Fremad, I Rigets tjenere!
„Gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ — 2 Timoteus 4:5.
1. Hvilken forskel er der på den åndelige tilstand inden for Babylon den Store og inden for Jehovas Vidner?
I MANGE lande er den falske religions åndelige græsgange visnet, og de vande Babylon den Store sidder på er ved at udtørres. Det minder os om en af Esajas’ profetier der får sin opfyldelse i vor tid, nemlig profetien i Esajas 65:13: „Se, mine tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes.“ Sådan er det fordi Jehovas tjenere søger Guds rige først og sætter alt ind på at forkynde den gode nyhed om dette rige med hans søn Kristus Jesus som konge, overalt i verden. — Åbenbaringen 14:6-8; 16:12; 17:5, 15.
2. Hvem er forpligtede til at gå fremad som Rigets tjenere?
2 Opfordringen i dag lyder: ’Fremad, I Rigets tjenere!’ Denne opfordring forpligter alle i Herren Jesu Kristi menighed, alle Jehovas vidner, både dem der fører tilsyn i menighederne og alle andre, både mænd og kvinder, både unge og gamle, til at gå i brechen for Guds rige. (Salme 145:10-12; 148:12, 13; 2 Timoteus 4:2, 5) Det kan man udmærket gøre selv om man, på grund af forholdene, ikke er i stand til at yde lige så meget som andre. I så fald minder vor indsats om den fattige enke der kun gav to småmønter af ringe værdi, men som gav alt hvad hun ejede. — Lukas 21:1-4.
3. Hvor stort er behovet for den gode nyhed om Riget, og hvad indbefatter budskabet om dette rige?
3 Har folk i dag brug for den gode nyhed om Guds rige? Ja, i allerhøjeste grad! De behøver den, ikke alene for at komme af med smerte, sygdom, sorg og død, men også for at blive fri for ondskab, lovløshed, vold og krig, ja, for at der kan blive sat en stopper for al uretfærdighed, al diskrimination. (Esajas 9:7) Når vi træder frem eller går fremad som Rigets tjenere, giver vi folk noget at håbe på, noget der kan holde dem oppe indtil Harmagedon gør ende på Satans ordning. På grund af den tiltagende lovløshed må vi ikke alene træde frem med et budskab om kærlighed og håb, men også med et budskab der advarer om „hævnens dag fra vor Gud“. — Esajas 61:2.
4. Hvad må være det vigtigste motiv til at tjene Guds rige som en aktiv forkynder?
4 Verden er imidlertid fyldt med egoisme og dårlige motiver. Hvad kan under disse forhold tilskynde os til stadig at vise selvopofrelse og fortsat træde frem som Guds tjenere? I betragtning af Jehovas miskundhed imod os, bør vi først og fremmest ønske at gå fremad af kærlighed til ham, af taknemmelighed for alt hvad han har gjort, gør og vil gøre for os. Som apostelen Johannes siger, er kærlighed til Gud ensbetydende med at holde hans bud, og et af hans bud er at vi skal forkynde den gode nyhed om hans rige. (Mattæus 24:14; 1 Johannes 5:3) Desuden ved vi at det ofte er Jehova Gud der får skylden for menneskenes mange problemer, og at han bliver fremstillet som en Gud der sender mennesker i evig pine. Kærlighed til Jehova, vor kærlige himmelske Fader, vil tilskynde os til at træde frem som hans tjenere og gøre hvad vi kan for at rense hans navn for denne onde bagvaskelse.
5. Hvad tilskynder os også til at træde frem som Guds tjenere?
5 Næstekærlighed vil også tilskynde os til at træde frem som Guds riges tjenere. Hvis vi elsker vore medmennesker vil vi tænke mere på deres åndelige interesser, deres evige skæbne, end på vor egen bekvemmelighed. Vi vil gennemarbejde vort distrikt igen og igen, og gøre det grundigt. Vi vil aflægge genbesøg og påtage os at lede et ugentligt bibelstudium med dem der holder af sandheden. Det betyder at vi må være venlige, langmodige, milde, taktfulde, og vise forståelse og medfølelse.
6. Hvorfor ville vi miste glæden hvis vi forsømte vor tjeneste?
6 Tror vi virkelig på Guds ord? Guds ord siger at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apostelgerninger 20:35) Hvis vi forsømmer forkyndelsen, røber vi med vore handlinger at vi ikke virkelig tror på disse ord af Jesus. Guds ord forsikrer os også om at ’hvis vi sår rigeligt, skal vi høste rigeligt’, og at „gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv“. Dette er ikke bare smukke talemåder, men urokkelige sandheder og principper der tjener til at prøve vor kærlighed til Jehova Gud og næsten, og vor loyalitet mod Guds rige. — 2 Korinter 9:6; Ordsprogene 11:25.
7. Hvordan kan man blive ren for alles blod?
7 Men det gælder ikke kun andre menneskers liv. Vi må også træde frem som Guds riges tjenere for selv at være fri for blodskyld. Husk ordene i Ezekiel 33:2-4: „Menneskesøn, tal til dine landsmænd og sig: Når jeg fører sværdet over et land, og folket i landet tager en af sin midte og gør ham til deres vægter, og han ser sværdet komme over landet og støder i hornet og advarer folket, men den, der hører hornets klang, ikke lader sig advare, og sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans blod over hans hoved.“ Vi vil gerne kunne sige som apostelen Paulus: „Jeg er ren for alles blod.“ — Apostelgerninger 20:26, 27.
Hvordan tjenesten udføres
8. Hvilke spørgsmål kan vi med rette stille angående den måde tjenesten udføres på?
8 Hvordan skal vi træde frem eller gå fremad? I egen kraft? Stolte og selvsikre, i tillid til vor egen menneskelige formåen? Eller modsat: forsagte og spagfærdige, præget af menneskefrygt? Skal vi gå frem uafhængigt af hinanden, uden at lytte til de anvisninger vi får fra dem der fører an iblandt os? Nej, ingen af delene! Der er tre ting vi især må have i tanke:
9. (a) Hvordan træder vi frem i kraft af den styrke Jehova giver? (b) Hvilken vejledning får vi i Første Petersbrev 3:15 angående vor tjeneste?
9 Den første er: Når vi træder frem som Guds riges tjenere må vi gøre det i kraft af den styrke Jehova Gud giver; vi må lade hans ånd lede os, oplyse os og styrke os. Gør vi det, kan vi lægge samme frimodighed for dagen som Peter og Johannes gjorde over for datidens religiøse ledere. (Apostelgerninger 4:13) Men samtidig må vi passe på at fremholde vort budskab med mildhed og dyb respekt. — 1 Peter 3:15.
10. (a) I hvilke henseender må vi være rene når vi bringer Jehovas budskab ud? (b) Hvilket råd giver Filipperbrevet 1:10, 11 i denne henseende?
10 Den anden er: Når vi går ud med Jehovas budskab må vi være rene, i overensstemmelse med det vi læser i Esajas 52:11: „Tvæt jer, I, som bærer [Jehovas] kar!“ Jehovas „kar“ i dag, de dyrebare sandheder fra hans ord, er rene, smukke og retfærdige. Alle der „bærer“ disse kar, eller bringer dem ud til folk, må derfor holde sig åndeligt og moralsk rene og tiltalende. Opfordrer vi ikke folk til at rense sig i moralsk henseende, at aflægge kødets gerninger, ligesom Jesus gjorde da han ’indbød syndere til sindsændring’? (Lukas 5:32) Burde vi da ikke sætte dem et godt eksempel? Husk at Paulus skrev til de kristne i Filippi at de skulle ’forvisse sig om de mere vigtige ting, for at de måtte være pletfri og ikke bringe andre til snublen og fald op til Kristi dag, men være fyldt med retfærdigheds frugt, den som skyldes Jesus Kristus, til Guds herlighed og pris’. — Filipperne 1:10, 11.
11. (a) Hvilken betydning har vort udseende når vi tjener Gud? (b) Hvis gode eksempel burde vi kunne følge i denne henseende?
11 Den tredje er: Når vi går fremad eller træder frem på Guds riges vegne må vi også tænke på vort udseende. Hvorfor skulle en Jehovas tjener ønske at efterligne en stil der kendetegner de umoralske, oprørske elementer i Satans verden? Hvorfor søge at ligne den verden som vi fortæller folk snart vil blive bragt til ophør ved Guds retfærdige indgriben? Ja, hvorfor søge at ligne denne verden og dermed skille sig ud fra Jehovas folk? Er det ikke langt bedre at ligne dem der tilhører Jehovas folk, og derved skille sig ud fra dem der tilhører verden? Hvem er det vi søger at behage? Hvis bifald er det vi tragter efter? Hvorfor ikke se på de modne brødre og søstre i menighederne, og se hvad de forstår ved sømmelig påklædning og passende soignering? Hvorfor ikke forstå et vink og følge deres gode eksempel? — 1 Timoteus 2:9; 1 Peter 3:3, 4, 16, 17.
12. Hvordan er hus-til-hus-arbejdet til gavn for dem der udfører det?
12 Det skal indrømmes at det ikke er lige nemt for alle at gå fra hus til hus med den gode nyhed om Guds rige. Men netop denne metode har igen og igen vist sig at være effektiv og værdifuld. (Mattæus 10:7, 11-13; Apostelgerninger 20:20, 21) Det at vi i den grad har benyttet hus-til-hus-metoden, har så at sige gjort den til Jehovas Vidners „varemærke“. Og ikke alene er det en effektiv måde at udbrede budskabet på; hus-til-hus-arbejdet er af en sådan karakter at det også er til stor gavn for dem der deltager i det. Selve det at kødet viger tilbage for det, gør det til en sejr hver gang en kristen forkynder går ud fra hus til hus. — 1 Korinter 9:16, 27.
Omsorg for familien
13. Hvilken forpligtelse har mange ud over forpligtelsen til at forkynde Riget, og hvordan kræver dette en ligevægtig indstilling af dem?
13 Foruden forpligtelsen til at deltage i forkyndelsen, har mange af Rigets tjenere endnu en gudgiven forpligtelse. De der er forældre, er også bibelsk forpligtede til at undervise deres egne børn. En temmelig stor del af dem der bliver døbt, er unge mennesker hvis forældre har opdraget dem „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Men nogle forældre har desværre forsømt denne forpligtelse, til deres egen store sorg. Vi må som Rigets tjenere være ligevægtige. Vi må ikke forsømme hus-til-hus-arbejdet med den undskyldning at vi aflægger uformelle vidnesbyrd; vi må heller ikke overse de muligheder vi har for uformel forkyndelse fordi vi går fra hus til hus. På samme måde må forældre heller ikke lade forkyndelsen eller menigheden og andre pligter tage så meget af deres tid at de forsømmer deres børn. Når det kommer til stykket er de jo først og fremmest forpligtede til at sørge for deres egne, åndeligt såvel som materielt. — 1 Timoteus 5:8.
14. (a) Hvordan kan forældre miste alt hvad de har investeret i børneopdragelsen? (b) Hvad har børnene stadig brug for under opvæksten?
14 Ja, børn kræver tid, opmærksomhed og penge. Det koster i tusindvis af kroner, og i tusindvis af timer, at have et barn og sørge for det indtil det bliver voksent. En sikker måde at miste hele denne investering på, er at forsømme den åndelige omsorg for barnet. Rekordhøsten af unge lovovertrædere i dag vidner klart om at de fleste børn overlades til sig selv, at forældrene ikke tager sig nok af dem. (Ordsprogene 29:15, NW) Ofte gøres der et stort nummer ud af børnene så længe de er små. Forældre, slægtninge og andre kappes om deres opmærksomhed. ’Hvor er de søde! Hvor er de dygtige! Mors lille pige! Fars lille dreng!’ Det kan være helt i orden. Men forældrene må huske at børnene fortsat har brug for opmærksomhed, kærlighed og tugt, samt åndelig undervisning og oplæring, når de bliver teenagere og derefter unge mænd og kvinder. (5 Mosebog 11:18-21) Det er forældrenes kristne ansvar at ofre dem denne opmærksomhed. Guds tjenere vil ikke glemme denne forpligtelse der påhviler dem.
Verdensomspændende enhed
15, 16. (a) Hvordan kan vi sikre os at det budskab vi forkynder, lyder klart og tydeligt? (b) Hvilken hjælp har vi til at føre enig tale overalt i verden?
15 Lad os betragte endnu en forpligtelse som Rigets tjenere må opfylde. „Hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil da gøre sig rede til kamp?“ (1 Korinter 14:8) Med disse ord opfordrede apostelen Paulus Kristi disciple til at bruge tungen på en sådan måde at andre kunne forstå hvad de sagde. Hvis det budskab vi forkynder i dag skal lyde som en klar og tydelig opfordring til menneskeheden, må vi nødvendigvis føre enig tale. I Esajas 52:8 står der: „Hør! Dine vægtere har løftet røsten. I forening råber de af glæde.“ (NW) At gøre dette kræver ydmyghed og broderkærlighed. Vi ved at hvis det vidnesbyrd vi aflægger skal virke efter hensigten, må vi alle forkynde det samme budskab, idet vi i fællesskab fremhæver Jehovas navn, hans visdom og kærlighed, og hans rige som menneskets eneste håb. I Første Korinterbrev 1:10 giver Paulus den vejledning at vi alle skal føre enig tale.
16 Vi må ikke på nogen måde sløre vort budskab så det bliver uklart. Som Guds tjenere har vi fået befaling til at forkynde det, og Esajas 61:1, 2 viser klart hvori budskabet består. Jehovas trofaste og kloge træl gør sig enhver bestræbelse for at hjælpe os til at tale med én røst, idet den udgiver bibler og bibelske bøger og blade på snesevis af sprog, så budskabet kan blive fremholdt for alle slags mennesker på en måde de forstår. Vi kan gøre vor del ved at søge at udbrede „den gode nyhed“ som en forenet menighed af Jehovas tilbedere. — Salme 66:1, 2; 68:12.
Vil vi ofre tiden?
17. Hvordan bør vi ærligt ransage os selv i forbindelse med vor personlige andel i tjenesten?
17 Hvad vor personlige indsats angår, kunne vi da ofre mere tid på tjenesten end vi gør i øjeblikket? Enhver af os som er menighedsforkynder og har et godt helbred og ikke har forpligtelser med hensyn til at opdrage børn eller at tage sig af gamle pårørende, gør vel i at spørge sig selv: Hvad afholder mig fra at gå ud i heltidstjenesten? Kunne det mon tænkes at jeg ikke fuldt ud indser forkyndelsens betydning? Kunne det tænkes at jeg ikke har selvopofrelsens ånd? Hvis du ikke ser dig i stand til at tjene som almindelig pioner, kan du så give rum for hjælpepionertjenesten? Hvis du kan det, går du afgjort fremad som en kristen ordets tjener. En ærlig selvransagelse kan måske vise dig hvad du personligt kan gøre for at få mere tid hver måned til at tjene vor himmelske Faders og hans søns oprettede riges interesser. — Salme 26:1, 2, 11, 12; Markus 12:28-34.
18. Hvad hjælper os til at bevare et godt forhold til Jehova og Kristus Jesus?
18 Jehova Gud og Jesus Kristus har sat eksemplet for os ved altid at se fremad og gå fremad. Hvis vi personligt skal følge dette eksempel, må vi først af alt have et godt forhold til Jehova Gud. Stræber vi ihærdigt efter at bevare en god samvittighed, så vi aldrig bliver efterladende og aldrig indtager en ligegyldig holdning over for noget der kunne besmitte vores samvittighed? Gør vi god brug af bønnens dyrebare privilegium; ja, er vi vedholdende i bønnen? (Romerne 12:12) Får vi tid til personligt studium og meditation? Måske er der brug for visse ændringer i vor livsform så vi kan ofre disse vigtige ting den opmærksomhed de fortjener, sådan at tjenesten kommer til at indtage førstepladsen i vort liv, i ord såvel som i gerning. — Efeserne 4:22-24.
19, 20. (a) Hvad er „Guds ord“ som omtales i Hebræerbrevet, kapitel 4? (b) Hvordan har dette „ord“ vist sig at være levende og skarpere end noget tveægget sværd, og hvorfor vil vi nu fortælle om det arbejde der er blevet udført i tjenesteåret 1981?
19 Det er en glæde at kunne rapportere at Jehovas tjenere i det forløbne år har været travlt optaget af at forkynde den gode nyhed om Riget overalt i verden. Budskabet har sat et tydeligt og varigt præg på titusinder af menneskers liv. Disse mennesker har som følge af Guds ords forvandlende kraft foretaget vidunderlige forandringer i deres liv. Der er ingen tvivl om at budskabet om „den gode nyhed“ er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd. (Hebræerne 4:2, 12, 13) Og når Guds ord gør sin gerning idet det forkyndes af egnede ordets tjenere, bliver Jehovas navn herliggjort og hans rige ophøjet som menneskenes eneste håb. — Efeserne 6:17.
20 For at give et indtryk af hvad Jehovas Vidner har udrettet i tjenesteåret 1981, vil vi i det følgende fortælle om det arbejde der i årets løb er blevet udført af denne lille forenede gruppe kristne der virker i 206 lande og ø-områder. (Ordsprogene 25:25) Vi tror at du vil glæde dig over denne kortfattede oversigt over Guds tjeneres arbejde i det tyvende århundrede.
[Illustration på side 10]
Vi søger styrke hos Jehova når vi udfører hans tjeneste
[Illustration på side 11]
Kristne ordets tjenere må være sømmeligt klædt og velsoignerede
[Illustration på side 12]
Rigets tjenere som går fremad, opdrager deres børn „i Jehovas tugt og formaning“
[Illustration på side 13]
Ældre tjenere for Guds rige går stadig fremad