Hvad bliver udfaldet af magtkampen?

„JA, ØST ER ØST, og Vest er Vest, al anden Tale er tom, de to skal ej mødes, før Himmel og Jord staar for den Almægtiges Dom.“a Den seneste udvikling i magtkampen mellem østblokken og vestblokken får disse poetiske ord af Rudyard Kipling til at lyde mærkeligt aktuelle.

Når man taler om magtkampen mellem Øst og Vest, er det klart at „Øst“ ikke bogstaveligt betyder øst, lige så lidt som „Vest“ betegner lande der alle ligger vest for et bestemt punkt på jorden. Den kommunistiske blok i dag omfatter ikke alene Sovjetunionen og de østeuropæiske lande, men også en række lande i Afrika, samt Cuba, og ingen af de sidstnævnte kan siges at ligge mod øst. Og vestblokken omfatter sådanne lande som Danmark (og Grønland), Norge, Island, Australien, New Zealand, Canada og Japan, der heller ikke alle kan siges at ligge mod vest. Hvorfor taler man da om magtkampen mellem „Øst og Vest“? Fordi „den kolde krig“ oprindelig blev ført mellem de to supermagter — Sovjetunionen og De forenede Stater, der jo ligger øst og vest for hinanden. Men efterhånden har betegnelserne „Øst“ og „Vest“ så antaget en symbolsk betydning.

To rivaliserende „konger“

På samme måde benytter Bibelen i Daniels bog, kapitel 11, de bekvemme udtryk „Nordens konge“ og „Sydens konge“ til at betegne en række rivaliserende politiske magter. Oprindelig befandt disse to „konger“ sig nord og syd for Daniels folks land — altså nord og syd for Jehova Guds fortidige folk — i mellemøsten.

Profetien begyndte at gå i opfyldelse efter Alexander den Stores død, da hans makedoniske verdensrige var blevet opdelt mellem hans fire efterfølgere. To af disse, Seleukos I og Ptolemaios I, blev henholdsvis „Nordens konge“ og „Sydens konge“. Den ene grundlagde seleukidernes rige i nord, og den anden blev den første af de ptolemaiske faraoner over Ægypten mod syd. I århundreder var Jehovas daværende folks land et stridens æble mellem disse to magter i deres kamp om overherredømmet.

Som tiden gik, skiftede „Nordens konge“ og „Sydens konge“ identitet flere gange, men konflikten fortsatte, det ene århundrede efter det andet. Ifølge profetien ville kampen mellem de to „konger“ fortsætte helt op til „endens tid“. (Dan. 11:27, 35, 40)b I dag ser vi at kampen om verdensherredømmet foregår med en styrke som aldrig før mellem den kommunistiske og den ikke-kommunistiske verden. Er det muligt at identificere disse to rivaliserende blokke med de to „konger“ i Daniels bog? Lad os se.

„Fæstningernes gud“

Umiddelbart efter at have omtalt „endens tid“ fortsætter Daniels profeti:

„Og kongen [Nordens konge] gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver gud; mod gudernes Gud taler han utrolige ting . . . Sine fædres guder ænser han ikke . . . I stedet ærer han fæstningernes gud; en gud, hans fædre ikke kendte, ærer han med guld, sølv, ædelsten og klenodier.“ — Dan. 11:36-38.

Hvilken af de to supermagter har taget direkte til orde mod „gudernes Gud“, Jehova, og betegnet religion som „opium for folket“? Hvilken af dem har i årevis lagt hele sin økonomi an på i første række at fremstille geværer fremfor smør, tanks og militærfly fremfor føde, klæder og forbrugsgoder, og dermed æret „fæstningernes gud“? Hvilken „konge“ har tilbedt „en gud, hans fædre ikke kendte“ — den videnskabelige krigsførelse — og ’æret den med guld og sølv’, idet han ikke har tøvet med at ofre en stor del af bruttonationalproduktet på militær teknologi og de væbnede styrker? Der kan ikke være nogen tvivl om at nutidens „Nordens konge“ er den kommunistiske blok, med Sovjetunionen i spidsen.

Allerede i 1977 indrømmede det amerikanske efterretningsvæsen at den sovjetiske hær var „den stærkeste i verden, med stor slagkraft og bevægelighed“. Dette beredskab understøttes af militær indoktrinering i skolerne. Alle mænd udskrives til militærtjeneste når de er 18 år gamle, og de må tilbringe to år i hæren eller luftvåbenet, eller tre år i flåden. Derefter overføres de til reserven, hvor de bliver indtil de fylder 50. Det vil sige at millioner af sovjetborgere har fået en militær uddannelse og kan mobiliseres i løbet af kort tid.

„Sydens konge“ prøver kræfter med ham

Eftersom „Nordens konge“ i vor tid er den kommunistiske blok med Sovjetunionen i spidsen, kan „Sydens konge“ ikke være nogen anden end den rivaliserende ikke-kommunistiske blok under ledelse af De forenede Stater. Daniels profeti fortsætter: „Men ved endens tid skal Sydens konge prøve kræfter med ham [Nordens konge].“ — Dan. 11:40.

Styrkeprøven mellem de to „konger“ fik i efterkrigstiden en forholdsvis mild start med „Truman-doktrinen“ i 1947, som gik ud på at dæmme op for den kommunistiske indflydelse. Den blev i 1949 fulgt op af dannelsen af NATO, og senere med andre forsvarspagter andre steder i verden. Styrkeprøven blev hårdere under Vietnamkrigen. Men denne konflikt og dens negative udfald for Vesten syntes derefter at støtte „duernes“ sag — de kræfter i USA og dets allierede som går ind for en forsonende holdning til Sovjetblokken.

Den seneste politiske udvikling tyder imidlertid på at „høgene“ — de der går ind for en skarpere holdning til kommunistblokken — igen har fået overtaget. „Sydens konge“ synes nu at lægge flere kræfter i styrkeprøven med „Nordens konge“. Interessant nok er den britisk-amerikanske solidaritet i denne styrkeprøve blevet bekræftet, som det fremgår af dette nyhedsreferat: „Den engelske premierminister Margaret Thatcher, som deler Reagans mistillid til Kreml, var den eneste af NATO-landenes ledere der offentligt gik ind for hans holdning. Hun sagde torsdag aften [29. januar 1981] at der ikke var noget tegn på sovjetisk interesse i ægte afspænding.“ (International Herald Tribune, 31. januar 1981) Hvor langt „Sydens konge“ vil gå i sin styrkeprøve med „Nordens konge“ ved vi ikke, men det bliver interessant at følge udviklingen.

Det er klart at „Nordens konge“, der nu repræsenteres af kommunistblokken, reagerer på alt dette. Det er også forudsagt i Daniels profeti. Lad os læse videre:

„Og Nordens konge stormer imod ham med vogne, ryttere og skibe i mængde og falder ind i landene, oversvømmer og overskyller dem. . . . Han udrækker sin hånd mod landene . . . Han bliver herre over guld- og sølvskattene.“ — Dan. 11:40-43.

Hvordan „Nordens konge“ reagerer

Sovjetunionens reaktion på den hårde linje som „Sydens konge“ er begyndt at følge, viser at „Nordens konge“ ikke vil lade sig hundse med. Siden den anden verdenskrig har Sovjetunionen ’udrakt sin hånd mod landene, og er blevet herre over både lande og skatte, deriblandt olie.

’Nordens konges’ udfordring til Vesten har også været af ideologisk art, eftersom mange af de nye selvstændige stater i den tredje verden har antaget en marxistisk politik. Denne udvikling har gjort det let for Sovjetunionen at få indflydelse i flere asiatiske lande, i Mellemøsten, Afrika og endda lande i Mellem- og Sydamerika. Desuden har „Nordens konge“ haft stort held med at støtte kommunist-inspirerede opstande, hvorved han har kunnet ’falde ind i landene’ med sin ideologi samt militær og teknisk bistand.

Med over fire millioner mennesker under våben i Sovjetunionen og Østeuropa, foruden 50.000 tanks, 5775 militærfly, 289 større krigsskibe og mindst 257 u-både, er „Nordens konge“ afgjort i besiddelse af de nødvendige midler til at ’storme imod Sydens konge med vogne, ryttere og skibe i mængde og falde ind i landene, oversvømme og overskylle dem’.

Ifølge rapporterne er der allerede sovjetiske tropper stationeret i Afghanistan, Cuba, Etiopien, Irak, Libyen, Mali, Mauretanien, Vietnam, Syrien og Sydyemen, for ikke at tale om de militære rådgivere der findes i mange andre lande. Sovjetiske krigsskibe sejler rundt i alle de strategiske have, deriblandt Middelhavet. I hvor vid udstrækning den kommunistiske „Nordens konge“ vil benytte disse styrker og ’falde ind i’ andre lande, er noget som kun fremtiden kan vise.

Begge „konger“ går deres bane i møde

Uanset hvor langt „Sydens konge“ vil gå i styrkeprøven, og uanset om „Nordens konge“ rent bogstaveligt vil ’oversvømme og overskylle’ andre lande, er én ting dog sikker: Ifølge Daniels profeti vil ingen af de to „konger“ vinde en afgørende sejr over den anden. Om „Nordens konge“ siger profetien: „Han går sin bane i møde, og ingen kommer ham til hjælp.“ (Dan. 11:45) Og en parallel profeti siger at den anglo-amerikanske verdensmagt, der hører ind under „Sydens konge“, skal „knuses, dog ikke ved menneskehånd“. — Dan. 8:25.

Hvordan vil disse „konger“ gå deres bane i møde, „dog ikke ved menneskehånd“ og ’uden at nogen kommer dem til hjælp’? Det vil ikke være ved menneskelige midler de går til grunde. Daniels profeti fortsætter: „Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit [Daniels, og dermed Jehovas] folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til.“ (Dan. 12:1) Mikael er ingen anden end Jehovas udnævnte konge, Jesus Kristus. (Jævnfør Åbenbaringen 12:7-10.) Den omtalte „trængselstid“ er den ’store trængsel’ der nævnes i Jesu egen profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ og hans „nærværelse“ i sit rige. — Matt. 24:3, 21; Luk., kap. 21.

Det at disse profetier opfyldes i vor tid, viser at vi nu lever i „endens tid“. Snart vil Kristus gøre ende på den kommunistiske „Nordens konge“ og den ikke-kommunistiske „Sydens konge“. Ja, den regerende konge Jesus Kristus vil „slå“ dem og alle andre politiske magter med „et langt, skarpt sværd“, og han vil „vogte dem med en jernstav“. (Åb. 19:11-21) Derved vil en anden dramatisk profeti i Daniels bog få sin fulde opfyldelse, for vi læser: „I hine kongers [politiske magters] dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:34, 35, 44.

Dette rige vil indføre varig fred i en ny retfærdsorden på jorden. (2 Pet. 3:13; Åb. 21:1-5) I dette rige vil der ikke være nogen undertrykkende politiske „konger“. Det er det rige du selv har bedt om hvis du har bedt bønnen Fadervor. (Matt. 6:9, 10) Det er menneskehedens eneste håb. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig til at gøre dette håb til dit.

[Fodnoter]