Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w83 15/1 s. 12
  • Vil børn gerne have regler?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vil børn gerne have regler?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Lignende materiale
  • Hvorfor så mange regler?
    Vågn op! – 2006
  • Hvorfor så mange regler?
    Unge spørger — Svar der duer, bind 2
  • Er husregler virkelig nødvendige?
    Unge spørger
  • Forældre — giv jeres børn en kærlig opdragelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
w83 15/1 s. 12

Vil børn gerne have regler?

„UANSET hvor modent et barn forekommer at være, så er det alligevel et barn,“ siger dr. Harry Mendelsohn, som er leder af familierådgivningsklinikken ved Montefiore-hospitalet i New York. Ja, børn er børn — og har behov for visse regler. Lægen fortsætter: „Forældrene må tage ledelsen. En familie er ikke et demokrati, skønt man gerne må tilskynde børnene til at give deres besyv med. I sidste instans må det påhvile forældrene at træffe alle afgørelser. Der bør være regler, de bør være klare, og de bør gentages igen og igen. Man skal ikke overlade til børnene at fastsætte deres egne regler.“ — Newyorkerbladet Daily News, den 13. september 1981.

„Børn er mestre i illusionens kunst,“ siger lederen af en ungdomsklub. „De påstår at de ikke vil have regler, men hvis man kan trænge ind bag masken, finder man noget helt andet. I deres sinds inderste føler de at rimelige regler er et udtryk for kærlighed.“

Mener børnene også selv det? Blandt drenge på et optagelseshjem har man samlet nogle udtalelser, der er udgivet som en samling „regler for forældre“. Her er nogle uddrag:

„Vær lidt skrappe. Vær strenge og konsekvente når der skal uddeles straf. Vis os hvem der bestemmer. Det giver os tryghed når vi føler at vi har en stærk støtte bag os.

Tænd lyset for os; vis os vejen. Lad være med at sige at Gud er død, faldet i søvn eller taget på ferie. Vi har brug for at tro på noget der er større og stærkere end os selv.

Hvis I griber os i at lyve, stjæle eller være onde, så fortæl os hvorfor det var forkert af os. Når vi har brug for straf, så giv os den, men lad os mærke at I stadig holder af os.

Afslør os når vi bluffer. Vær ikke slappe og holdningsløse, og lad jer ikke skræmme når vi truer med at løbe hjemmefra eller siger at vi ikke vil gå i skole mere. Stå fast. Børn ønsker faktisk ikke alt hvad de beder om.“

Alle disse tanker kommer kort og godt til udtryk i nogle ord af Jehova Gud, den viseste af alle forældre og den største af alle børnepædagoger. I hans inspirerede ord, Bibelen, står der: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Skaberen ved nøjagtig hvad både børn og forældre har behov for. Hvad enten du er barn, halvvoksen, fader eller moder — så læg nøje mærke til de råd der gives i de to følgende artikler.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del