Hvordan hun hjalp sin teenagedatter

Vi bringer her et uddrag af et brev som Jehovas Vidners afdelingskontor i São Paulo, Brasilien, har modtaget. Det er fra en moder der har fire børn og en ikke-troende mand. Det drejer sig om hendes 13-årige datter:

„Jeg må indrømme at jeg ikke har givet hende tilstrækkelig opmærksomhed . . .

Jeg begyndte at lægge mærke til at hun ikke længere var så glad for møderne, familiestudiet og tjenesten. Når jeg spurgte hende hvad der var i vejen, svarede hun bare: ’Ikke noget.’ Så en dag fortalte hun mig at hun kun gik med til møderne og deltog i tjenesten fordi hun skulle, ikke fordi hun gerne ville. Hun sagde at hun ikke havde lyst til at følge sin søsters eksempel – finde en ung mand blandt Jehovas vidner og gifte sig ’i sandheden’. Hun ville ud og leve et liv som alle andre. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører, for vi har ellers et vældig godt familieliv.

Da jeg gik hende lidt nærmere på klingen, sagde hun at hun ved at snakke med sine skolekammerater havde fundet ud af hvad verden havde at tilbyde. Og jeg var, ifølge dem, både gammeldags og alt for streng. Nu spurgte hun om hun i fem måneder måtte blive fri for at gå med til møderne og ud i tjenesten, så hun kunne finde ud af hvad hun ville med sit liv.

Efter at have tænkt over det i et stykke tid, foreslog jeg hende følgende: I stedet for at jeg i fem måneder skulle lade hende blive hjemme fra møderne og tjenesten, skulle hun i fem måneder give mig lov til at få et nærmere forhold til hende. Jeg skulle følges med hende til og fra skole, og hun skulle tage med mig på mine bibelstudier og genbesøg. Med andre ord: Hun skulle i større udstrækning deltage i mine kristne gøremål.

Det gik hun med til. Nu er der gået to måneder, og resultaterne har været fine. Hun indrømmer selv at hendes holdning før var barnagtig og tåbelig. Endnu en gang ser jeg alle mine fire børn følge Jehovas vej. Jeg føler mig meget privilegeret. I mine bønner har jeg overgivet mine børn til Jehova, men i stedet for at miste noget er det mig der er blevet beriget.“

Fire måneder senere deltog denne unge pige igen fuldt ud og af egen fri vilje i alle de kristne aktiviteter, og hendes moder var blevet klogere og mere forstående end nogen sinde før. Måske kan det hun gjorde hjælpe andre til at klare problemer de måtte komme ud for i opdragelsen af deres børn.