Spørgsmål fra læserne
● I lignelsen om de 10 jomfruer (Matt. 25:1-13) lyder der et råb: „Her er brudgommen! Gå ud for at møde ham.“ Hvem er det der råber?
Det fremgår ikke af lignelsen. Ved et hebraisk bryllup, som Jesus byggede sin lignelse på, blev brudgommen sandsynligvis ledsaget af nogle mandlige tjenere eller venner. (Joh. 3:29) De kunne varsko dem der ventede på brudgommen og hans følge. Imidlertid var der ingen grund til at Jesus nævnte sådanne tjenere specielt. De ville ikke have nogen billedlig betydning i lignelsen. Hovedpunktet er at der lød et råb som varskoede jomfruerne og ansporede dem til virksomhed.