Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w83 15/1 s. 8-11
  • Svagheder der kan overvindes

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Svagheder der kan overvindes
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hjælp fra Gud
  • Hvorfor har nogle sværere ved det?
  • Overvind alkoholmisbrug
  • Når man vil lægge tobakken på hylden
  • Når man kæmper med masturbation
  • Hold fast ved Bibelens normer
  • Hvordan kan jeg bekæmpe masturbation?
    Vågn op! – 1988
  • Overvind skjulte svagheder med Guds hjælp
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Hvordan kan jeg overvinde vanen med at onanere?
    Unge spørger — Svar der duer, bind 1
  • Løsrivelse fra selvtilfredsstillelse — Hvorfor? Hvordan?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
w83 15/1 s. 8-11

Svagheder der kan overvindes

DET ser ud til at der især er tre problemer der plager unge i dag — og i øvrigt også mange voksne. Hvad er det for problemer? Det er alkoholmisbrug, tobaksrygning og masturbation (af nogle kaldet onani eller selvtilfredsstillelse).

Disse vaner knytter sig til kødets svagheder, og den moderne verden gør det særlig svært at overvinde dem. Overalt ser man for eksempel fængende reklamer der fremstiller spiritus og cigaretter som noget spændende. Og en flom af pornografiske bøger, blade, film og TV-programmer er med til at forstærke de seksuelle tilbøjeligheder. Det betyder dog ikke at disse tre svagheder er umulige at overvinde.

Hjælp fra Gud

Det kan være en hjælp her at betragte apostelen Paulus’ eksempel. Han var en kristen apostel, men erkendte at han alligevel ikke altid gjorde hvad han gerne ville, og at han af og til gjorde noget han ikke ville. (Romerne 7:14-25) Men han sagde også: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ (1 Korinter 9:27) Resultatet af denne kamp var at han til sine jødiske landsmænd kunne sige: „Mænd, brødre, jeg har levet mit liv for Gud med en fuldstændig ren samvittighed indtil denne dag.“ — Apostelgerninger 23:1; 22:3.

Hvilke former for hjælp har Gud givet os for at vi kan ’banke løs på vort legeme’, eller ’holde det i ave’? (da. aut.) Hvad kan hjælpe os til at ’leve med en fuldstændig ren samvittighed’ hvad angår svagheder som alkoholmisbrug, tobaksrygning og masturbation?

Guds ord, Bibelen, er et uundværligt hjælpemiddel. Hyppig, ja, daglig læsning i Bibelen kan være til stor hjælp for dig, og især kan du hente styrke i Salmernes bog, Ordsprogene og alle De kristne græske Skrifter. Vi må alle sande at ’mennesket ikke lever af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund’, de udtalelser der findes i hans ord, Bibelen. — Mattæus 4:4.

Det kan give os åndelig styrke at læse i Bibelen og de kristne publikationer der hjælper os til at forstå den og anvende dens ord. Dette giver os en bedre forståelse af hvad der behager Skaberen, Jehova Gud. De retfærdige forskrifter og de advarende eksempler vi finder i Guds ord, vil også være en tilskyndelse for os. Alt dette hjælper os til at elske det der er godt og rigtigt — til at leve efter det — samtidig med at vi afskyr alt hvad der er ondt og slet. — Salme 97:10; Romerne 12:9.

Bøn til Gud er endnu et vigtigt hjælpemiddel. Gang på gang har kristne bekræftet hvor stor en hjælp bønnen er til overvindelse af svagheder. Der var for eksempel en kristen kvinde som havde svært ved at holde op med at ryge cigaretter. Da hun en dag var kommet hjem efter at have hørt et godt bibelsk foredrag om emnet bøn, bad hun indtrængende Jehova Gud om at hjælpe hende til at blive vanen kvit, og fra da af var problemet overstået. (Filipperne 4:6, 7) Når vi i fuld oprigtighed beder Gud om at tilgive os vore overtrædelser på et bestemt punkt, virker det befriende på os, og det hjælper os til at tage kampen op med fornyet styrke.

Guds hellige ånd, hans aktive kraft, er også en hjælp. Den vil vi modtage hvis vi beder om den. Jesus sagde: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ Denne hellige ånd er en stærk kraft. (Lukas 11:13; Zakarias 4:6) Hvis vi lader os lede af den, vil det hjælpe os, for åndens frugt er blandt andet selvbeherskelse, en egenskab der er nødvendig når man skal prøve at overvinde de svagheder der plager én. — Galaterne 5:22, 23.

Modne kristne kan også yde hjælp. Det gælder især dem der har åndelige kvalifikationer, deriblandt de ældste i menigheden. Når vi taler fortroligt med en af disse ældste, kan vi finde stor styrke i kampen. Men også andre kan hjælpe. For eksempel kan „gamle kvinder“ hjælpe yngre kvinder. (Titus 2:3-5) Der var således en pensioneret sygeplejerske som havde været storryger hele livet men nu var besluttet på at holde op, så hun kunne blive døbt. Hun satte en dato, og fortalte sine nærmeste venner om beslutningen. Hver eneste dag fik hun enten et besøg eller en telefonopringning fra en af disse venner; de ville gerne give hende moralsk støtte. Da ugen var omme havde hun fuldstændig overvundet trangen til cigaretter.

Vi har altså her anført fire vigtige hjælpekilder: (1) Læsning i og studium af Guds ord, sammen med håndbøger til forståelse af Bibelen; (2) vedholdende bøn; (3) det at lade sig lede af Guds hellige ånd; og (4) dét at hente støtte hos modne kristne. Med disse hjælpemidler er mange blevet hjulpet til at overvinde en eller anden svaghed. Imidlertid må man erkende at nogle ser ud til at have sværere ved at overvinde deres svagheder end andre. Er der da andet der kan hjælpe os?

Hvorfor har nogle sværere ved det?

Hvorfor finder nogle det mere vanskeligt end andre at overvinde visse af deres svagheder? Den åndelige modenhed er sikkert en faktor der spiller ind. Den der undlader at øse af de fire hjælpekilder vi har nævnt, eller som kun anvender hjælpen på en overfladisk måde, vil ganske givet have sværere ved at overvinde sine svagheder.

Arvelighed er også en faktor. Meget tyder på at man kan have arvet visse svagheder fra sine forældre, eller endda fra sine bedsteforældre, ganske ligesom man på grund af arv kan være disponeret for en sygdom, for eksempel sukkersyge. I forbindelse med visse svagheder kan man altså sige at „fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme“. — Ezekiel 18:2.

Der er også spørgsmålet om hvor ofte og hvor ivrigt man har beskæftiget sig med det der er forkert. Dette har nemlig stor indflydelse på hvor stærk en afhængighed man nu føler. Den der ryger ti cigaretter om dagen vil sandsynligvis ikke have så svært ved at holde op som den der ryger tres om dagen og nærmest er kæderyger.

Desuden har miljøet, omgivelserne, stor indflydelse. Måske vil moderen i en familie gerne holde op med at ryge, men faderen og de voksne eller halvvoksne børn er måske alle sammen rygere. Da vil det være langt sværere for hende at holde op end det vil være for moderen i en familie hvor alle de andre er ikke-rygere. Noget lignende er tilfældet hvis man, inden man lærte Bibelen at kende, havde den vane at dvæle meget ved urene tanker. Da vil man også finde det vanskeligere at følge vejledningen i Filipperbrevet 4:8, hvor vi opfordres til at tænke på alt hvad der er godt og rent. Og især vil det være svært hvis man til daglig er tvunget til at være sammen med folk hvis tale altid er lav og sjofel.

Overvind alkoholmisbrug

Hvad kan man gøre, ud over det nævnte, hvis man føler at den svaghed man har er næsten uovervindelig? Man kan overveje den somatiske metode. Somatisk betyder legemlig eller organisk. Det somatiske princip er så at sige det modsatte af det psykosomatiske princip. Ordet psykosomatisk er dannet af psykhe, som her hentyder til følelserne og sindet, og soma, som betyder legeme. Det psykosomatiske princip går således ud på at legemet og sindet er så nært forbundet at vort følelsesliv ligefrem kan påvirke den legemlige sundhedstilstand. Imidlertid er det modsatte også tilfældet — legemets tilstand kan påvirke den mentale tilstand. Patienter som har alvorlige sygdomme, lider ofte samtidig af svære depressioner. Visse ernæringsforskere hævder derfor at den der opbygger sin fysiske sundhed ved at følge nogle fornuftige kostvaner, vil have meget lettere ved at overvinde en stærk trang til alkohol.

Man har gennemført et forsøg hvor nogle rotter fik henholdsvis rent vand og vand med alkohol. Nogle af rotterne tog rigeligt for sig af alkoholvandet, mens andre ikke drak ret meget af det, og en enkelt rotte slet ikke drak af det. Men hvis man sørgede for at give forsøgsdyrene en kost der havde et særlig højt indhold af vitaminer og mineraler, holdt de efterhånden op med at drikke alkoholvandet. Når de fik en kost der manglede de vigtigste næringsstoffer, begyndte alle rotterne imidlertid at drikke store mængder af det vand der indeholdt alkohol. Forsøgslederne (og blandt disse var nogle fremtrædende lægevidenskabsmænd) sluttede deraf at der er en nær forbindelse mellem fejlernæring og sandsynligheden for alkoholafhængighed. De sluttede også at nogle arvelige faktorer var baggrunden for at forsøgsdyrene indtog varierende mængder af alkoholvandet.

Disse resultater er med held udnyttet af læger som arbejder med bekæmpelse af alkoholisme. Lægerne understreger dog at den gode kost kun er en hjælp hvis personen selv har et oprigtigt ønske om at overvinde sin afhængighed af alkohol, for det vil være forkert at se bort fra det moralske aspekt ved alkoholisme. De mener ikke, som nogle, at den stærke trang til alkohol udelukkende skyldes organiske faktorer. De ser heller ikke bort fra at alkoholikere selv kan have været skyld i deres problem, skønt arvelige faktorer og fejlernæring kan have spillet en stor rolle.

De der ønsker at leve et gudfrygtigt liv, vil især tage hensyn til hvad Gud mener om alkoholmisbrug. Hans ord, Bibelen, lader os ikke i tvivl om at de der ønsker Guds godkendelse må holde sig langt fra umådeholden brug af alkohol. (Ordsprogene 23:29-35; 1 Korinter 6:9, 10) Denne viden er den stærkeste motivering og den største hjælp til overvindelse af en svaghed på dette område.

Når man vil lægge tobakken på hylden

En læge der var blevet afhængig af tobak prøvede flere gange at holde op med at ryge. Det lykkedes ham ikke før han besluttede sig til at blive en kristen. Det var ikke let, men overvindelsen var heller ikke kolossal. (2 Korinter 7:1) En anden læge, som var kødelig broder til den førstnævnte, stod i samme situation. Men i hans tilfælde krævede det en utrolig stor indsats, for han havde været kæderyger. Det lykkedes ham til sidst at holde op med at ryge, men han fortæller bagefter at det næsten drev ham til at begå selvmord.

Mange ernæringsforskere er sikre på at den rigtige kost kan hjælpe én til at holde op med at ryge. De mener at rygere ofte har dårlige nerver, dårligt blodomløb og er overvægtige, og at man har større muligheder for at komme problemet til livs hvis man afhjælper disse fysiske mangler og svagheder.

Endnu en metode består i at man som overgang bruger cigaretter med særlige filtre der holder noget af nikotinen tilbage. Først kan man bruge cigaretter med et filter der holder 25 procent af nikotinindholdet tilbage. I de næste fjorten dage kan man bruge cigaretter med et 50 procents filter; derefter cigaretter med et 75 procents filter; og til sidst med et 90 procents filter. Det hævdes at man derefter ikke vil have nogen vanskelighed ved at holde helt op.

Når man kæmper med masturbation

Endnu et problem der plager mange, især unge, er masturbation. Bibelen nævner ganske vist ikke masturbation ved navn. Men eftersom det så godt som altid er forbundet med seksuelle fantasier, omfattes det ganske givet af alle de skriftsteder der fordømmer sådanne tanker og handlinger. Se for eksempel Romerbrevet 13:14; Galaterbrevet 5:19, 24; Efeserbrevet 5:3-5; Første Tessalonikerbrev 4:3-5; og Første Petersbrev 2:11.

Det er ikke hensigten her at behandle det omdiskuterede spørgsmål om hvor stor fysisk skade masturbation kan volde. Men det er alligevel interessant at bemærke hvad en berømt biolog, den nu afdøde nobelpristager Alexis Carrel, har sagt i sin bog Mennesket det ukendte: „Det er en kendt Sag, at sexuelle Overdrivelser hindrer intellektuel Virksomhed,“ og at en vis selvbeherskelse er nødvendig hvis man vil nå til den fulde udnyttelse af intellektet. Er der også i dette tilfælde en „somatisk“ metode der kan hjælpe?

De der ofte dyrker masturbation, er i mange tilfælde noget nervøst anlagt og plages ofte af søvnløshed. Jo mere de kan bringe deres fysiske helbred i orden, deres nerver i ro og deres søvnrytme under kontrol, jo lettere vil det være for dem at beherske sig med hensyn til masturbation.

At holde måde ved spisebordet er også en hjælp. Leksikonnet Encyclopædia Britannica (1959-udgaven) siger: „Det har stor betydning at undgå en kost der indeholder meget kød og mange krydderier, og specielt at undgå berusende drikke,“ hvis man vil beherske de seksuelle lyster. Det er meget tænkeligt at nogle vil gøre indsigelse mod disse opfattelser, men ikke desto mindre kan det være en hjælp at tænke på disse råd.

Hold fast ved Bibelens normer

I dag er det sværere end nogen sinde at leve efter Bibelens retfærdige normer. Dette skyldes sikkert både arvelige faktorer, forhold ved ens opdragelse, og forhold i omgivelserne. Men vi må ikke se bort fra at Satan Djævelen og hans dæmoner er opsat på at fordærve hele menneskeslægten. (Åbenbaringen 12:12) Hvis man søger Guds hjælp og holder fast ved de bibelske normer, kan man imidlertid stå Djævelen imod. — Jakob 4:7.

Den „somatiske“ metode, hvor man opbygger sin generelle sundhedstilstand og sørger for sin kost og sin søvn, har virket godt i mange tilfælde, hvor nogle havde problemer med alkoholmisbrug, tobak og masturbation. Men de vigtigste hjælpemidler er af åndelig art; det er studiet af Guds ord og kristne publikationer, vedholdenhed i bøn, villighed til at lade sig lede af Jehovas hellige ånd, og bistand fra modne kristne. Med disse hjælpemidler kan man overvinde disse alvorlige problemer, der kan virke så tyngende.

● „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende, men hellere taksigelse. For I ved dette og er selv klar over at ingen utugtig eller uren eller havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige.“

„For dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I afholder jer fra utugt; at enhver af jer ved hvordan han får herredømme over sit eget kar i hellighed og ære, ikke i begærlig seksuel lidenskab, sådan som de folk fra nationerne der ikke kender Gud.“ — Efeserne 5:3-5; 1 Tessaloniker 4:3-5.

[Ramme på side 11]

Kæmper du?

Hvad kan du gøre hvis du har problemer med alkohol, tobak eller masturbation — og føler at du ikke kan klare det selv? Prøv om du i højere grad kan benytte dig af en af følgende hjælpekilder som Gud har anvist os:

1. Læs ofte i Guds ord, hent styrke dér.

2. Bed til Gud hver dag. Søg trøst og styrke hos ham.

3. Bed Gud om hans hellige ånd, hans aktive kraft.

4. Hent hjælp hos modne kristne.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del