Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w82 15/11 s. 21
  • Bruger du den nye ramme?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bruger du den nye ramme?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
  • Lignende materiale
  • Repetér hovedpunkterne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
  • Hovedpunkter fremhævet
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
  • Det lønner sig at studere
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
  • Det lønner sig at studere
    Håndbog for Den Teokratiske Skole
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
w82 15/11 s. 21

Bruger du den nye ramme?

HVIS du har læst Vagttårnet i de seneste måneder, har du sikkert lagt mærke til noget nyt i forbindelse med de artikler der studeres i menighederne. Ved slutningen af hver studieartikel, som på side 15 og 20 i dette blad, er der en lille ramme med nogle spørgsmål. Hvad er hensigten med dette?

Man kunne kalde det for en ’huskeramme’, for hensigten er at den skal være en hjælp ved undervisningen, så vi alle husker artiklerne bedre. Hver uge overværer flere millioner mennesker et menighedsmøde hvor Bibelen studeres ved hjælp af Vagttårnet. Men flere af de ældste der er lærere ved møderne, fortæller at nogle til tider har svært ved at få fat i hovedpunkterne. Det er ikke overraskende, for apostelen Peter fortæller at selv mange af de salvede kristne i det første århundrede syntes at Paulus’ breve indeholdt ting som var „vanskelige at forstå“. (2 Peter 3:16) Andre af Vagttårnets læsere har udtrykt at de lettere vil kunne huske stoffet hvis studiet blev afsluttet med en repetition af hovedpunkterne. For at imødekomme dette har vi nu indført disse rammer.

Hvordan går det da, nu efter nogle måneder, med at bruge spørgsmålene? En søster i Ohio skriver: „Mange tak for repetitionsspørgsmålene ved slutningen af studieartiklerne i Vagttårnet. De har hjulpet mig meget til at forstå de hovedpunkter man skal huske fra artiklerne.“

En søster der har to sønner skriver: „I skal vide at vi værdsætter og glæder os over spørgsmålene i de repetitionsrammer I har sat ind ved slutningen af hver studieartikel. De er til stor gavn når man repeterer ugens pensum, og ugen efter når man skal tage tråden op før man begynder på den anden studieartikel.“ En søster i New York udtrykker samtidig et ønske: „Jeg håber det er Jehovas vilje at disse spørgsmål bliver ved med at komme i fremtiden. De er en virkelig hjælp til at få fat i artiklernes hovedtanke.“

Følgende fra en af bladets faste læsere i England viser hvordan man kan bruge ’huskerammen’: „De rammer med spørgsmål der har været i de seneste studieartikler, har hjulpet mig meget til at få det bedste ud af studierne. Det er forbløffende hvor meget mere der trænger ind. Når jeg læser en artikel første gang, kan jeg ikke altid besvare de spørgsmål jeg troede jeg kunne. Så går jeg stoffet igennem en gang til, og måske én gang til, indtil jeg kan besvare dem alle. Jeg har opdaget at det hjælper mig til at huske meget mere.“

Prøv selv at gennemgå spørgsmålene ét for ét, når du er færdig med dit personlige studium af en artikel. Hvis du kan besvare dem alle, eller huske hovedtanken uden at lede i artiklen, så er det fint! Men hvis du er usikker, eller du føler at din forståelse ikke er tydelig nok til at du kan forklare sagen for andre, så vend tilbage til det pågældende sted i artiklen. Når du repeterer stoffet med det samme, vil du få en langt bedre forståelse, og det vil også hjælpe dig til at huske punkterne. Det tager ikke lang tid, men det lønner sig.

Hvis du er vagttårnsstudieleder i menigheden, har du endnu større grund til at gøre brug af repetitionsspørgsmålene. Giv studiet et passende tempo, så der ved slutningen bliver tid til at repetere ved hjælp af spørgsmålene i rammen. Du skal ikke blot oplæse det der står, eller foreslå at deltagerne gør det derhjemme; prøv at tage hvert punkt op til behandling. Når der er tale om spørgsmål, kan du foreslå deltagerne at de prøver at besvare dem uden at se i bladet. På den måde vil alle lære hvad der var hovedpunkterne i studiet. Både du og de andre vil huske punkterne bedre!

Vi håber at den nye ramme stadig vil være til hjælp for dig, mens du søger den sandhed der kan frigøre og føre til evigt liv. — Johannes 8:32; 17:3.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del