Nyheder på nært hold

Et forord overvejes på ny

I et forsøg på at forklare hvorfor Today’s English Version benytter titlen Lord (Herre) i stedet for Guds personlige navn Jehova, siger forordet til oversættelsen: „Idet vi følger en gammel tradition, påbegyndt ved den første oversættelse af De hebraiske Skrifter (Septuaginta-oversættelsen) . . ., bliver det særlige hebraiske navn for Gud (sædvanligvis transskriberet Jehova eller Jahve), i denne oversættelse gengivet med ’LORD’ [’HERREN’].“

Udgiverne af denne oversættelse, Det amerikanske Bibelselskab, fik imidlertid for nylig forelagt resultaterne af grundige undersøgelser der viser at „den første oversættelse af De hebraiske Skrifter (Septuaginta-oversættelsen)“ indeholdt tetragrammet og at det først var i begyndelsen af det andet århundrede e.v.t. man begyndte at bruge Kyrios (Herre) i stedet for Guds personlige navn. I et skriftligt svar til et af Jehovas vidner indrømmer Det amerikanske Bibelselskabs forsknings afdeling: „De seneste manuskriptfund har vist at tetragrammet . . . blev brugt i visse græske manuskripter. . . . I betragtning af Deres forslag er det med glæde vi på ny overvejer vor udtalelse i forordet angående gengivelsen af Jahve i Det gamle Testamente. Vi hævder ikke i det nuværende forord at alle gamle Septuaginta-manuskripter anvender Kyrios. En vis modifikation kunne dog være på sin plads i lyset af de seneste manuskriptfund og videnskabelige undersøgelser.“

Enhver der sætter Guds personlige navn højt, vil læse denne modifikation med interesse når den måtte blive bragt i næste oplag af Today’s English Version.

Videnskaben og Gud

I en artikel om arbejdsgangen på de højt ansete Bell-laboratorier bragte The New York Times et portræt af en matematiker og elektroingeniør ved navn Misha Buric, som er specialist i mikrokredsløb til højtudviklede datamaskiner.

„Hvordan ordner jeg 17.000 transistorer [i en ’chip’ på knap en halv kvadratcentimeter] på en nyttig måde?“ spørger Buric. Kunne han lære noget af hjernen? „Den er aldeles forbløffende,“ siger han. „Man erkender dens indviklede beskaffenhed og indser at man langtfra forstår det hele. . . . Vi kan lige så godt lade være med at prøve at bygge en hjerne, for vi ved ikke hvordan det skal gøres.“ Og det var ikke det hele. „Han opdagede noget som andre videnskabsmænd tror, men som de sjældent drøfter.“ Hvad er det? Buric regner ikke sig selv for at være religiøs, men bemærker: „Man erkender på en måde at vor forestilling om at vi kan gøre næsten hvad som helst er fejlagtig. Der er noget vi ikke kan gøre så smukt som naturen eller Gud har gjort det.“ Hvad gør man så? „Når man erkender at der eksisterer noget mere magtfuldt end os,“ indrømmer han, „affinder man sig stille og roligt med tanken.“

Man sporer her et meget ufuldkomment ekko af det salmisten skrev for tusinder af år siden: „Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ — Salme 139:14.

Præsters syn på Jonas

Jonas’ bog „bør på ingen måde betragtes som en historisk beretning,“ siger Timo Veijola, en finsk doktor i teologi. Dr. Veijola har i et interview hævdet at Jonas’ bog „faktisk er lige så historisk som ’Gullivers rejser’ eller ’Don Quixote’. Selve handlingen er i virkeligheden en satire hvori de groteske og fuldstændig absurde træk dominerer.“

Har denne teolog samme mening som Jesus Kristus, der i sin førmenneskelige tilværelse var vidne til Jonas’ oplevelser? Anså Jesus beretningen for at være „en satire“, og „fuldstændig absurd“? Jesu øjenvidneberetning afspejler sig i hans profeti: „Ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den; for de ændrede sind på grund af det Jonas forkyndte.“ (Mattæus 12:40, 41) Jesu Kristi opstandelse skulle blive lige så virkelig som Jonas’ udfrielse fra fiskens bug. Og den generation der hørte Jonas forkynde må have været lige så virkelig som den generation der hørte Jesus forkynde.

I lighed med dr. Veijola, der har været med til at oversætte den nye finske Bibel, betvivler mange præster og religiøse lærde sagligheden af Jonas’ bog. Det er således ikke beretningen om Jonas der er absurd, men snarere den omstændighed at visse præster kan oversætte Bibelen og underviser ud fra den, skønt de ikke selv anser den for Guds inspirerede ord.