Hvordan menneskehedens helbredstilstand kunne have været
1. Hvorfor er der brug for en læge der kan helbrede verden, og hvilket mundheld som Kristus anførte, gælder lægestanden og sundhedsmyndighederne?
DET står sløjt til med menneskehedens helbredstilstand. Mere end nogen sinde er der brug for en læge der kan helbrede verden, for der opdages stadig nye sygdomme som kræver deres ofre. Hverken lægestanden eller sundhedsmyndighederne har kunnet helbrede menneskene for alle de sygdomme der hjemsøger jorden. Det var heller ikke at forvente, for her kan man passende sige: „Læge, læg dig selv!“ Dette mundheld blev citeret af en mand som helbredte alle slags sygdomme og endog oprejste en mand på fjerdedagen efter hans død. Den mand der blev kendt for en sådan lægegerning, var Jesus Kristus. (Luk. 4:23, da. aut.; Mark. 6:4-6) Hans død i år 33 skyldtes ikke naturlige årsager. Han døde for morderes hånd. (Apg. 7:52) Hvordan ville menneskenes helbredstilstand mon have været i dag, hvis de havde taget imod ham dengang?
2, 3. (a) Hvilket spørgsmål stiller vi med hensyn til Jehova som læge? (b) Med hvad hjemsøgte Jehova det gamle Ægypten for at udfri sit folk, og om hvad advarede han israelitterne hvis de ikke adlød hans røst?
2 Vi kan stille det samme spørgsmål i forbindelse med nogle begivenheder som indtraf endnu længere tilbage i tiden: Hvordan ville det være gået hvis Guds udvalgte folk på profeten Moses’ tid havde taget imod den lægehjælp Gud tilbød, idet han sagde: „Jeg [Jehova] er din læge“? — 2 Mos. 15:26.
3 For at udfri sit udvalgte folk fra trældommen i det gamle Ægypten, hjemsøgte Jehova dette land med mirakuløse plager. Efter at have udfriet sit folk, indgik han en pagt med det som skulle bidrage til dets fysiske, mentale og åndelige velfærd. Han benyttede Moses til at advare israelitterne om hvad der ville ske hvis de blev ved med at krænke denne pagts lov, idet han sagde: „Endog alle mulige sygdomme og plager, som der ikke er skrevet om i denne lovbog, skal [Jehova] lade komme over dig, til du er lagt øde. Medens I før var talrige som himmelens stjerner, skal der kun blive nogle få mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød [Jehova] din Guds røst.“ — 5 Mos. 28:61, 62.
4, 5. (a) I betragtning af jødernes tilstand i dag, hvilket spørgsmål kan man da stille vedrørende Israels modstykke i nutiden? (b) Hvordan ville det, ifølge Esajas 58:9-12, være gået hvis Israel havde bedret sine veje?
4 I dag er det ikke blot millioner af jøder men hele menneskeheden der plages af fysiske sygdomme, for ikke at tale om de mentale, religiøse, sociale og økonomiske problemer der trænger sig på. I disse henseender har ikke engang kristenheden nogen fordele fremfor de kødelige jøder. I virkeligheden påhviler der kristenheden et langt større ansvar over for Gud. Hvis det gik fortidens Israel så sørgeligt fordi folket ikke bedrede sine veje, sådan som Jehova gennem Esajas påbød det at gøre, hvordan skal vi så forvente at det til sidst, og om kort tid, vil gå kristenheden? Hvordan det kunne være gået fremgår af følgende ord som profeten Esajas udtalte:
5 „Da kalder du, og Jehova svarer; du råber om hjælp, og han siger: ’Her er jeg!’ Hvis du fra din midte fjerner åget, det at pege fingre [ringeagtende eller fordømmende] og at tale ondt, og du skænker den sultne det din egen sjæl ønsker, og du mætter den nødstedte sjæl, da skal dit lys skinne i mørket, og dit mulm være som middagen. Og Jehova skal til stadighed føre dig og mætte din sjæl endog i afsvedet land, ja, dine knogler vil han styrke; og du skal blive som en vandrig have og som en vandkilde hvis vande ikke svigter. Og på din foranledning skal man opbygge steder der længe lå øde, og grundvolde der henlå generation efter generation vil du genrejse. Og du skal kaldes ’istandsætter af mure med brud’, ’genopretter af stier man bor ved’.“ — Es. 58:9-12, NW.
6. Hvilket spørgsmål stiller vi, i betragtning af Israels muligheder på Esajas’ tid, om de muligheder der står åbne for Israels modstykke i nutiden?
6 Ja, hvad kunne det ikke have udvirket for fortidens Israel, hvis folket havde fulgt Jehovas tydelige vejledning! I betragtning af hans almagt kunne han med lethed have tilvejebragt de forhold han havde sagt ville blive følgen, hvis israelitterne afstod fra de vederstyggelige gerninger som skadede både dem selv og deres pagtsforhold til Gud. Fordi de ikke gjorde det, udviklede forholdene i Israel sig fra ondt til værre. Hvor frygtelig var ikke den tugt som Israel måtte gennemgå i det århundrede der fulgte efter at Esajas havde udtalt sin profeti! I lyset af alt dette, der tjener som et eksempel, spørger vi uvilkårligt: Hvordan med nutidens modstykke til Israel, altså kristenheden? Hvordan kunne dens helbredstilstand have været socialt, økonomisk, moralsk og religiøst, dersom den havde taget den ’medicin’ som den store læge, Jehova, havde ordineret den, og havde taget imod det budskab om Riget som nu i mere end 100 år er blevet forkyndt af hans kristne vidner?
7. Hvilket eksempel har vi i dag på hvordan det kunne være gået kristenheden?
7 Vi har et eksempel på hvordan det kunne være gået kristenheden. Hvor? I det der i vor tid er sket med dem der blev skildret ved Esajas’ sønner, de „børn“ som Jehova gav ham og som Jehova benyttede som et billede på Jesu Kristi åndssalvede disciple. (Es. 8:18; Hebr. 2:13) I mere end 65 år har de forkyndt for verden at Jehovas messianske rige nu er blevet overdraget Guds søn, Jesus Kristus, som Fredsfyrsten. (Es. 9:6, 7) På denne måde har de hjulpet hundredtusinder af fortvivlede mennesker med at fordrive det tætte mørke de har været omgivet af og som indhyller hele jorden. Ved hjælp af den gode nyhed om Riget som Jesus, ifølge Mattæus 24:14, forudsagde at de skulle forkynde, har de givet åndeligt udsultede mennesker noget der er mere livsopretholdende end bogstavelig mad. Resultatet har været at disse mennesker er blevet helbredt i åndelig forstand.
8. Hvilke løfterige ord fra Jehova om sabbaten giver de åndeligt helbredte nu agt på?
8 Alle der således er blevet helbredt i åndelig forstand giver nu agt på de vejledende ord Jehova videre udtalte, men som fortidens Israel ikke gav agt på: „Hvis du af hensyn til sabbaten vender din fod bort fra at gøre hvad du selv har behag i på min hellige dag, og kalder sabbaten en vederkvægelse, en hellig dag for Jehova, en der herliggøres, og du herliggør den i stedet for at gå dine egne veje, i stedet for at finde hvad du selv har behag i og tale tomme ord — da finder du vederkvægelse hos Jehova, og jeg skal lade dig færdes på jordens højder, og jeg skal lade dig spise af din forfader Jakobs arvelod, for Jehovas mund har talt.“ — Es. 58:13, 14, NW.
9. Er indviede, døbte kristne nu under en ugentlig sabbatsordning, og hvilken sabbatsperiode nærmer vi os nu hastigt?
9 Indviede, døbte kristne Jehovas vidner i vor tid er ikke forpligtede til at holde en ugentlig sabbat der begynder fredag ved solnedgang og slutter lørdag ved solnedgang, for de er ikke under den lovkodeks der blev givet ved mellemmanden Moses. (2 Mos. 20:1-11) Jesus Kristus, den nye pagts mellemmand, befalede heller ikke sine disciple at helligholde søndagen som en sabbatsdag. De kristne ved at de lever på den syvende dag i Jehova Guds skabelsesuge, hvor Jehova hviler eller afstår fra direkte skabervirksomhed med hensyn til vor jord. (1 Mos. 1:1 til 2:4) Verdensbegivenhederne, såvel som Bibelens kronologi, viser at vi nu hastigt nærmer os tiden hvor Jesu Kristi tusindårsrige vil begynde. Hans tusindårige styre til gavn for hele menneskeheden vil strække sig over de sidste tusind år af Jehovas hviledag eller sabbatsdag på syv tusind år. Kristi styre vil blive en sabbatsdag til vederkvægelse for hele menneskeheden.
10. Er kristenhedens ugentlige „sabbat“ bibelsk, og hvad benyttes den hovedsagelig til i dag?
10 I mere end 1500 år har kristenheden formelt holdt søndagen som en slags kristen sabbat. Men søndagen er hverken kristen eller jødisk. Som det fremgår af navnet, der er afledt af det latinske dies solis (solens dag), er det i virkeligheden en hedensk helligdag der blev fejret til ære for solguden. I vor tid holder kristenhedens medlemmer ikke søndagen som en hviledag til ære for Jehova og ofte heller ikke til vederkvægelse for legemet. Denne dag benyttes mest til sport, skovture, biografbesøg og andre ikke-religiøse aktiviteter og selviske formål, for ikke at tale om hasardspil og forskellige umoralske adspredelser.
11. Hvordan holder Jehovas kristne vidner en virkelig „sabbat“, og hvordan er den i overensstemmelse med Jehovas eget eksempel?
11 Det Jehovas kristne vidner holder, er en stadig „sabbat“ for Jehova Gud. De holder denne „sabbat“ ved at hvile fra eller afstå fra deres egne gerninger eller deres egne forsøg på at retfærdiggøre sig over for Gud og derved gøre sig fortjent til evig frelse. Ved tro hviler de i Kristi genløsningsoffers fortjeneste eller løskøbende værdi, som er grundlaget for deres evige frelse. På denne måde er de i overensstemmelse med Jehovas skabelsesuges store syvende „dag“, den symbolske „dag“ han selv hviler på.
12. Hvad er den nuværende „sabbatshvile“ der ’står tilbage’ for Guds folk, og hvordan bruger Jehovas vidner derfor den jødiske sabbat og kristenhedens søndag?
12 Om den kristnes hvilen ved tro på Jehovas syv tusind år lange „sabbat“ læser vi: „Et sted har han om den syvende dag sagt således: ’Og Gud hvilede på den syvende dag fra alle sine gerninger.’ . . . Altså står der en sabbatshvile tilbage for Guds folk. Den der er gået ind til Guds hvile, har nemlig også selv fået hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine.“ (Hebr. 4:4-10) Jehovas vidner hviler ved tro på Kristi offer som Guds foranstaltning til menneskehedens frelse. De kan derfor med god samvittighed bruge den jødiske sabbatsdag og kristenhedens søndag til at forkynde den gode nyhed om Guds rige fra hus til hus.
En adskillelse mellem kristenheden og den tiltrængte læge
13. Hvilken adfærd har, ifølge Esajas 59:1-4, resulteret i en adskillelse mellem kristenheden og Gud?
13 At situationen kunne have været en anden i kristenheden end den er i dag, skyldes ikke at den almægtige Gud ikke evner at gøre noget. Men hvorfor frelste Jehova da ikke fortidens Israel, og hvorfor har han ikke frelst kristenheden eller resten af verden? Forklaringen får vi med disse ord: „Se! Jehovas hånd er ikke for kort til at frelse, og hans øre er ikke for tungt til at høre. Nej, men det er jeres misgerninger der har skilt jer fra jeres Gud, og det er jeres synder der gør at han skjuler ansigtet for jer for ikke at høre. For jeres hænder er tilsølet med blod, og jeres fingre med brøde. Jeres læber har talt løgn. Jeres tunge er blevet ved med at mumle uretfærdighed. Der er ingen som råber på ret i retfærdighed, og der er ingen som går til retten i trofasthed. Man har stolet på tomhed og talt usandhed. Man har undfanget ufred og født ondskab.“ — Es. 59:1-4, NW.
14. Hvorfor kan det 20. århundredes kristenhed lige så lidt som Israel på Esajas’ tid klare frisag over for Guds retfærdige domstol?
14 Dette indblik i hvordan forholdene var i Israel på Esajas’ tid, afslører en mængde detaljer. Hvordan kunne Jehova holde sig nær til et sådant folk eller velsigne det? Det var israelitterne selv der havde skabt en kløft mellem ham og dem. Det er også de navnkristne selv der har skabt kløften mellem ham og hans såkaldte folk, kristenheden. Både hænder, fingre, læber og tunge medvirker til at gøre ondt, til skade for kristenheden selv. Ikke alene er kristenhedens hænder tilsølede med menneskeblod efter de to verdenskrige, men den lægger også planer om at udgyde menneskers blod i et endnu større omfang, næste gang sandsynligvis med kernevåben og andre djævelske midler der kan forårsage utallige menneskers pinefulde død. At kristenheden har indbragt internationale problemer for De forenede Nationer eller for Den mellemfolkelige Domstol i Haag, er afgjort ikke det samme som at henvende sig til Guds retfærdige domstol „i trofasthed“ over for himmelen og jorden. Over for den himmelske domstol ville kristenheden aldrig kunne klare frisag!
15, 16. Hvad må blive den naturlige følge af at man har undfanget ufred, og hvad har al den diplomatiske talen vist sig at være?
15 I De forenede Nationer er der allerede flere ikke-kristne end såkaldt kristne nationer. Alligevel ser kristenhedens præsteskab og religiøse ledere hen til denne erstatning for Guds rige som „verdens eneste håb“ og opfører sig og handler som om den var det. Er det ikke at ’stole på tomhed’? Og al den megen talen, offentligt og privat, om at stole på De forenede Nationer og andre menneskeskabte organisationer til bevarelse af verdensfred og sikkerhed — har det været andet end „usandhed“, især for kristenhedens vedkommende? Hvis ikke, hvad har al denne talen så været?
16 Eftersom det eneste man har undfanget er „ufred“ og ikke et fredeligt forhold til Jehova Gud, er det kun naturligt at det eneste man kan forvente at der ’fødes’ er „ondskab“. Hvilket „problembarn“ må det ikke blive! I Jehovas øjne har al den diplomatiske talen de kristne og ikke-kristne nationer imellem kun været „løgn“ og „uretfærdighed“.
17. I hvilken forstand bliver mennesker forgiftet, og hvorfor er den kurs de har valgt ikke en sikker vej?
17 I dag bliver mennesker både inden for og uden for kristenheden forgiftet, ikke blot kemisk, men også åndeligt. Ifølge Esajas 59:5-8 (NW) kunne følgende klage fremføres for Gud, alles Dommer: „En giftsnogs æg har de udruget, og edderkoppespind væver de. Den der spiser af deres æg vil dø, og af det æg der knækkes bryder en giftslange ud. Deres spind kan ikke tjene som klædning, og de kan ikke dække sig med deres gerninger. Deres gerninger er ondskabsfulde gerninger, og i deres hænder er der voldshandlinger. Deres fødder løber efter ondt, og de skynder sig for at udgyde uskyldigt blod. Deres tanker er ondskabsfulde tanker; der hærges og nedbrydes på deres veje. Fredens vej har de ignoreret, og der er ingen ret i deres spor. Deres stier har de gjort krogede for sig selv. Ingen af dem der betræder dem, kender til fred.“
18. Hvilket eksempel har kristenheden været med hensyn til at bevare freden?
18 Hvis kristenheden ikke kan holde fred inden for sine egne rækker, hvordan kan vi da forvente at resten af verden skal gøre det? Den har været et dårligt eksempel, idet den har givet et groft forvrænget billede af hvad sand kristendom er. Den har været højrøstet i sine appeller om fred og sikkerhed, men mistænksomhed over for ikke-kristne nationer har fået den til selv at opruste voldsomt til krig, og dét er afgjort ikke vejen til fred.
19. Hvordan indvirkede den hykleriske indstilling i fortidens Israel på retfærdigheden og evnen til at skelne den rette vej?
19 „Derfor er ret kommet langt bort fra os,“ siger Jehovas profet Esajas videre, „og retfærdighed når os ikke. Vi håber på lys, men se! mørke; på klarhed, men i dybeste mulm vandrer vi omkring. Vi famler efter væggen som blinde, ja som dem der ikke har øjne famler vi. Vi snubler ved middagstid som i tusmørket; blandt de velnærede er vi som døde.
20. (a) Var det let at få øje på Israels overtrædelser og synder? (b) Hvordan stod det til med ret, retfærdighed og sandhed under disse forhold?
20 Vi bliver alle ved med at brumme som bjørne; og som duer kurrer vi sørgmodigt. Vi håber på ret, men der er ingen; på frelse, men den er langt borte fra os. For vore overtrædelser mod dig er mange; og hver eneste af vore synder vidner imod os. For vore overtrædelser har vi for øje; og vore misgerninger kender vi jo. Man har begået overtrædelser og fornægtet Jehova; og man har vendt sig fra vor Gud, til undertrykkelse og genstridighed, undfanget og mumlet løgneord fra hjertet. Og ret blev trængt tilbage, og retfærdighed blev stående langt borte. For på torvet er sandheden snublet, og ærligheden kan ikke komme ind. Og sandheden savnes, og den der vender sig fra det onde plyndres.“ — Es. 59:9-15, NW; Rom. 3:15-18.
21. Hvad passer denne beskrivelse af Israel på Esajas’ tid udmærket på i dag, og hvordan kunne fremtiden have tegnet sig lysere for menneskeheden?
21 Denne beskrivelse passer i sandhed glimrende på de forhold der råder i kristenheden i dag. Siden den første verdenskrig endte i 1918 har Jehovas vidner, trods voldsom forfølgelse, indtaget en meget fremtrædende plads på verdensskuepladsen. Hvad om kristenheden havde givet agt på budskabet om Jehovas rige ved den herliggjorte Jesus Kristus, i stedet for at modstå det ved uretfærdigt at forfølge Jehovas vidner i hele verden? Hvor langt bedre ville menneskehedens, og især kristenhedens, helbredstilstand da ikke have været nu! Hvor langt lysere ville fremtiden da ikke have tegnet sig for menneskeheden!