Jomfrufødselen — fantasi eller virkelighed?
DE FLESTE kender Bibelens beretning om hvordan Jesus blev født af en jomfru. Men ikke alle mener at den er sand. Lyder beretningen sandsynlig i dine ører? Betyder det noget om man tror på den eller ej?
Blandt dem der ikke tror på Bibelens beretning er der nogle der betragter forestillingen om en jomfrufødsel som biologisk uantagelig. Men nogle af disse vil måske overveje sagen en ekstra gang på grund af den udvikling der i den senere tid er sket inden for den genetiske forskning. Er det muligt at der foregik en eller anden form for „genetisk manipulation“ i forbindelse med jomfrufødselen?
Andre har taget afstand fra tanken om en jomfrufødsel på grund af den ortodokse og den katolske kirkes fordrejning af den enkle beretning i Bibelen. At jomfru Maria er blevet genstand for tilbedelse har for eksempel fået mange til at miste troen på jomfrufødselen.
Atter andre finder tanken om en jomfrufødsel lidt usmagelig. ’Hvis Gud er almægtig kan det ikke være rigtigt at han må gøre brug af sådan et påfund for at gennemføre sin hensigt,’ tænker de. De betragter måske kun jomfrufødselen som en illustration, en slags lignelse.
Vi vil nu tage hvert af disse synspunkter op til behandling og se hvordan de kan berøre vort liv og det vi tror på. Men det vil være en god idé først at få et kort overblik over hvad Bibelen rent faktisk fortæller om jomfrufødselen.
Hvad Bibelen fortæller
Der er to beretninger om jomfrufødselen i Bibelen, og de er begge skrevet af intelligente mænd der levede mens Jesus befandt sig på jorden. Den ene er skrevet af en læge ved navn Lukas, og den anden er skrevet af Mattæus, en mand der var vant til at arbejde med regnskaber og som af Jesus var blevet udvalgt til at være en af de tolv apostle.
Mattæus’ beretning fokuserer på Josef, der blev gift med Maria, Jesu moder. (Mattæus 1:16) I kapitel 1, vers 18, forklares det at Maria, en jomfru, viste sig at være gravid før hun var blevet forenet med sin forlovede, Josef. Da Josef, en mand der omtales som „retfærdig“, erfarede dette, besluttede han at hæve forlovelsen i stilhed for ikke at bringe skam over Maria. Gud lod ham imidlertid vide at undfangelsen var sket ved hellig ånds kraft og at han havde udvalgt Maria til en særlig opgave som Frelserens moder. Med denne forvisning tog Josef Maria til sig, „men han havde ikke omgang med hende før hun havde født en søn“. — Mattæus 1:25.
Lukas fremlægger beretningen set fra Marias synspunkt. De grundlæggende kendsgerninger er de samme, men Lukas fortæller i detaljer om Marias samtale med den engel der åbenbarede hende hvilet privilegium hun ville modtage. Forbløffet svarede Maria: „Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke har omgang med nogen mand?“ Hun havde svært ved at tro det, ligesom nogle i dag måske har. Engelen forklarede hende at undfangelsen ville ske mirakuløst, ved hellig ånd, ved kraft fra den Højeste, hvis søn barnet derfor ville blive. Maria tog beredvilligt imod denne forret og fødte senere en søn, Jesus. — Lukas 1:26-38.
Bibelen har forholdsvis lidt at sige om Maria efter Jesu fødsel. Hun nævnes i forbindelse med ham nogle få gange, men der er intet der tyder på at hun indtog en fremtrædende stilling blandt disciplene. Da Jesus var kommet ud over barndomsårene havde hun ikke længere nogen indflydelse på ham. Det måtte han ved visse lejligheder minde hende og andre om. (Johannes 2:4; Mattæus 12:46-50) Han holdt dog meget af hende. Da tiden for hans død var nær, pålagde han apostelen Johannes at tage sig af hende. — Johannes 19:26, 27.
Også efter Jesu opstandelse hørte Maria til blandt disciplene, og var sandsynligvis til stede på Pinsedagen da omkring 120 blev fyldt med hellig ånd. (Apostelgerninger 1:13, 14; 2:1-4) Det fremgår klart at Maria i sine ældre år blot var en trofast, ydmyg discipel; intet tyder på at hun indtog en særstilling, besad en særlig myndighed, eller på anden måde skilte sig ud fra de andre disciple.
Nu da vi har set på hvad Bibelen har at sige om jomfrufødselen, kan vi tage de spørgsmål op til overvejelse som mange stiller med hensyn til om den er videnskabeligt antagelig, eller i det hele taget rimeligt troværdig.