Flygt mens der endnu er tid!
DA JESUS forudsagde enden på den jødiske religiøse ordning i det første århundrede, havde han noget langt større i tanke. Han vidste at det skulle blive et forbillede på noget man kunne vente i langt større målestok i de „sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:3.
Hvordan kan vi være sikre på at der skulle komme endnu en opfyldelse? Vi har et eksempel i samme profeti, hvor Jesus taler om at han skulle komme i fremtiden „med magt og megen herlighed“. En af følgerne ville være at „alle jordens stammer [skulle] slå sig selv af sorg“ på grund af den katastrofe der overgik dem. (Mattæus 24:30) Noget sådant skete ikke da Jerusalem og Judæa blev indtaget og ødelagt i det første århundrede. Lukas gengiver Jesu ord på denne måde: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ — Lukas 21:24.
Hvad er det „Jerusalem“ der henvises til her? Hvornår slutter disse „nationernes fastsatte tider“?
Det ’hellige sted’ og „afskyeligheden“
Fra 1070 til 607 f.v.t. var det et forbilledligt gudsrige der regerede fra Jerusalem. Det repræsenterede Guds overhøjhed over jorden. Men så blev kong Davids kongeslægt omstyrtet af babylonierne. Helt frem til vor tid har intet kongerige siden da hersket i det jordiske Jerusalem. Men i én henseende bliver Jerusalem ikke længere nedtrådt: Guds overherredømme bliver nu udøvet ved et „himmelsk Jerusalem“ — Jesu Kristi, Messias’, lovede rige. Bibelens tidsregning, opfyldelsen af profetierne og vidnesbyrd fra historikere peger i forening på året 1914 som det der markerede enden på „nationernes fastsatte tider“ og begyndelsen på en tid med „angst blandt nationerne“. — Hebræerne 12:22; Lukas 21:24-26; Åbenbaringen 11:15.
Det ’himmelske Jerusalem’, der på jorden repræsenteres af trofaste kristne der er salvet med Guds ånd, befinder sig nu på „et helligt sted“. Men har jordens nationer anerkendt dette? Nej. I 1919 foreslog de endda oprettelsen af Folkeforbundet, som ledende gejstlige erklærede for at være „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Religiøse ledere har ligeledes beskrevet forbundets efterfølger, De forenede Nationer, der fremstod i 1945, som „det eneste håb om varig fred“. Gejstligheden ønsker altså at denne menneskeskabte erstatning skal stå på ’det hellige sted’ hvor kun Guds rige ved hans Messias rettelig bør virke. Ja, dette er faktisk en ’afskyelighed’ for Gud og for alle der elsker retfærdighed!
Efterhånden som vi bevæger os hen mod den fastsatte tid hvor Gud vil ødelægge den nuværende onde tingenes ordning, bliver „afskyeligheden“, FNs sammenslutning af nationer, imidlertid en trussel mod alle religiøse systemer i verden. Hvordan det? Derved at mægtige medlemsnationer i FN, især fra kommunistblokken, er rykket ind på religionens område. Især er disse ateistiske styrker blevet en trussel mod kristenhedens kirkers fortsatte virke, for eksempel i Kina, i Sovjetunionen og i andre østeuropæiske lande. Magtbegærlige medlemmer af FN udgør altså nu en trussel mod kristenhedens påståede ’hellige sted’. Det står for alt det dens kirker regner for helligt — dens virkefelt, dens organisationer, dens kirkebygninger og andre værdier, og dens påståede ret til at styre sine medlemmers liv. Hvad vil denne konfrontation ende med?
Profetien fortæller at den nutidige ødelægger, FN, som er skildret ved et ’vilddyr med syv hoveder og ti horn’, vil gøre den falske religion „øde og nøgen“ og „opbrænde hende med ild“. (Åbenbaringen 17:3, 16) Den vil dog lige så lidt handle af kærlighed til Gud som det gamle Rom gjorde det. Vor tids ’afskyelighed’ indbefatter mange nationer der hader Gud, hans rige og det folk som bærer Guds navn, Jehova. Og denne ødelægger er unægtelig en del af den nuværende tingenes ordning, der styres af Satan Djævelen. — Lukas 4:5-8; 2 Korinter 4:4; Mattæus 6:9, 10.
’Flygt til bjergene’
Da FN fremstod i 1945 som efterfølger af Folkeforbundet, omfattede organisationen allerede fra begyndelsen nationer der var mod Guds styre. Der lød derfor et fornyet og forstærket kald om at mennesker med et ret hjerte skulle følge Jesu advarsel og begynde at „flygte til bjergene“. — Mattæus 24:16: Åbenbaringen 7:9, 10; 18:4.
Hvad er disse symbolske bjerge i dag? De er et guddommeligt tilvejebragt tilflugtssted, Jehovas foranstaltning til beskyttelse af sit folk på jorden under „den store trængsel“ som beskrives i Åbenbaringen 7:1, 14. I opfyldelsen er det Jehovas teokratiske organisation, som i dag repræsenteres på jorden af den sande kristne menighed. (1 Timoteus 3:15) Her i „de sidste dage“ fører denne menighed an i den sande tilbedelse på „[Jehovas] huses bjerg“. (Esajas 2:2, 3) Og i Ordsprogene 18:10 udtales noget lignende: „[Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.“
Det at flygte til Guds organisation og dens ophøjede og rene tilbedelse indebærer også at man flygter fra denne verdens falske religiøse systemer og afbryder enhver forbindelse med dem. Det indebærer at man træder frem som en sand tjener for Jehova og en discipel af Jesus Kristus.
Udsæt det ikke
Ingen bør udsætte sin flugt, idet han forestiller sig at der vil ske nøjagtig det samme som i år 66, hvor der blev tid til at flygte da de romerske hære midlertidigt trak sig tilbage. Vi skal ikke forvente et sådant historisk forløb, for det er ikke nødvendigt at man bogstavelig talt flygter et andet sted hen. Det skulle i stedet være en tilstrækkelig advarsel for os at Folkeforbundet faktisk fremstod efter den første verdenskrig, og at ’vilddyret’ fremstod igen i 1945 i form af FN.
Nu haster det med at flygte. Hvorfor? Fordi vidnesbyrdene viser at „afskyeligheden“ snart vil ødelægge ’det hellige sted’, kristenhedens kirkers påståede domæne, og dette vil markere indledningen til „den store trængsel“.
Da de der overlever „den store trængsel“ er mennesker som er blevet indsamlet før den begynder, behøver Jehova ikke at tillade en langtrukken „belejring“. Som Jesus ganske rigtigt forudsagde vil det være den voldsomste trængselstid i hele menneskehedens historie. Men den vil blive forholdsvis kort; den vil blive „afkortet“ ligesom belejringen af Jerusalem, fordi Guds „udvalgte“ allerede vil være flygtet.
„Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt,“ siges der i Første Johannesbrev 2:17. Det „kød“ som vil overleve denne kommende „store trængsel“, er altså dem der gør „Guds vilje“ ved at tilbede ham på den rette måde. Som Åbenbaringen 7:9-17 viser, indbefatter dette „en stor skare“ af alle nationer.
Hvad så med dem der ikke tager advarselen alvorligt og som ikke benytter sig af muligheden for at flygte til Jehovas ’bjerge’ nu? Profetien i Andet Tessalonikerbrev, kapitel 1, vers 7 til 9, giver et tydeligt svar, idet den taler om Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i en flammende ild, når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. „Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang,“ siges der.
Ja, det er yderst vigtigt at lytte til den forkyndelse Gud lader lyde på jorden i dag som en opfyldelse af Jesu ord i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ De der giver agt og flygter vil for evigt være levende vidnesbyrd om sandheden i Bibelens løfte: „Jehova vil ikke svigte sit folk.“ (Salme 94:14, NW) Og Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Mattæus 24:13.
Tidspunktet hvor Gud vil fuldbyrde sin dom over kristenheden og dens ’hellige sted’ er nær. Ødelæggeren vil snart slå til og gøre ende på enhver mulighed for at flygte ind under Jehovas beskyttelse. Er du allerede flygtet til de symbolske „bjerge“? Hvis ikke, så udsæt det ikke. Det betyder livet for dig. — Zefanias 1:14-18; 2:3.
[Illustration på side 6]
Kristenhedens gejstlighed har hævdet at Folkeforbundet og FN kan udrette hvad kun Guds „bjerg“, hans rige, kan. Således har de stillet disse menneskeskabte erstatninger på „et helligt sted“
[Illustration på side 7]
De militariserede „horn“ på ’vilddyret’ FN truer nu et andet „helligt sted“ — hele kristenhedens virkefelt og indflydelsessfære, alt hvad den regner for helligt