Er det næstekærligt at ryge?
MENNESKER der ryger, forurener den luft andre skal indånde, men de skader desuden deres eget helbred. De ville selv blive sundere hvis de holdt op med at ryge, og desuden ville de spare en masse penge — for nogles vedkommende adskillige tusind kroner om året alene på cigaretterne — og så ville de mindske forureningen. Det eneste fornuftige er altså at holde op!
Tænk på hvor megen forurening der er i den røg der snor sig fra en brændende cigaret. Den er meget mere giftig end den røg rygeren inhalerer. Sidestrømsrøgen indeholder dobbelt så meget tjære og nikotin, fem gange så meget kulilte og 50 gange så meget ammoniak som hovedstrømsrøgen, for ikke at tale om andre giftstoffer.
Ti tændte cigaretter i en lukket bil vil få kulilteindholdet til at stige til 100 ppm, hvilket er langt over den grænse man for eksempel har fastsat som tilladt i De forenede Stater. „Ved en typisk universitetssammenkomst,“ skrev New York Times for 22. november 1978, „overstiger luftens indhold af partikler fra cigaretrøg 40 gange USAs fastsatte norm for luftkvalitet.“ Og som nævnt er det dokumenteret hvilken skade der tilføjes dem der gennem længere tid tvinges til at indånde en sådan røg.
Foreneligt med næstekærlighed?
Bibelen kalder budet „du skal elske din næste som dig selv“ for „den kongelige lov“, og understreger således denne lovs betydning. (Jak. 2:8) Ville det være kærligt at man med overlæg smed affald ind i sin næstes have eller spyttede ham i ansigtet? Naturligvis ikke. Ville det være syndigt?
Det spørgsmål kan vi bedre svare på hvis vi først definerer udtrykket synd. „Synd er lovbrud,“ siger Bibelen, nemlig brud på Guds lov. (1 Joh. 3:4, da. aut.) Hvis man bevidst påtvinger sin næste noget der er lige så frastødende som spyt i hans ansigt og affald i hans have, da begår man en synd. Man overtræder, eller bryder, „den kongelige lov“.
Men hvad har det med rygning at gøre? Ikke så lidt. Hør hvad dr. Isaac Asimov skriver i en ledende artikel i bladet Cancer News: „Når nogen ryger i min nærværelse, er hans last ikke en privatsag. Hans forureningsdunster finder vej til mine lunger og mit blodkredsløb. Hans stank bliver også min stank og hænger ved mig. Og han øger min risiko for at få hjertesygdomme og lungekræft.“
Til de rygere der hævder at de har ret til at ryge i andres nærværelse, siger dr. Asimov: „Hvis de føler at de absolut må ryge og at jeg ved at modsætte mig det berøver dem deres frihed, er de så villige til at bære over med mig hvis jeg føler at jeg absolut må sparke dem i skridtet og at de berøver mig min frihed hvis de protesterer? Lad os sige det sådan: Din frihed til at ryge holder op der hvor mine lunger begynder.“
At sparke nogen i skridtet, spytte dem i ansigtet eller smide affald ind i deres have er bestemt ikke foreneligt med næstekærlighed. Det er rygning heller ikke. Man krænker andres ret, ja man skader dem i stedet for at elske dem. Rygning er derfor en synd.
Imidlertid siger rygeren måske: „Jeg er klar over at rygning kan gøre skade. Derfor ryger jeg aldrig i nærheden af andre.“ Er det syndigt hvis man kun ryger når man er alene og det ikke går ud over andre?
Er det syndigt at ryge privat?
Tænk alligevel på at rygerens eget liv påvirkes i dårlig retning. Og hvem har egentlig givet os livet? „Hos dig [Jehova Gud] er livets kilde,“ svarer Bibelen. „Han giver selv liv og ånde og alting til alle.“ (Sl. 36:10; Apg. 17:25) Ja, vort liv er en vidunderlig gave fra Gud.
Hvordan kan vi vise taknemmelighed for Guds gave, livet? Ved at ødelægge den? Naturligvis ikke. Det ville tydeligvis være forkert at gøre det med overlæg. Overvej i denne sammenhæng hvad tidligere sundhedsminister i USA Joseph Califano har sagt: „I dag kan der ikke være tvivl om at rygning er langsomt selvmord.“
Hvis man med forsæt ødelægger menneskeliv er det forkert — ja en synd. Bibelen påbyder kristne end ikke at forurene deres legeme. „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød,“ hedder det. (2 Kor. 7:1) Skal en ryger følge dette bud må han skaffe sig af med sin tobaksvane, eftersom røg i høj grad besmitter. Den besmitter rygerens fingre, tænder, åndedræt, tøj — ja praktisk talt alt hvad den kommer i berøring med.
Hvad så hvis en ryger gerne vil holde op, men er så afhængig at han ikke kan? Vil Gud vise ham forståelse, eftersom Jesus siger at ’ånden er villig, men kødet er skrøbeligt’? — Matt. 26:41.
Er svaghed en gyldig undskyldning?
Der er ingen tvivl om at det kan være overordentlig svært at holde op med at ryge. „Det var meget lettere at opgive heroinen end cigaretterne,“ har narkomaner sagt. Abstinenssymptomerne er der meget længere hos tobaksrygere. „For de fleste bliver trangen ved med at være der mindst en måned,“ bemærker Science 80, „og for cirka en femtedel fortsætter den fem til ni år efter at de er holdt op.“
Dette forklarer til dels hvorfor mange holder op med at ryge en tid, men begynder igen. Ni af ti rygere vil gerne holde op; men det er en konstant og til tider årelang kamp. Millioner har vundet kampen, men mange flere har givet op. Hvis man har forsøgt, men er kommet til kort, er det så klogt at gå ud fra at Gud forstår og tilgiver?
En årsag til problemet kan være at man er glad for at ryge. Det er dog ingen undskyldning når Gud fordømmer det. Moses valgte forstandigt at tjene Gud „fremfor at have den midlertidige nydelse af synd“. (Hebr. 11:24-26) Gud forventer af sine tjenere at de kæmper imod og — med hans hjælp — aflægger vaner der er i strid med hans love.
Tænk for eksempel på utugt, der måske synes tillokkende for en tid. Et menneskes trang til sex med forskellige partnere kan blive lige så stærk som trangen til en cigaret. Men utugt er et brud på Guds lov, og de der med vilje begår utugt og ikke angrer, får ikke det evige livs gave fra Gud. Det gør de der fortsætter med at ryge heller ikke. — Hebr. 13:4; Rom. 6:23.
Det koster en indsats at adlyde Guds love. Det gjorde det også for Guds søn, Jesus Kristus. Han gennemgik de største lidelser og led til sidst en frygtelig død. Dog forblev han trofast mod Gud. For nogle synes de kvaler de må lide for at holde op med at ryge lige så svære at gennemgå som Kristi lidelser. Men man kan blive tobaksvanen kvit. Hvordan?