Hvor er troen blevet af?

DEN lovpriste engelske journalist og redaktør Malcolm Muggeridge sagde for et par år siden:

„Det bliver stadig mere klart for mig at den krise den vestlige civilisation gennemgår, hovedsagelig skyldes mangel på tro. . . . Man går mere og mere over til den humanistiske idé at der ikke er nogen Gud, at menneskene selv råder over deres skæbne.“

Før i tiden ville de fleste mennesker indrømme at de troede på Gud og at de bekymrede sig om hans vilje. Men det har ændret sig drastisk. Mange synes nu at de videnskabelige fremskridt har gjort troen på Gud forældet eller urealistisk. Andre har bemærket den voksende ondskab og er kommet til det resultat at enten er Gud ligeglad eller også eksisterer han ikke. Som Muggeridge bemærkede, mener de at de er henvist til at stole på sig selv og at de kan klare sig uden tro på Gud og hans hensigt.

Men sådanne mennesker går muligvis glip af mere end blot troen. Hvordan det? Jo, hvis det kan påvises at troen har praktisk betydning i dag, går de også glip af de praktiske goder troen medfører.

Hvad er tro?

Ordet „tro“ bruges på forskellige måder i dag. Man kan for eksempel høre nogle sige: ’Jeg tror nok bilen vil starte i dag, selv om det har frosset i nat.’ Men når vi spørger om „troen“ har praktisk betydning i dag, mener vi troen på Gud og på værdien af hans vejledning.

Nogle som siger at de tror på Gud, forveksler troen med noget følelsesmæssigt, en slags ’tro på troen’. De føler at man bør tro på noget, og på den måde har de en vag fornemmelse af at der vistnok findes en Gud. En sådan lunken tro har naturligvis ikke stor indflydelse på deres liv, og når det kommer til en virkelig prøve, forsvinder den hurtigt ud i den blå luft. Det siger sig selv at en sådan tro ikke har nogen praktisk værdi.

Den tro Bibelen opfordrer os til at have, er ganske anderledes. Den er „den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. — Hebr. 11:1.

Det græske ord der her er oversat med „sikre forventning“ indeholder tanken om noget der ligger til grund for eller står som en garanti for det der forventes. Den bibelske tro er således ikke en vag fornemmelse eller et ubegrundet håb; det er en sikker forvisning. Det græske ord der gengives med „klare bevis“ indeholder tanken om at fremføre vidnesbyrd, især vidnesbyrd der viser noget andet end det der måske synes at være tilfældet. Så selv om mange vil hævde at der ikke findes nogen Gud, er den tro vi taler om, forbundet med sikre vidnesbyrd om det modsatte.

Hvor står du? Er du, som følge af overbevisende vidnesbyrd, forvisset om at Gud er til? Og for at gå et skridt videre: Synes du at en sådan tro har praktisk værdi, at det er vigtigt at leve efter den i hverdagen? Lad os undersøge dette spørgsmål nærmere.