’Vi bærer frugt i enhver god gerning’

VED at følge de bibelske påbud vi har behandlet i de to foregående artikler, har Jehovas vidner ’båret frugt i enhver god gerning’. (Kol. 1:10) Ikke alene forkynder og underviser de nidkært, men til fælles glæde indgiver de også rapporter over deres indsats.

Der er gode bibelske fortilfælde for at gøre dette. For eksempel læser vi i Apostelgerninger 2:41 at der på Pinsedagen som følge af apostelen Peters opildnende foredrag og de øvrige disciples forkyndelse ’blev føjet omkring tre tusind sjæle til’. Kort efter bevirkede den fortsatte nidkære forkyndelse at antallet af disciple kom op på „omkring fem tusind“. (Apg. 4:4) Og da nogle nyomvendte blev døbt i Efesus, var der i alt „omkring tolv mænd“. — Apg. 19:2-7.

Opmuntrende fremgang

Tjenesteåret 1980, der begyndte den 1. september 1979 og sluttede den 31. august 1980, har afgjort været et godt år for Jehovas Vidner. I verden som helhed har der været en fremgang på 3,7 procent i antallet af forkyndere af Rigets budskab. Det er dejligt at se at mange lande som forrige år havde tilbagegang, nu melder om fremgang. For eksempel havde arbejdet i Paraguay året før en tilbagegang på 11 procent, uden tvivl på grund af voksende juridiske vanskeligheder, men dette år var der en fremgang på 13 procent, hvilket har mere end opvejet forrige års tilbagegang. Filippinerne, som har haft tilbagegang flere år i træk, havde nu en fremgang på 2 procent. Korea havde året før en 1 procents tilbagegang, men havde dette år en 6 procents fremgang.

Mange andre lande har dette år haft en bedre fremgang end året før. I Bolivia var der for eksempel forrige år en fremgang på 1 procent, men dette år en fremgang på 7 procent. I De forenede Stater var der også en fremgang på 1 procent forrige år, men dette år en fremgang på 4 procent. Venezuela, der forrige år rapporterede en 3 procents fremgang, kunne dette år rapportere en 9 procents fremgang. Og Japan, der forrige år havde en fantastisk fremgang på 10 procent, kom dette år helt op på en 11 procents fremgang.

I Belgien lægger de italienske Jehovas vidner en bemærkelsesværdig nidkærhed for dagen og opnår forbløffende resultater. Der er nu 31 italienske menigheder med i alt 2500 forkyndere. Det betyder at én ud af 100 italienere i Belgien nu er et Jehovas vidne. Faktisk træffer forkynderne sjældent en italiener som ikke har enten en nabo, en ven eller en slægtning som er et Jehovas vidne.

Erfaringer fra arbejdsmarken

Mange har haft spændende oplevelser i forkyndelsen. I Irland blev seks alkoholikere som boede i nogle skure i en park opmærksomme på forkyndernes stævnereversmærker. En af dem viste ægte interesse og modtog bogen Der er en mening med livet. Flere bibelske samtaler førte til at han holdt helt op med at drikke spiritus.

Efterhånden som han lærte de bibelske principper at kende, indså han at han måtte tjene til føden, og han fik sig et arbejde, samtidig med at han flyttede fra parken ind i en lejlighed. Der skete også store forandringer med hans udseende, idet han blev klippet og købte sig et jakkesæt. Da han mødte i retten på grund af en forseelse han havde begået før han lærte sandheden at kende, så han så respektabel ud at dommeren gav ham en betinget dom og roste ham for hans udseende.

Da den tidligere alkoholiker overværede Jehovas Vidners stævne „Guds kærlighed“ i Dublin, besøgte han sine slægtninge, der tidligere havde forbudt ham at sætte sine ben i deres hjem. De kunne næppe tro deres egne øjne og havde svært ved at fatte at det virkelig var ham. Nu overværer han regelmæssigt Jehovas Vidners møder og forkynder flittigt for politibetjente, dommere, retsbetjente og arbejdskammerater.

Fra en forkynder i Argentina kommer denne beretning: „Jeg gik fra hus til hus, og en mand spurgte mig om jeg var et af Jehovas vidner. Først tøvede jeg lidt fordi jeg ikke var sikker på hans motiv, eftersom arbejdet her jo er underlagt juridiske begrænsninger. Men da han fandt ud af at jeg ganske rigtigt var et Jehovas vidne, spurgte han om jeg ville studere Bibelen med ham. Det blev aftalt. Ja, jeg kom igen allerede samme dag, og vi begyndte et bibelstudium over bogen Sandheden der fører til evigt liv. På en uge havde han læst hele bogen igennem og var begyndt at læse Bibelen. Jeg spurgte ham hvorfor han ville studere Bibelen sammen med mig, og han svarede at det var fordi nogle naboer havde foretaget store forandringer i deres liv. Det var et ægtepar, og de havde været på nippet til at gå hver til sit fordi de ikke kunne komme ud af det med hinanden. Men så begyndte de at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner, og sikken en forandring der skete! Nu kommer de fint ud af det med hinanden. Af den grund besluttede denne mand med det samme at skifte tro, og han underviser nu sine børn i det han lærer.“

At ’bære frugt i enhver god gerning’ omfatter også dét at vise sine kristne trosfæller kærlighed. En broder i Panama læste i Vagttårnet om en forkynder i Panama der havde mistet begge hænder. (Beretningen blev bragt i bladets engelske udgave for 15. april 1978. Den er ikke kommet på dansk.) Han skrev til Selskabets afdelingskontor at han gerne ville hjælpe den handicappede broder til at få kunstige hænder, og at han ville dække alle udgifterne hertil. Det skulle ordnes i Mexico, og den handicappede broder blev meget gæstfrit modtaget af brødrene der. Han er nu vendt hjem igen, og vi kan sikkert forestille os hans glæde over nu at kunne tage en blyant og skrive sit navn, noget han ikke har kunnet i over 30 år!

Afdelingskontoret i Østrig har modtaget dette opmuntrende brev:

„Jeg har længe overvejet om jeg skulle skrive dette brev eller ej. Jeg ved at I går fra hus til hus for at bringe folk ’den gode nyhed’. Jeg kan forestille mig at det ikke altid er et tilfredsstillende arbejde dag efter dag at skulle tale med forhærdede mennesker, og så stadig vise nidkærhed og venlighed. Nogle af jer tror måske ikke at folk er taknemmelige for det I gør, og derfor vil jeg gerne takke jer fordi I har sendt nogen til mig. Havde det ikke været for jeres forkyndelse ville jeg uden tvivl stadig have vandret på den brede vej. [Matt. 7:13, 14] Men på grund af jer har jeg fået mulighed for at lære Guds vilje at kende. Derfor vil jeg gerne sige: Måtte den kærlighed og oprigtige taknemmelighed I trods alt også møder, kunne opveje tusind lukkede døre. Med stor beundring for jeres arbejde . . .“

Unge bærer frugt

At små børn også kan bære frugt til Guds pris, fremgår af følgende erfaringer fra øen Jamaica: En fader skulle hente sin femårige søn efter skoletid. Da han ikke kunne finde ham, besluttede han sig til blot at vente og i stedet lade drengen finde ham. Efter en stund lagde han mærke til nogle børn der var samlet i en klynge, og han undrede sig over hvad de mon lavede. Da han gik han og så efter, fandt han sin søn i midten, i færd med at forkynde for de andre ud fra Min bibelhistoriebog.

En ung forkynder, en pige, fandt en pengeseddel i skolen og afleverede den til læreren. Kort efter blev der stjålet nogle penge, og læreren advarede om at alle i klassen ville blive straffet hvis ikke pengene blev afleveret; det vil sige alle undtagen denne pige, for læreren vidste at det ikke kunne være hende der havde taget pengene.

Sejre i retssalene

Den gode gerning har båret frugt på endnu en måde. Til de kristne i Filippi skrev apostelen Paulus: „Det er helt igennem rigtigt af mig at tænke dette om jer alle, af den grund at jeg har jer i mit hjerte, idet I alle er delagtige med mig i den ufortjente godhed, både i mine lænker og i at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed.“ (Fil. 1:7) Nogle af de sejre der er blevet vundet i retssalene, skyldes uden tvivl også at Jehovas vidner giver agt på apostelen Paulus’ formaning i Første Timoteusbrev 2:1, 2: „Jeg tilskynder derfor først af alt til at der fremføres anråbelser, bønner, forbønner, taksigelser for alle slags mennesker, for konger og alle dem som er i høje stillinger, så vi fortsat kan føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed og alvor.“

Jehovas Vidners hovedkontor har fået et brev fra Bangui i Den centralafrikanske Republik, dateret den 1. oktober 1979, som fortalte at den statsstyrede radio den 27. september havde meddelt at forbudet mod Jehovas Vidner, der var blevet indført den 19. august 1976, nu var hævet og at Jehovas Vidner igen havde lov til at forkynde frit i Den centralafrikanske Republik. Dette gav grund til stor glæde, særlig i betragtning af at bestemmelsen var blevet truffet af en regering som kun var en uge gammel.

I april 1980 blev Jehovas Vidners arbejde juridisk anerkendt i Zaïre. Omkring en måned tidligere havde Jehovas Vidner vundet en eklatant juridisk sejr i Tyrkiet. Året før var 42 Jehovas vidner blevet frifundet for en sigtelse om samfundsundergravende virksomhed og overtrædelse af loven om verdsligt styre. Afgørelsen blev appelleret af den offentlige anklager, og sagen blev da forelagt den øverste appeldomstol i Tyrkiet. Her blev sagen igen afgjort til Jehovas Vidners fordel. Eftersom dette er den højeste retsinstans i Tyrkiet, er alle andre domstole bundet af afgørelsen. Heri hed det blandt andet:

„Hvis det som de anklagede tror på, en dag sker og Guds herredømme bliver oprettet over jorden, kan man ikke forhindre det ved at straffe de anklagede for deres tro. Hvis deres forventninger derimod blot er indbildning og en tom tro, så kan deres tro på ingen måde skade statens verdslige styre.“ I sandhed en forstandig afgørelse, der minder én om det Gamaliel sagde om de første kristne og deres lære, ifølge Apostelgerninger 5:34-40.

Alle disse rapporter og erfaringer er som ’koldt vand for en vansmægtet sjæl’. (Ordsp. 25:25) De viser at Jehova har holdt sit løfte om at velsigne os rigt hvis vi så at sige bringer „hele tienden“ til hans tempel. (Mal. 3:10) Måtte alle indviede kristne fortsat kæmpe energisk, idet de husker at den der ’sår rigeligt, også skal høste rigeligt’. — 2 Kor. 9:6.

[Oversigt på side 18-21]

Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1980

(Se den trykte publikation)