„Har du tid et øjeblik?“

Hvis nogen stiller dig dette spørgsmål, er det som regel tegn på at du vil blive afbrudt i dit arbejde. Det er sandsynligt at du gerne vil afse nogle af dine travle minutter til at hjælpe eller lytte til en anden. Men hvor stor værdi har det du giver? Giver du dig selv, og ikke bare lidt af din tid?

En skoledreng havde lavet gale streger og var indkaldt til samtale med læreren. Drengen fortæller: „Der sidder en hel stribe af drenge og venter på at tale med ham, men når man er kommet ind og sidder og taler med ham, føler man det som om man er den eneste i verden han interesserer sig for.“

Dette er nøglen til at nå ind til andre mennesker — at man er villig til helt at give sig selv. Det var apostelen Paulus villig til når han søgte at hjælpe andre. Han sagde: „Jeg er for jøderne blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for dem der er under lov, er jeg blevet som en under lov . . . For dem der er uden lov, er jeg blevet som en uden lov . . . For de svage er jeg blevet svag . . . For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ — 1 Korinter 9:20-22.

Når du afser noget af din tid for at hjælpe andre, tænker du da på kvaliteten såvel som kvantiteten?