En bog der udretter noget

DET vigtigste arbejde Kristi disciple udfører er at undervise andre om Gud og hans hensigter. (Matt. 28:19, 20; Apg. 1:8) En umådelig hjælp i dette arbejde er Min bibelhistoriebog, der blev udgivet i 1978. Denne bog er en letfattelig genfortælling af Bibelen, illustreret med store farvebilleder som tjener til at gøre skildringen levende. Vi vil her fortælle nogle erfaringer som viser hvordan denne bog har hjulpet folk til at lære Bibelen bedre at kende. Det første eksempel er fra Vest-Berlin:

„I nogen tid købte vi fisk på torvet hos et venligt ungt ægtepar. Vi kom ofte i snak, især fordi den unge kvinde ventede et barn og vi selv har en lille søn. I november 1979 blev deres barn født, og som en gave i den anledning gav vi dem et eksemplar af Min bibelhistoriebog. Vi skrev nogle få ord til dem, hvori vi opfordrede dem til ikke alene at læse bogen for deres søn, men også at undersøge den selv. Vi fortalte at bogen forklarede Bibelen i enkle vendinger, og at kun Bibelen kan give os et vidunderligt håb for fremtiden.

To måneder senere manglede deres fiskebod pludselig på torvet. Den følgende torvedag var den der igen, og jeg spurgte om familien havde været syg. Manden svarede: ’I gav os en bog, ikke? I har virkelig sat noget i gang.’ Så forklarede han at de ville opgive deres fiskebod fordi det i denne branche var meget vanskeligt at føre et ærligt momsregnskab. Senere erfarede vi følgende:

Den unge mands forældre havde været Jehovas vidner i 30 år, men han havde selv trukket sig tilbage, især efter at han havde truffet sin kone, der var imod hans overbevisning. Men da de fik bibelhistoriebogen, læste hun den fra ende til anden, var meget begejstret for den, og ville studere Bibelen.

Den unge kvinde talte straks med sin nye nabo om det hun havde lært, og det viste sig at han engang havde været et Jehovas vidne. Men efter en flytning havde han ikke fået kontakt med Jehovas vidner det nye sted, og så havde han truffet den kvinde han nu lever sammen med, og hun nærede fordom mod vidnerne. Men nu blev hans interesse vakt på ny, og hans ’kone’ blev også interesseret.

Resultaterne: Ægteparret fra fiskeboden studerer nu Bibelen med mandens fader, overværer møderne og gør gode fremskridt. Og deres naboer? De er også begyndt at studere Bibelen, de har fået papirer på deres ægteskab, og de overværer møderne og gør gode fremskridt.“

I flere lande benytter skolelærere Min bibelhistoriebog som grundlag for undervisningen. Dette skyldes i mange tilfælde at skoleelever taktfuldt har benyttet en anledning til at vise bogen i skolen. En beretning fra Sverige lyder:

„Mange unge forkyndere har fulgt de forslag der er blevet givet ved kredsstævnerne om at tage Min bibelhistoriebog med i skolen og læse i den i frikvartererne for at vække klassekammeraternes interesse. Nogle har kunnet sprede bogen til alle deres klassekammerater. Vi har også hørt oplevelser om at lærere bruger bogen som lærebog og jævnlig læser afsnit af den højt i klassen.

En otteårig pige afsatte for eksempel bogen til sin lærer. Alle hendes klassekammerater blev opfordret til at tage et eksemplar af bogen med hjem og vise deres forældre den. Alle på nær én fik lov til at købe et eksemplar. Da læreren begyndte at læse op af bogen i klassen, gjorde skolens inspektør indsigelse herimod. Han tog sagen op på et møde med en repræsentant fra skolekommissionen og nogle repræsentanter fra lærerforeningen. De fik et eksemplar af bogen, læste den og sagde at de syntes den var meget god og belærende. Læreren fik lov til at bruge den i klassen igen.“

Nogle steder i Nigeria er Min bibelhistoriebog blevet kendt som slet og ret „bogen“. Folk kommer endda selv og spørger efter den. En forkynder derfra skriver:

„Da vi i begyndelsen af september fik vores forsyning af Min bibelhistoriebog her i Ilogbo, gav vi forældre der har skolesøgende børn, vore børn et eksemplar hver. Begejstrede tog de deres bøger med i skolen. Da lærerne så den, ville de alle have et eksemplar. Inspektøren fik også en bog, læste den og anbefalede den som lærebog i det fag de kalder bibelkundskab.

Kort efter gjorde han brugen af bogen obligatorisk, og vi begyndte at blive belejret af skolebørn der ville have et eksemplar. Vi indsendte en ordre på 120. Men det var ikke nok til at dække behovet, og nogle af forkynderne begyndte at sprede deres personlige eksemplarer. Men behovet var stadig ikke dækket, så vi henvendte os til nabomenighederne for at få flere bøger, og nu mens dette skrives, har vi spredt 182 bøger.

Forældre som er imod Jehovas Vidners lære brød sig i begyndelsen ikke om at deres børn skulle have bogen. Men så fik de at vide at bogen var den lærebog der skulle bruges i klassen. Hvad børnene angår, så er de meget glade for at blive undervist ud fra bogen. Ifølge en rapport fra skolen bliver Min bibelhistoriebog brugt tre gange om dagen, og de er nu kommet til historie nr. 62, ’Ufred i Davids hus’. Lærerne siger at bogen er den bedste lærebog de nogen sinde har haft til undervisning af børn i bibelkundskab.“

En rapport fra Malaysia fortæller hvordan bogen har været til gavn for skolebørn dér:

„En heltidsforkynder fortæller at en af dem han studerer Bibelen med, en lærer i en kinesisk underskole, var så glad for at læse Min bibelhistoriebog på både engelsk og kinesisk at hun bestemte sig til at bruge den i skolen i frikvartererne, hvor hun samlede børnene og læste nogle af historierne for dem. Det havde en yderst gavnlig virkning. Børnene blev mere rolige og gik i gang med at læse noget på egen hånd. Med inspektørens og forældrenes tilladelse var hun i løbet af en måned i stand til at sprede 33 eksemplarer til sine elever.“

For at lære andre om Gud og hans hensigter tilbyder Jehovas Vidner gratis bibelundervisning i folks hjem. Som grundlag for denne undervisning er Min bibelhistoriebog ofte blevet benyttet med gode resultater. En forkynder fra Texas fortæller:

„Min kone og jeg er meget begejstrede for Min bibelhistoriebog, og vi har prøvet noget nyt hos dem vi studerer Bibelen med og som har børn. De første 20 minutter studerer vi med hele familien over denne bog, og vi har aldrig set en mere begejstret reaktion. En bestemt familie har 11 børn, og alle er parate, smilende og ivrige efter at være med i studiet. Derfra går vi så lige over i det regulære studium over bogen Sandheden der fører til evigt liv, og deres begejstring overføres også på denne del af studiet. Ud fra de resultater vi har haft, kan vi varmt anbefale denne studiemetode.“

Det er tydeligt at Min bibelhistoriebog er en bog der har været til gavn overalt i verden. Har du og dine venner, dine naboer og slægtninge, et eksemplar? Hvis ikke, hvorfor da ikke skaffe dig nogle eksemplarer af den og tilbyde dem en hver? Måske vil bogen også gavne dem.