„Se! Jehova kom med sine hellige titusinder“
„Se! Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ting som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“ — Judas 14, 15.
1. Hvordan bør vi betragte Jehova, den øverste Dommer?
JEHOVA, den øverste Dommer, fortjener vor respekt. (Esajas 33:22) Ikke desto mindre har mange en respektløs holdning over for ham. Blandt disse hovmodige overtrædere var de „ugudelige“ som disciplen Judas skrev om i sit brev, der var inspireret af Gud. Men ingen kan ustraffet lade hånt om Gud, for ’Jehova vil komme med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over de ugudelige’. — Judas 14, 15; Job 9:1-4.
2. (a) Hvad har vi indtil nu lært i vor gennemgang af Judas’ brev? (b) Hvad kan Judas’ videre vejledning hjælpe os til?
2 I foregående nummer af dette blad understregede vi, ud fra Judas’ brev, hvor nødvendigt det er at modstå alle der spreder falsk lære eller søger at besmitte kødet, og at vi må lytte til de bibelske advarsler og respektere al myndighed der hidrører fra Gud. (Judas 1-10) Det er vort ønske at vejledningen i den resterende del af Judas’ brev må øge vor respekt for den øverste Dommer, så vi kan stå fast blandt hans vidner og bevare håbet om evigt liv.
’Ve dem!’
3. Hvad gjorde Kain sig skyldig i?
3 Om de „ugudelige“ der trodsede Jehova, skriver Judas videre:
„Ve dem, for de er slået ind på Kains vej og har styrtet sig i Bileams vildfarelse for løn og er gået til grunde ved Koras oprørske tale!“ (Judas 11)
Ved at sige „ve dem“ angiver Judas at der ville komme ve over de „ugudelige“ der havde sneget sig ind i Jehovas folks menighed. (Se også Lukas 11:42-47, 52.) De var „slået ind på Kains vej“. Gud havde godkendt Abel og hans offer, der bestod af et dyrs kød og blod; men Kains offer, der var uden blod og desuden blev givet med en uret indstilling, blev afvist. Kain manglede tro; han respekterede ikke den ære eller værdighed Gud gav Abel. I sit had og sin misundelse lod Kain hånt om Guds advarsel, og myrdede sin broder. — 1 Mosebog 4:2-8; Hebræerne 11:4; 1 Johannes 3:12.
4. (a) Hvad var „Kains vej“? (b) Hvorfor bør vi holde os fra „Kains vej“?
4 Kain havde først og fremmest vist respektløshed over for Jehova, og det var denne respektløse indstilling der kaldtes „Kains vej“. Hans trodsige handling og onde motiv var helt igennem forkert; det samme kan siges i dag om enhver der hævder at være et af Jehovas vidner men som søger at forvandle Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed. Den der gør dette, følger „Kains vej“. Sådanne mennesker er ’manddrabere’ ligesom Kain, der hadede sin broder og slog ham ihjel, for de hader de trofaste kristne som Jehova har æret ved at give dem tjenesten for ham. (1 Johannes 3:15) Gud forbandede Kain, og alle hans efterkommere blev udslettet i Vandfloden. På samme måde vil der komme „ve“ over dem der følger „Kains vej“, for den mishager Jehova og fører til udslettelse.
5. (a) Hvilken vej fulgte Bileam? (b) Hvem var det der på Judas’ tid havde „styrtet sig i Bileams vildfarelse“? (c) Hvad vil der i dag ske med enhver der søger at fordærve Jehovas folk ved hjælp af falsk lære og dyrkelse af „sjælelige“ lyster?
5 De ugudelige besmittere af kødet havde også „styrtet sig i Bileams vildfarelse for løn“. Det var Bileam der, efter gentagne tilbud om belønning fra moabitterkongen Balak, gik ind på at forbande israelitterne; han prøvede tre gange, men hver gang vendte Jehova forbandelsen til en velsignelse. Den begærlige Bileam foreslog til sidst kong Balak at forføre Israel til falsk religion og dyrkelse af „sjælelige“ eller „dyriske“ lyster, fordi Gud da selv ville forbande sit folk. Dette ondsindede råd blev fulgt, og på grund af israelitternes skamløse gerninger måtte 24.000 af dem lide døden ved en plage sendt fra Gud og ved direkte henrettelse. (4 Mosebog 22:1 til 25:9; Judas 19; Åbenbaringen 2:14) Senere blev Bileam selv dræbt af dem han havde søgt at forbande. (4 Mosebog 31:8) Der vil også komme ulykke over dem der i dag måtte hævde at de er Jehovas vidner men alligevel er begærlige og prøver at fordærve Jehovas folk ved at sprede falsk lære eller dyrke „sjælelige“ lyster. Der har været eksempler på dette i nutiden, og indviede, trofaste vidner for Jehova må tage sig i agt!
6, 7. (a) Hvad gjorde levitten Kora sig skyldig i? (b) Hvad skete der med Kora og hans tilhængere? (c) Hvordan bør vi betragte ’oprørsk tale’?
6 Judas nævnte endnu et advarende eksempel, nemlig levitten Kora, der førte ’oprørsk tale’. Ærgerrig som han var, anklagede han med urette Moses for i selviskhed at have gjort sin broder Aron til ypperstepræst. Han beskyldte også Aron for at have tilrevet sig præstedømmet og skaffet sig eneret på det for sig selv og sin familie. Kora respekterede ikke den ære eller værdighed Gud havde tildelt Aron og hans sønner, men gjorde oprør mod Guds udnævnelser.
7 Kora og nogle rubenitter han havde fået over på sin side, var blevet frelst ud af Ægypten, men de kom aldrig ind i det forjættede land. Nogle af dem blev opslugt af jorden, der åbnede sig under dem, og andre blev udryddet af ild fra Jehova Da der bagefter opstod knurren blandt israelitterne over denne dom, måtte 14.700 israelitter lide døden ved en plage fra Jehova. (4 Mosebog, kapitel 16) Guds dom over de „ugudelige“ oprørere var så sikker at de med Judas’ ord allerede var „gået til grunde“. Det var så godt som allerede sket! Dette bør i sandhed få os alle til at undgå ’oprørsk tale’!
8. Hvilken lære kan vi drage af Kains, Bileams og Koras advarende eksempler?
8 Ja, der vil komme ve over enhver der gør oprør mod Jehova og de organisationsmæssige ordninger han har truffet. Judas siger: Ve dem der mangler kærlighed og tro (som Kain gjorde), ve dem der (i lighed med Bileam) for deres egen vindings skyld fører en lære der fremmer skamløshed, og ve dem der (ligesom Kora) ringeagter den myndighed der hidrører fra Gud. Dette er en alvorlig advarsel til enhver der hævder at være et af Jehovas vidner, og dog har en kritisk eller respektløs indstilling til Guds teokratiske ordning i dag.
Illustrationer til advarsel
9. Hvad betyder det at de falske lærere bliver sammenlignet med „skjulte klippeskær“?
9 Judas fortsætter sine advarsler med følgende illustrationer:
„Disse er de skjulte klippeskær ved jeres kærlighedsmåltider, når de fester sammen med jer, hyrder som uden frygt sørger for sig selv; vandløse skyer som føres hid og did af vinde; træer i det sene efterår, men uden frugt, to gange døde, rykket op med rode; vilde havbølger som skummer med deres egne årsager til skam; vildfarende stjerner for hvilke mørkets mulm holdes rede for evigt.“ (Judas 12, 13)
Disse falske lærere blev blandt andet sammenlignet med „skjulte klippeskær“. De gav udseende af at holde af deres medtroende, og derfor var de som skarpe, undersøiske klippeskær der kunne medføre dødelige sår og flænger for en svømmer, eller som et fartøj kunne lide skibbrud på. Hvis vidner for Jehova ikke bliver ved med at ’kæmpe en hård kamp for troen’ kan sådanne bedrageriske lærere blive skyld i at nogle der er ubefæstede ’lider skibbrud med hensyn til deres tro’. — 1 Timoteus 1:19.
10. (a) Hvori bestod de kristnes „kærlighedsmåltider“ måske, og med hvilket motiv kom de „ugudelige“ der? (b) Hvad må Jehovas vidner undgå ved private sammenkomster?
10 De „ugudelige“ kom til de kristnes „kærlighedsmåltider“. Det har måske været festlige måltider som nogle af de materielt velhavende kristne inviterede deres mindre velstillede trosfæller til. Men de der søgte en lejlighed til besmittelse af kødet, kom der med urene motiver. (Se også Andet Petersbrev 2:13.) På lignende måde er der i dag nogle der prøver at misbruge selskabeligt samvær blandt Jehovas vidner til overdreven nydelse af mad og drikke og til verdslig sang og dans. Måtte trofaste kristne vidner aldrig tillade at dette sker når de samles under private former.
11. (a) Hvilken form for hyrder var de ugudelige falske lærere? (b) Hvilken holdning bør loyale kristne have til sådanne falske lærere i dag?
11 De ugudelige falske lærere var også som hyrder der klippede og slagtede fårene for at skaffe mad og tøj til sig selv. De prøvede at føre de ubefæstede på afveje, og gav dem ikke den rette åndelige føde. (Ezekiel 34:7-10) Det er livsvigtigt at loyale kristne i dag afviser sådanne falske læreres synspunkter!
12. På hvilken måde var de falske lærere på Judas’ tid som vandløse skyer der blæses hid og did?
12 De falske lærere på Judas’ tid blev også sammenlignet med skyer der ikke holdt hvad de ’lovede’, skyer der syntes at love den tiltrængte regn, men i virkeligheden var vandløse og blot blev ført hid og did af vinden. Disse mennesker blev så at sige ført omkring af vildfarelsens vinde, og som „vandløse skyer“ var de åndeligt indholdsløse og ikke til nogen gavn. Måtte Jehovas vidner tage sig i agt for alle sådanne falske lærere der foregiver at være noget de ikke er.
13. Hvordan var de falske lærere som træer der ikke bar frugt, men var „to gange døde“ og måtte ’rykkes op med rode’?
13 De ondsindede mennesker der manglede frugten af Guds hellige ånd, blev også sammenlignet med træer der var uden frugt om efteråret, ved slutningen af frugttiden. De var som træer der var „to gange døde“, eller „fuldstændig døde“. (Today’s English Version) Disse mennesker havde ’sneget sig ind’ i menigheden ved at lade sig døbe i vand og derefter foregive at være åndeligt levende. Men da de ikke bar nogen frugt til Guds ære, måtte man gøre med dem som med et ufrugtbart træ i det gamle Palæstina. Sådanne træer blev rykket op med rode og destrueret, for alle frugttræer var belagt med skat. Når udtrykket „rykket op med rode“ blev anvendt om frafaldne lærere som ikke ændrede sind, peger det tydeligt på at ødelæggelsen ventede dem.
14. Hvordan var de falske lærere som „vilde havbølger“?
14 Da de falske lærere ikke havde Guds hellige ånd, var de også som „vilde havbølger“. De var som det oprørte havs bølger der oppiskede tang og dynd. Disse omflakkende, dyriske mennesker fremsatte åbenbart også højlydte bekendelser af deres tro, men deres ugudelige livsførelse og lære viste at de ikke var andet end smudsige overtrædere der havde grund til at skamme sig. — Esajas 57:20, 21.
15. Hvilke stjerner blev de falske lærere sammenlignet med, og hvad ventede der dem?
15 Eftersom de falske lærere ikke fulgte retfærdighedens lige vej, var de også som „vildfarende stjerner“. Det ville være umuligt at styre en kurs efter stjernerne hvis disse ’vandrede’ planløst omkring eller ’for vild’ på himmelen. De frafaldne mennesker var som „vildfarende stjerner“ man ikke kunne hente nogen sund åndelig vejledning hos. Gud havde kun ’det evige mørkes mulm’ rede for disse falske lærere, et udtryk for evig udslettelse. Ja, der er mange grunde til at trofaste kristne vidner for Jehova helt må afvise de falske lærere og deres ideer.
Jehova eksekverer sin dom
16. Hvem var Enok, og hvad profeterede han om?
16 Som bevis for at Jehova vil skride ind mod de ugudelige, siger Judas:
„Ja, den syvende i rækken fra Adam, Enok, profeterede også om dem da han sagde: ’Se! Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ting som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.’“ (Judas 14, 15)
Fra og med det første menneske, Adam, var Enok „den syvende i rækken“. De mellemliggende led var Set, Enosj, Kenan, Mahalal’el og Jered. (1 Mosebog 5:3-18) „Enok vandrede med Gud“; det vil sige at han fulgte en vej der var i overensstemmelse med Jehovas åbenbarede sandhed. (1 Mosebog 5:24; Hebræerne 11:5) Enok var omgivet af åndeligt fordærv, men han tjente modigt som Guds profet.
17. Hvordan har Judas muligvis hørt om Enoks profeti?
17 Vi får ikke at vide hvordan Judas fik sine oplysninger om Enoks profeti. Den findes ingen andre steder i de guddommeligt inspirerede skrifter. Det er muligt at Jesus citerede Enoks profeti i en af sine prædikener, og at den blev overleveret mundtligt. Men vi har ingen beviser for at Judas her citerede en lignende udtalelse fra den apokryfiske „Enoks bog“. Da Judas skrev sit brev under inspiration fra Gud, indebærer hans citat af Enoks profeti at disse ord af Enok er autentiske.
18. (a) Hvordan kan det siges at Enok også profeterede om de falske lærere på Judas’ tid? (b) Hvordan ville den øverste Dommer, ifølge Enoks profeti, handle over for dem der ikke viste ham respekt?
18 Udtalelsen om at ’Enok også profeterede om’ de falske lærere på Judas’ tid betyder sikkert at hans profeti om de uretfærdige på hans egen tid også gjaldt overtræderne på Judas’ tid. Jehova, den øverste Dommer, som de ugudelige var så respektløse over for, ville eksekvere sin dom over dem. Når Jehova gjorde dette ville han komme med sine „hellige titusinder“, det vil sige store hærskarer af retfærdige engle. (Se også Femte Mosebog 33:2, 1871-overs. og NW; Daniel 7:9, 10.) Den øverste af disse „hellige titusinder“ er Messias, den ved hvem Jehova vil komme og gennemføre sin dom. — Lukas 1:35; Johannes 5:27; Apostelgerninger 17:30, 31.
19. (a) Hvordan udtalte de ugudelige „chokerende ting“ imod Jehova, som de onde på Enoks tid? (b) Hvad ville der ske med de ugudelige der søgte at besmitte kødet? (c) Hvad bør Jehovas vidner derfor passe på?
19 Jehova havde givet disse ugudelige eller respektløse mennesker rigelig tid, så deres skyld lå klart for dagen, for eksempel ved deres „skamløshed“. Deres skammelige gerninger og ord afslørede deres ugudelighed, og på dette grundlag blev deres skyld bevist, som var det Gud selv der havde ’bevist at de var skyldige’. Ligesom de onde på Enoks tid havde udtalt „chokerende ting“ imod Gud, sådan havde de „ugudelige“ også ringeagtet herredømme og talt nedsættende om dem Jehova havde velsignet med en grad af herlighed. (Judas 8-10) På denne måde udtalte de „chokerende ting“ imod Jehova og blev fordømt for det. I overensstemmelse med Enoks profeti eksekverede Gud sin dom over de ugudelige da vandfloden kom på Noas tid. Således var det også ganske sikkert at Gud ville eksekvere dom over de ugudelige besmittere af kødet, og Jehovas vidner kan forvente at se en lignende dom blive eksekveret i vor tid. Vi bør i sandhed passe på vore gerninger og vor tale, så vi kan være til behag for Gud og undslippe ødelæggelsen.
Advarsel mod knurren og overmodig tale
20. Hvordan bør Jehovas tjenere betragte de ugudeliges knurren og beklagelser?
20 Judas omtaler nu nogle andre træk ved de ugudelige mennesker:
„Det er dem der knurrer og klager over deres lod i livet, idet de vandrer efter deres egne ønsker, og deres mund taler overmodige ting, mens de beundrer personligheder for egen fordels skyld.“ (Judas 16)
Kristne vidner for Jehova får denne formaning: „Bliv ved med at gøre alt uden knurren og ophævelser.“ (Filipperne 2:14, 15) Men disse „ugudelige“ beklagede sig, eller „knurrede“ ligesom israelitterne der knurrede imod Moses og Aron og omkom i ørkenen; det var i virkeligheden Gud de havde knurret imod. (4 Mosebog 14:1-38; 1 Korinter 10:10) De dyriske mennesker ’klagede over deres lod i livet’ ligesom visse fattige i verden måske ville klage over at de ikke var velhavende. Som de sande kristne på Judas’ tid vil Jehovas vidner i dag naturligvis sætte deres lid til den himmelske visdom og til Guds ånds hjælp når de skal holde ud under svære forhold. Måtte vi aldrig være som de ugudelige på Judas’ tid der knurrede!
21. (a) På hvilken måde ’vandrede de ugudelige efter deres egne ønsker’? (b) På hvilken måde ’beundrede de personligheder for egen fordels skyld’, og hvorfor var det forkert?
21 Disse vildfarne mænd ’vandrede efter deres egne ønsker’ idet de lod sig lede af deres umoralske begær og ikke af Guds eller hans søns bud. (Se også Jakob 4:1-3.) Og samtidig med at ’deres mund talte overmodige ting’ (’de førte store ord i munden’ Seidelin), udvalgte de nogle få personer som de omgav med en hyklerisk form for beundring. (Salme 140:12a; Titus 1:10, 11; 2 Peter 2:18, 19) De umoralske mennesker ’beundrede personligheder for egen fordels skyld’. De søgte gunst og støtte hos de rige eller hos andre fremtrædende, idet de håbede på en eller anden materiel eller social fordel. Dette var selvfølgelig groft egoistisk, og det gjorde overtræderne blinde for værdien af at søge Jehovas gunst, et langt højere mål. Det var mangel på respekt for den øverste Dommer, og de kom derfor under ødelæggelsens dom.
22. Hvad har vi indtil nu lært i vor gennemgang af Judas’ brev, og hvad indeholder hans afsluttende ord?
22 I sit brev gav Judas sine medtroende en klar opfordring til at ’kæmpe en hård kamp for troen’. Han advarede dem ved at nævne bibelske eksempler på umoralitet, oprørskhed og knurren, og han lod dem ikke i tvivl om at Gud ville eksekvere sin dom. Det er meget betimeligt for Jehovas vidner at studere disse advarsler. Det følgende vil vise os at Judas’ afsluttende ord, deriblandt hans inderlige bøn, også har meget at sige Jehovas tilbedere.
[Fodnote]
a Det tilsvarende sted i New World Translation er Salme 140:11: „Lad ikke den stortalende grundfæstes på jorden.“
Kan du besvare disse spørgsmål?
■ Hvad var „Kains vej“, og hvorfor må Jehovas folk holde sig fra denne?
■ Hvem var det der ’styrtede sig i Bileams vildfarelse’, og hvorfor bør vi vogte os for denne vildfarelse?
■ Hvordan blev levitten Kora et advarende eksempel for os?
■ Hvordan kunne de „ugudelige“ sammenlignes med træer der ikke bar frugt, men var „to gange døde“ og måtte ’rykkes op med rode’?
■ Hvad profeterede Enok, og hvad bør hans ord tilskynde os til at gøre?
■ Hvilken indstilling bør vi, i betragtning af Judas’ vejledning, have over for den der knurrer og „beundrer personligheder for egen fordels skyld“?
[Illustration på side 11]
Ligesom træer der ikke bar frugt blev rykket op med rode, sådan ville frafaldne lærere der ikke ændrede sind blive udslettet