’Hvor er de ni andre?’
KONTRASTEN mellem dem der viser taknemmelighed og dem der undlader at gøre det, bliver meget godt belyst i Bibelens beretning om de ti spedalske som Jesus helbredte. De spedalske mænd, som ifølge Moseloven ikke måtte komme i nærheden af andre, råbte til Jesus da han gik ind i en bestemt landsby. De bad ham om at vise dem barmhjertighed. Jesus så at de var spedalske og sagde til dem: „Gå hen og fremstil jer for præsterne.“ Og hvad skete der? Den inspirerede beretning siger videre:
„Og da, mens de var på vej derhen, blev de renset. En af dem vendte tilbage da han så at han var blevet helbredt, og med høj røst herliggjorde han Gud. Og han faldt på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og han var samaritaner. Som svar sagde Jesus: ’Blev alle ti ikke renset? Hvor er da de ni andre? Var der ingen uden denne mand fra en anden nation som vendte tilbage for at give Gud ære?’“ — Lukas 17:11-19.
’Hvor sørgeligt!’ siger du måske. ’Alle ti blev helbredt, men kun én gav udtryk for sin taknemmelighed.’ Vi bør alle tage den belæring til hjerte der ligger i Jesu ord og i spørgsmålet: ’Hvor er de ni andre?’ Ja, denne hændelse bør tilskynde os til at være taknemmelige.
Vis taknemmelighed mod familiens medlemmer
Der er mange lejligheder hvor man kan give udtryk for sin taknemmelighed mod andre, deriblandt venner og familiemedlemmer. Dette gælder også når det drejer sig om små ting, som når man for eksempel har fået en uventet gave, et besøg af en ven, et dejligt måltid mad, eller når ens tøj er blevet vasket og strøget.
I børn kan vise taknemmelighed mod jeres forældre. Hvordan? Ved at udføre jeres pligter med det samme og uden at beklage jer, ved at holde jeres værelse rent og jeres tøj pænt. I kan vise jeres taknemmelighed for den uddannelse I får ved at være flittige både i skolen og med lektierne. Det er blevet anslået at det i et bestemt land koster op mod 450.000 kroner at opfostre et barn til det bliver atten år gammelt. Hvornår har du sidst sagt dine forældre tak for alt det de har gjort for dig?
I forældre, værdsætter I det jeres børn gør? Sandt nok gør de måske ikke tingene så godt som I ville gøre dem. Men et anerkendende ord om deres indsats vil gøre dem glade. Og det vil opmuntre dem til at gøre det endnu bedre fremover.
I ægtemænd, tænker I på at der altid er noget der skal ordnes i hjemmet, og roser I derfor jeres hustru for det hun gør, så hun ikke føler at det hele bare er slid og slæb? Om en „duelig hustru“ siger Bibelen: „Hendes sønner står frem og giver hende pris, hendes husbond synger hendes lov: ’Mange duelige kvinder findes, men du står over dem alle!’“ (Ordsprogene 31:10, 28, 29) En ægtemand kan på mange måder vise at han påskønner sin kone, for eksempel ved at invitere hende ud en aften eller ved en kærlig gestus.
I hustruer har også mange lejligheder til at vise værdsættelse. For at skaffe til livets fornødenheder må manden som regel arbejde sammen med andre, nogle der har forskelligt temperament og forskellige vaner, og det kan være meget belastende. Så hvor vil det ikke være opmuntrende for ham, når han kommer hjem, at blive budt kærligt velkommen af sin kone, eller at høre hende sige nogle anerkendende ord om det han gør for familien. Ja, og hvor taknemmelig kan en mand ikke være for en duelig — og forstående — kone. Bibelen siger: „Hendes værd står langt over perlers. Hendes husbonds hjerte stoler på hende, på vinding skorter det ikke. Hun gør ham godt og intet ondt alle sine levedage.“ — Ordsprogene 31:10-12.
Aldrende forældre hører også med i billedet. De har gjort meget for os i årenes løb. Børn er „[Jehovas] gave“, men det er et stort ansvar at opdrage dem. (Salme 127:3) Man kan i virkeligheden sige at det er en tyveårsplan at oplære børn. Og dog viser mange ingen taknemmelighed mod deres forældre for de mange år de har ofret sig for dem. Alt for ofte bliver gamle forældre gemt af vejen på et alderdomshjem. I nogle tilfælde kan det selvfølgelig være nødvendigt at anbringe dem et sådant sted, hvor de kan få professionel pleje. Men uanset hvor dygtige sådanne fremmede er, vil deres pleje alene aldrig være det samme som at være hos sin egen familie. Hvor det er nødvendigt og muligt vil det derfor være et glimrende udtryk for påskønnelse at man indbyder sine gamle forældre til at bo hos en selv. Apostelen Paulus siger det på denne måde: „Hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ (1 Timoteus 5:3, 4) Gamle forældre og bedsteforældre bør naturligvis være samarbejdsvillige og være taknemmelige for det der gøres for dem.
Uden for familien
Når familiemedlemmer er taknemmelige for noget vi har sagt eller gjort, varmer det os om hjertet. Når vi giver udtryk for vores taknemmelighed mod nogen uden for familien, for det de har gjort eller sagt, varmer det også dem om hjertet. Der er mange lejligheder hvor vi kan gøre dette, og det vil føre for vidt at nævne dem alle.
Du er måske for nylig begyndt at få større forståelse af Bibelen gennem et personligt studium med Jehovas vidner, og ved at komme til deres møder. Er det ikke åndeligt berigende at tilegne sig kundskab fra Guds ord? Det er sikkert noget du værdsætter. Og hvad med den kristne omgangskreds du nu har? Bibelen siger at Jehova Gud vil „ryste alle folkene“ og at „alle folkenes skatte“ vil komme til det hus hvor han tilbedes. Disse „skatte“ er tydeligvis folk som strømmer til „[Jehovas] huses bjerg“ og nu tilbeder ham „med ånd og sandhed“. (Haggaj 2:7; Esajas 2:2-4; Johannes 4:23, 24) De er kærlige, ærlige, retskafne og helt hengivne for Gud og hans retfærdige principper. Og tænk engang! I en verden der kendetegnes af at folk er ukærlige, uærlige og utaknemmelige, er du begunstiget med at have en god og gudhengiven omgangskreds. (2 Timoteus 3:1-5) Er en sådan omgangskreds ikke noget at være dybt taknemmelig for? Jo, i sandhed.
Det kan også være at vi har fulgt den kristne livsform i mange år. Hvis det er tilfældet, da bør vi tænke på dem der har været vore trofaste medkristne i den tid. Det vil bestemt være rigtigt af os at takke dem for den godhed de har vist os i ord og handling. Har vi været gæster i deres hjem? Eller har vi nydt et måltid sammen med dem? Vil det da ikke, foruden at vi mundtligt siger tak, være passende at skrive en hilsen eller at sende et kort og sige tak?
Uden tvivl kan vi alle finde mange måder hvorpå vi kan gøre os selv og andre lykkeligere ved at vise vor oprigtige taknemmelighed. Lad os derfor være som den ene spedalske der virkelig lagde en sand taknemmelighed for dagen da han var blevet helbredt. Måtte vi ikke være utaknemmelige, sådan som de andre spedalske som Jesus helbredte og om hvem han spurgte: ’Hvor er de ni andre?’
Det er således tydeligt at vi bør vise taknemmelighed mod vore medmennesker. Men hvad med den der har skabt alle ting? (Åbenbaringen 4:11) Hvilke grunde er der til at være taknemmelig mod Jehova Gud? Og hvordan kan vi vise vor taknemmelighed mod ham?