. Og her var det ikke kun disse kvinder der elskede Dorkas for hendes gode gerninger, men det gjorde Jehova Gud også. Det var derfor han gav Peter kraft til at oprejse hende fra de døde.

Så husk på dette: Hvis du er gavmild over for andre, vil de huske dig og elske dig. Endvidere er gavmildhed en vigtig egenskab du må have for at blive husket af Gud. Og han kan belønne dig med liv — evigt liv i den retfærdige nye ordning. — Ordsp. 11:25; 1 Joh. 2:17.