Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w82 15/12 s. 3
  • ’Tak fordi I har åbnet vore øjne’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’Tak fordi I har åbnet vore øjne’
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
  • Lignende materiale
  • Valdenserne — Fra kætteri til protestantisme
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Valdenserne — kættere eller sandhedssøgere?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • To præster som satte pris på Russells skrifter
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Katharerne — Var de kristne martyrer?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
w82 15/12 s. 3

’Tak fordi I har åbnet vore øjne’

I DET tolvte århundrede boede der i de smukke dale i Sydfrankrig en religiøs gruppe der hed valdenserne.a Disse oprigtige sandhedssøgere troede at Bibelen var Guds ord, og de bestræbte sig for at leve efter dens principper. Men fordi de forkyndte det de lærte fra Bibelen for andre, blev de jaget som kættere. Mange af dem undgik forfølgelse ved at flygte til andre lande, og nogle søgte tilflugt i Norditalien, hvor et valdensisk samfund har overlevet til i dag. Som tiden gik forlod man imidlertid mange af de bibelske læresætninger og leveregler som de første valdensere havde fulgt.

I nogen tid har flere valdensere i Norditalien nu studeret Bibelen sammen med Jehovas vidner. For nylig modtog Vagttårnsselskabets kontor i Italien et brev fra dem. De skrev:

„Vi kender alle til den forfølgelse [de oprindelige valdensere] var udsat for i mange århundreder. Men mange er ikke klar over at disse mennesker i dag er vendt tilbage til hedenske skikke og ikke længere holder fast ved Bibelen.

Man kan nu kun kende dem på deres symbol (huguenotkorset) som de har i en lille kæde. De anbringer det også på forruden af deres bil og på enebærflasker og andre souvenirgenstande.

Vi takker jer, søstre og brødre blandt Jehovas vidner, fordi I har ofret så mange timer på at åbne vore øjne og hjælpe os til at få sandheden ind i vore stive sind. . . . Den tid I bruger på os er af stor værdi, ja af langt større værdi end penge. Jeres uegennyttige næstekærlighed (sand kærlighed uden stillen til skue) viser at I er de disciple Jesus omtaler i Johannes 13:35 og Mattæus 24:45. Ud fra det studium vi har foretaget har vi opdaget at valdenserne tidligere har brugt Guds navn, Jehova. . . . Men i dag fornægter de kategorisk dette navn, skønt der i Apostelgerninger 15:14 står at Gud af nationerne ville udtage ’et folk for sit navn’. Vi kan se at dette folk i dag er Jehovas vidner, idet de er de eneste der bærer Guds navn. (Esajas 43:10-12) ’Vi vil gå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder.’ (Zakarias 8:23)“

[Fodnote]

a En mere detaljeret omtale af de oprindelige valdensere findes i Vagttårnet for 1. december 1981, siderne 8-11.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del