Aldrig for gammel til at lære!

KAN man blive for gammel til at lære? Tænk på blot nogle få af de ting som ældre mennesker har udrettet. I en alder af tooghalvfems skrev komponisten Irving Berlin stadig musik, og pianisten Arthur Rubinstein gav koncerter i en alder af fireoghalvfems. Dommer Oliver Wendell Holmes begyndte i en alder af tooghalvfems at studere græsk. I en alder af firs begyndte Moses på en helt ny opgave som folkefører og offentlig taler. (2 Mosebog 7:7) Og apostelen Johannes må have været i halvfemserne da han blev brugt til at skrive sit kendte evangelium og Åbenbaringsbogen.

Nej, alderdom behøver ikke at begrænse hjernens aktivitet. Der findes ganske vist sygdomme som kan nedsætte tankevirksomheden hos ældre. Den almindeligste af disse er Alzheimers sygdom, også kaldet senilitet, som medfører fysisk svækkelse af hjernen. Visse andre sygdomme har lignende symptomer. Men langt de fleste ældre mennesker lider ikke af disse sygdomme. For dem gælder det, som en forsker har sagt, at „kreativitet ikke kender til aldersgrænser“.

I nogle forsøg ved universitetet i Cambridge var visse ældre menneskers præstationer lige så gode som de unge studenters. Dr. Weinberg, der er psykiater og en anerkendt autoritet inden for alderdomsforskning, siger at hjernen, medmindre en eller anden sygdom indtræffer, bevarer sin vitalitet og indlæringsevne lige til et menneske kommer højt op i årene — især hvis de ældre holder sig fysisk aktive og kommer sammen med mennesker der interesserer sig for dem. „Fremtiden for de ældre er lys,“ siger den halvfjerdsårige dr. Weinberg, „så længe de bevarer deres videbegær og deres ønske om at lære og udvikle sig.“

For nogle har dette i sandhed været tilfældet. Ja, dr. Weinbergs udtalelse har holdt stik på en måde der sikkert ville forbløffe endog ham selv.

Tid til at ændre kurs

Et eksempel på dette er Alice Okon i Nigeria. Hendes søn var aktiv kristen, og han tilskyndede hende til at læse i Bibelen og lære om det håb den indeholder. Med tiden indvilligede hun i at studere Bibelen; hun blev opbygget i troen og blev, i en alder af firs, døbt i vand for at vise sin beslutning om at bruge resten af sit liv til at tjene Gud.

Hun tror fuldt og fast på ordene: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Og fordi hun nu lægger denne tro for dagen, ser hun tillidsfuldt frem til det evige liv som Gud har lovet. I en alder af firs var hun slet ikke for gammel til at lære.

Afgørelser at træffe

Ældre mennesker kan godt træffe vanskelige afgørelser og tage konsekvenserne af dem. Den nioghalvfjerdsårige Paul Iryang Atua, som også bor i Nigeria, måtte træffe en vanskelig beslutning. Hele sit liv havde han søgt efter den religion som lærte den bibelske sandhed. Til sidst blev han besøgt af Jehovas kristne vidner, og han vidste at han havde fundet det han søgte efter. Der var imidlertid andre der ikke var glade for hans beslutning.

En præst fra det trossamfund som Paul tidligere havde tilhørt, besøgte ham. Da han fik øje på en bibel der lå på bordet, greb han den, kaldte den en falsk religiøs bog, og rev den i stykker. Paul måtte nu tage sig af denne vrede mand og berolige ham, samtidig med at han prøvede at forsvare nogle af de bibelske sandheder han havde lært.

Præsten var ikke tilfreds. Han gik i vrede, og prøvede at rejse en hel forfølgelse mod Paul. Endvidere ønskede landsbyboerne at udnævne Paul til høvding for at lede ham bort fra hans nyfundne tro. Han afviste deres tilbud, for han var klar over deres motiv.

Så måtte Paul tage et endnu vanskeligere skridt. Bibelen siger at en kristen, der ønsker at behage Gud, kun må være „én kvindes mand“. (1 Timoteus 3:2) Han måtte derfor, i harmoni med de kristne principper, sørge for kun at have én kone. Og det gjorde han. Hans ægteskab blev legaliseret, og endelig kunne han blive døbt.

Husk på at Paul var nioghalvfjerds år gammel, da han foretog disse store forandringer i sit liv. Han siger: „Selv om alle disse forandringer er sket nu hvor jeg er gammel, er jeg taknemmelig mod Jehova for at han har givet mig lejlighed til at bruge min sidste tid i tjenesten for ham.“ Paul har nu også et meget lysere syn på fremtiden end han før havde. For gammel til at lære? Ikke nioghalvfjerdsårige Paul Iryang Atua!

Til trods for sygdom

Ældre mennesker har somme tider problemer med helbredet, men dette behøver ikke at afholde dem fra at være videbegærlige og ønske at lære. Det erfarede en heltidsforkynder ved navn Michiyo Fujimi. Hun forkyndte for folk på den nordlige del af øen Honshu, Japan, da hun mødte den ældre hr. Kato.

Hr. Kato fangede hendes opmærksomhed da han sagde: „Kristendommens Gud ønsker at folk skal leve, ikke dø. Er det ikke rigtigt?“ Det var en interessant iagttagelse. Det var imidlertid meget vanskeligt at føre en samtale, da den gamle mand var næsten helt døv. Men han var interesseret i at læse, og Michiyo efterlod nogle bibelske blade hos ham. Hun prøvede at hjælpe ham med at studere Bibelen, men han syntes ikke at forstå den studiemetode hun foreslog. I tre år gav hun ham derfor regelmæssigt bibelske blade som han kunne læse. Hun lærte at besvare alle hans spørgsmål ved hjælp af blyant og papir.

For nogle få måneder siden viste hr. Kato — nu halvfems år gammel — at der var noget han gerne ville drøfte. Han havde fået dyb kundskab om Bibelen gennem sin læsning. En artikel i et af bladene havde givet ham forståelse af at han måtte i forbindelse med Jehovas Vidner, da de kunne hjælpe ham til at lære hvordan han kunne gøre Guds vilje. Han spurgte: „Hvordan kommer jeg i forbindelse med Jehovas Vidner?“

Michiyo løftede sin pegefinger op til næsen — et japansk tegn der betyder „Det er mig“. Ja, hun var et af Jehovas vidner. Den gamle mand blev meget glad og ville gerne vide hvor rigssalen lå. Den havde han også stiftet bekendtskab med gennem sin læsning. Til trods for at han er døv studerer denne gamle mand nu Bibelen idet han fører samtalen ved hjælp af blyant og papir. Han får derved en klar forståelse af Bibelens sandheder, og han kommer sammen med andre kristne. Er hr. Kato, i en alder af halvfems, for gammel til at lære? Bestemt ikke!

Og det er fru Takahashi heller ikke. I sammenligning med hr. Kato er hun ret ung — hun er „kun“ treoghalvfjerds år gammel. Men hun har et problem. For treogfyrre år siden blev hun blind, og hun har aldrig haft lejlighed til at lære blindskrift. Men da hun blev besøgt af Jehovas vidner, gav hun udtryk for at hun ønskede at lære noget om Bibelen, og to forkyndere begyndte derfor at studere med hende. På grund af sin blindhed måtte hun lære det hun hørte, udenad; i en alder af treoghalvfjerds år begyndte fru Takahashi altså at lære dele af Bibelen udenad.

Nu overværer hun regelmæssigt religiøse møder til trods for sit handicap og sin alder. Og skønt hun nemt bliver køresyg, har hun rejst 600 kilometer for at overvære et kristent stævne. Sidste år blev hun døbt. For gammel til at lære? Det mener fru Takahashi ikke!

En lys fremtid

Ja, som dr. Weinberg har sagt: „Fremtiden for de ældre er lys så længe de bevarer deres videbegær og deres ønske om at lære og udvikle sig.“ For dem som i alderdommen begynder at interessere sig for Gud og hans hensigter, og som får et ønske om at lære om ham og at vokse i tro, er fremtiden lys og lovende.

De erkender at livet indtil nu — hvad enten de er halvfjerds, firs, halvfems eller endnu ældre — har været en gave fra Gud. De erkender også at der, til trods for at de er gamle og erfarne, stadig er noget de kan lære. Ja, efter Guds måde at regne tiden på er de slet ikke så gamle. Bibelen siger: „En dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag.“ (2 Peter 3:8) Efter denne regnemåde har en firsårig mand kun levet i cirka to timer. Selv ældre kan derfor lære af visdommen fra Gud — der lever „fra evighed til evighed“. — Salme 90:2.

Gud tilbyder endvidere alle, unge og gamle, muligheden for at leve lige så længe, ja langt ud i fremtiden, som han. Jesus Kristus sagde: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Kan man blive for gammel til at tage imod det Gud her tilbyder? I hele verden findes der gamle mænd og kvinder der svarer: „Aldrig!“

[Ramme på side 7]

Kaleb, en af Israels tolv spejdere, erklærede, 45 år efter at han var blevet sendt ind i Kana’an for at udspejde landet „Se, jeg er nu femogfirsindstyve år. Endnu den dag i dag er jeg rask og rørig som på hin dag, da Moses udsendte mig, nu som da er min kraft den samme til kamp og til at færdes omkring.“ — Josua 14:6-14.

[Illustration på side 5]

I nogle forsøg ved universitetet i Cambridge var visse ældres præstationer lige så gode som de unge studenters

[Illustration på side 6]

I en alder af halvfems år var Iwaji Kato, skønt han var næsten helt døv, ikke for gammel til at lære den sande tro at kende

[Illustration på side 7]

Tei Takahashi, treoghalvfjerds år gammel og blind, fortæller andre det hun har lært