Lykkelige trods forfølgelse!
„Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, for himlenes rige er deres.“ — Mattæus 5:10.
1. Hvilken forfølgelse indledtes af den romerske kejser Nero?
„DÆKKET med dyreskind blev de revet ihjel af hunde, eller de blev naglet til kors eller blev dømt til flammerne og brændt, idet de tjente som en slags aftenillumination når dagslyset var svundet.“ Sådan skrev den romerske historiker Tacitus. (Annales, bind XV, paragraf 44) Hvem var det der blev udsat for denne behandling? Kristne — disciple af Jesus Kristus. Det forlød at kejser Nero selv stod bag Roms brand (i år 64 e.v.t.), men han forsøgte at hæfte skylden på Jesu disciple. Det blev indledningen til den første af adskillige forfølgelser af kristne i det gamle Roms storhedstid.
2. (a) Hvad sagde Jesus om dem der var blevet „forfulgt for retfærdigheds skyld“? (b) Hvad må Jehovas vidner vide for at kunne være lykkelige trods forfølgelse?
2 Hvordan kunne de første kristne udholde en så umenneskelig forfølgelse? Ja, hvordan har Jehovas vidner i fortid og nutid kunnet være glade mens de udholdt trængsler og smerter som man med overlæg påførte dem for at knuse deres religiøse tro og overbevisning? (2 Tessaloniker 1:3-5) Jesus Kristus sagde: „Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, for himlenes rige er deres.“ (Mattæus 5:10) For at kunne være lykkelige trods forfølgelse må Jehovas vidner imidlertid vide (1) hvilken hensigt Djævelen har med at udsætte dem for forfølgelse; (2) hvorfor Jehova tillader trængslerne; (3) hvorfor Guds tjenere kan være lykkelige trods forfølgelse; (4) hvad man kan gøre for at forberede sig på forfølgelse; og (5) hvordan man kan vise udholdenhed under forfølgelse.
Djævelens mål
3, 4. (a) Hvem er det i virkeligheden der står bag den forfølgelse Jehovas vidner udsættes for? (b) Hvordan viste Jesus hvem det først og fremmest er der anstifter forfølgelse?
3 De romerske herskere havde intet at frygte fra sande, fredselskende kristne. Disse vidner for Jehova underkastede sig relativt disse „højere myndigheder“ og gav ’kejseren det der var kejserens, og Gud det der var Guds’. (Romerne 13:1-7; Mattæus 22:21) Roms kejsere havde ingen anelse om at nogen bag kulisserne hele tiden havde været i færd med at ophidse til had mod Jehovas vidner, lige fra „den retfærdige Abels“ tid. (Mattæus 23:33-36; Hebræerne 11:4, 32-40; 12:1) Denne onde anstifter af forfølgelse helt op til vor tid er ingen anden end Satan Djævelen. Som en modstander af Gud og af Jehovas folk „går [han] omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. — 1 Peter 5:8.
4 Jesus sagde gentagne gange til sine disciple at de ville blive forfulgt. For eksempel sagde han: „En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig [hvad de så sandelig havde], vil de også forfølge jer.“ (Johannes 15:20; 16:2; Mattæus 10:22, 23) Kristus sørgede desuden for at ingen behøvede at være i tvivl om hvem der først og fremmest stod bag forfølgelsen, for han sagde til en af de „syv menigheder“: „Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud.“ (Åbenbaringen 1:1, 4; 2:10) Men hvad er det Djævelen ønsker at opnå ved at forfølge vidner for Jehova?
5. Hvad er Djævelens hensigt med at udsætte Jehovas tjenere for forfølgelse?
5 Satans hensigt med at påføre Jehovas tjenere modstand og forfølgelse er at tvinge dem til at gå på akkord med deres tro. Han vil gerne ødelægge det dyrebare forhold de har til deres himmelske Fader. Allerede da synden kom ind i verden forudsagde Jehova Gud fjendskabet mellem „slangen“ og Guds symbolske kvinde, og mellem slangens sæd og kvindens sæd. (1 Mosebog 3:14, 15) Jesus viste utvetydigt at slangen er Djævelen og sagde til sine forfølgere at de ’var fra deres fader Djævelen’, og altså hørte til modstanderens „sæd“. (Johannes 8:31-59) I disse „sidste dage“ er Djævelens tid kort, og hans vrede er derfor meget stor. (2 Timoteus 3:1-5; Åbenbaringen 12:7-17) Fjendskabet mellem kvindens „sæd“ og slangens „sæd“ fortsætter altså, og alle mennesker må til sidst slutte sig enten til den guddommelige sæd eller til den djævelske sæd. (Se Første Johannesbrev 3:10.) Hvis man trofast tjener Jehova Gud vil man blive forfulgt. Det skal Satan Djævelen nok sørge for. — 2 Timoteus 3:12.
6. Hvilket stort stridsspørgsmål har Satan rejst, og hvad har han betvivlet med hensyn til mennesker?
6 Satan har rejst et stridsspørgsmål om universel suverænitet, og han har betvivlet menneskers evne til at bevare deres trofasthed under prøve. For eksempel drejede sagen sig om trofasthed mod Gud da Satan anstiftede forfølgelse af manden Job, hvis kone og tre „trøstere“ bevidst eller ubevidst tjente Djævelens hensigt. (Job 1:8 til 2:9; 16:2; 19:22, 28) Som det tydeligt ses af Jobs tilfælde udfordrede Djævelen Jehova, idet han hævdede at intet menneske ville forblive trofast mod Gud hvis han, Satan, fik lov at sætte det på prøve. Når Djævelen forfølger Jehovas vidner er det altså hans hensigt at prøve deres integritet og bevise at hans påstand er sand.
7. Hvad er nok til at udgøre et kompromis for den kristne? Hvordan reagerede Jesus da han blev fristet?
7 Satan ved at blot én „tilbedelseshandling“ udgør et kompromis for den kristnes tro og giver støtte til Djævelens påstand om at ingen mennesker vil forblive trofaste mod Gud under prøvelse eller forfølgelse. Hvad sagde Djævelen, den største forfølger, da han viste Jesus „alle verdens riger og deres herlighed“? „Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.“ Men Jesus var urokkelig, og forsvarede derved den sande tilbedelse, støttede Jehovas side af stridsspørgsmålet om universel suverænitet og beviste at Djævelen er en løgner. — Mattæus 4:8-11.
8, 9. (a) Hvordan viste de første kristne at de ikke ville udføre en „tilbedelseshandling“ over for Satan? (b) Hvordan er nogle kristne i nutiden blevet prøvet på lignende måde, og hvilken holdning har de indtaget?
8 Det var derfor godt og rigtigt at trofaste kristne i det første århundrede nægtede at udføre blot en enkelt „tilbedelseshandling“ der ville have støttet Satan i det store stridsspørgsmål! Loyale disciple af Kristus nægtede at brænde røgelse til ære for den romerske kejser, selv om det kostede dem livet. Med hensyn til dette skriver Daniel P. Mannix: „Det var kun ganske få af de kristne der afskrev deres tro, og det skønt man almindeligvis havde et alter hvorpå der brændte en ild, stående i arenaen til deres afbenyttelse. Det eneste fangen skulle gøre, var at kaste lidt røgelse på ilden, hvorefter han fik en ofringsattest og blev løsladt. Det blev også omhyggeligt forklaret fangen at han ikke tilbad kejseren; han anerkendte blot kejserens guddommelige stilling som overhoved for den romerske stat. Alligevel benyttede næsten ingen af de kristne sig af denne chance til at blive fri.“ (Those About to Die, side 137) Bare en enkelt „tilbedelseshandling“ af denne art ville have været nok til at gøre Satan tilfreds.
9 Nogle kristne i det tyvende århundrede er blevet prøvet på lignende måde. Fra det øjeblik Jehovas vidner blev arresteret af nazisterne, og gang på gang under deres fangenskab i de tyske koncentrationslejre, forsøgte man at tvinge dem til at fornægte Jehova og love ikke at have mere med hans folk at gøre. I den hensigt udarbejdede nazisterne en erklæring der blev lagt frem for vidnerne så de blot behøvede at underskrive for at få deres frihed. En underskrift var alt hvad der krævedes. Alligevel var der kun ganske få Jehovas vidner der skrev under.
10. Hvorfor ville det være uklogt at gå på kompromis i et tilsyneladende mindre væsentligt punkt, i håb om at få frihed til at forkynde?
10 Når vi kender Satans hensigt med at lade vidner for Jehova blive forfulgt måtte vi da aldrig give efter for nogen fristelse fra Djævelen så vi prøver at „vige udenom“ for at undgå problemer. Lad os end ikke overveje den fejlagtige tanke at et kompromis i et tilsyneladende mindre vigtigt spørgsmål hurtigt kunne give os frihed til at forkynde. Ethvert brud på vor integritet kan betyde vor fuldstændige undergang. (Se Mattæus 13:21; Galaterbrevet 6:12.) Hvis et kompromis består i „en tilbedelseshandling“, er vi ikke længere egnede til at repræsentere Jehovas rige. Vi kan være sikre på at en enkelt handling hvorved vi bryder vor integritet ville glæde Djævelen, og vi ønsker bestemt ikke at gøre ham lykkelig. I stedet søger vi at glæde Jehovas hjerte ved at bevare vor integritet og dermed give ham et svar til den der i første række smæder ham. — Ordsprogene 27:11.
Hvorfor Jehova tillader forfølgelse
11. Hvad er hovedårsagen til at Jehova tillader at hans folk bliver forfulgt?
11 Vor himmelske Fader kunne forhindre at hans folk blev forfulgt. Men han vælger at tillade det; og at vide hvorfor vil hjælpe os til at være lykkelige trods forfølgelse. At han tillader forfølgelse har først og fremmest at gøre med stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet. Ethvert vidne for Jehova der bevarer sin integritet under prøvelser som Djævelen står bag, beviser at Satan er en løgner og vidner om at selv et ufuldkomment menneske kan forblive trofast over for Gud trods hårde prøvelser eller forfølgelse. Den der er loyal støtter Gud i stridsspørgsmålet og forsvarer Jehovas ret til at regere som universets Suveræn. Hvilken glæde at være med til at bevise at han er enerådende! — Salme 47:9, 10.
12, 13. Af hvilken anden grund tillader Jehova at kristne bliver forfulgt, og hvem iblandt dem vil få en varig plads i Guds ordning?
12 Jehova tillader også forfølgelse for at prøve om de der har indviet sig til ham virkelig er loyale. Han har samlet „et folk til at være en særlig ejendom“ for at disse åndssalvede kan ’forkynde hans dyder vidt og bredt’. (1 Peter 2:9) Gud ’ryster alle folkene’ for at „alle folkenes skatte“ — mennesker der har hans velbehag — kan blive bragt ind i hans tilbedelses „hus“ og fylde det med herlighed. (Haggaj 2:7; se også Zakarias 8:23.) I overensstemmelse hermed er de der har et himmelsk håb og andre der ser frem til et evigt liv på en paradisisk jord, blevet indviede kristne og vidner for Jehova. — Lukas 23:43; Åbenbaringen 7:1-17.
13 Men hvem iblandt alle disse indviede kristne vil til sidst blive en del af den lovede ’nye himmel’ og ’nye jord’? (Åbenbaringen 21:1) Det vil de ikke alle sammen. (Salme 15:1-5; Mattæus 22:14) Der vil ikke være nogen varig plads i Guds ordning for dem der viser sig troløse. Jehova fremkalder ikke forfølgelse, men han tillader det i den hensigt at skille de troløse ud fra sit folk, mens han inden for deres rækker bevarer dem der viser ham ubetinget loyalitet og helhjertet kærlighed. (Mattæus 22:37, 38; 25:31-33; 2 Korinter 13:5) Måtte vi høre til dem der trofast udholder forfølgelse og derfor opnår det varige privilegium „frygtløst at yde [Jehova Gud] hellig tjeneste med loyalitet og retfærdighed for hans øjne alle vore dage“ — ja, for evigt. — Lukas 1:68, 69, 74, 75.
Hvorfor vi kan være lykkelige trods forfølgelse
14. Hvilken grund til at være lykkelig trods forfølgelse lagde Jesus særlig vægt på?
14 Håbet om Riget blev af Jesus Kristus anført som en grund til at være lykkelig. Han sagde: „Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, for himlenes rige er deres.“ (Mattæus 5:10) Ja, fællesskab med Kristus i det himmelske rige er den vidunderlige belønning der venter dem blandt Jesu salvede disciple der trofast udholder forfølgelse. (Lukas 12:32; Åbenbaringen 2:10; 14:1; 20:6) Og trofaste vidner for Jehova der har det jordiske håb, kan se frem til et evigt liv på en paradisisk jord. (Lukas 23:43; Johannes 10:16; 17:3; Åbenbaringen 7:9, 10, 14) Hvis vi holder os håbet om Riget for øje, har vi derfor al grund til at være lykkelige trods forfølgelse. — Romerne 12:12.
15. Hvordan er Jehovas suverænitet forbundet med Riget, og hvilken forbindelse har dette med at vi kan være lykkelige trods forfølgelse?
15 Jehovas universelle suverænitet er uløseligt knyttet til Riget, for ved hjælp af det vil han hellige sit store navn. Som Jehovas trofaste vidner og forkyndere af Riget hævder vi hans suverænitet og har derfor endnu mere grund til at være lykkelige — selv midt under trængsler. (Esajas 43:10-12; Mattæus 6:9, 10) Måtte vi med Guds hjælp bevare vor integritet over for ham og dermed bevise at Djævelen er en løgner der ikke kan underbygge sin påstand om at ingen mennesker under prøve vil forblive trofaste over for Jehova. (Job 27:5) Hvor kan enhver forfulgt kristen være lykkelig når han er med til at vise at han står på Jehovas side i det store stridsspørgsmål! — Se Apostelgerninger 4:24.
16. Hvordan kan man sige at en ren samvittighed hjælper os til at være lykkelige trods forfølgelse?
16 En ren samvittighed bidrager også til at forfulgte, men loyale, forkyndere af Riget kan være lykkelige. Mens den der blot hævder at være kristen sandsynligvis vil være skamfuld og have samvittighedsnag hvis han lider fordi han har gjort noget forkert, kan den der lider for retfærdigheds skyld som et trofast vidne for Jehova og en discipel af Jesus Kristus med rette være lykkelig. Selv efter at være blevet pisket, „gik [Jesu apostle] . . . bort fra sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets [Kristi navns] skyld“. (Apostelgerninger 5:40, 41) På samme måde var Paulus og Silas efter at være blevet slået og fængslet i Filippi ikke vrede eller brødebetyngede, som om de havde gjort noget galt. Nej, beretningen fortæller at de ved midnat „var . . . i færd med at bede og at prise Gud med sang“. (Apostelgerninger 16:22-25) Mens et vidne for Jehova aldrig bør opføre sig sådan at han må straffes som morder, tyv, forbryder eller en der har travlt med andres sager, kan han være lykkelig hvis han lider for retfærdigheds skyld. — 1 Peter 2:11, 12; 3:13, 14; 4:15, 16.
17. Hvad vil navnlig hjælpe os til at være lykkelige når vi forfølges fordi vi arbejder for Riget?
17 Ønsket om at behage Jehova og herliggøre ham er noget der især vil hjælpe os til at være lykkelige når vi forfølges fordi vi arbejder for Riget. Selv under meget hård behandling er det nødvendigt at „behage Gud“ for fortsat at kunne være glad i tjenesten for Jehova. (1 Tessaloniker 4:1) Når vi lider som kristne bør vi desuden „ved dette navn gøre Gud ære“. Tænk over det! Når vi trofast udholder forfølgelse kan vi, foruden at behage Jehova, „blive ved med at herliggøre Gud“. (1 Peter 4:16, da. aut.; Ny Verden-oversættelsen) Hvilken glædebringende drivkraft til modigt at udholde forfølgelse.
Gå fortsat fremad i trofasthed
18. Hvilken indstilling bør Jehovas vidner have til det at være trofaste over for Gud?
18 Jehovas vidner har tydeligvis mange gode grunde til at være lykkelige trods forfølgelse. Lad os derfor med Guds hjælp være lige så beslutsomme som salmisten David, der erklærede: „Jeg vil vandre i Retsindighed.“ — Salme 26:11, Kalkar.
19. Hvilke spørgsmål opstår nu?
19 Som trofaste kristne kan vi være lykkelige trods forfølgelse fordi vi kender Djævelens hensigt med at påføre os sådanne trængsler. Vi ved også hvorfor Jehova Gud tillader at hans folk bliver forfulgt. Men når vi nu har disse grunde til at være lykkelige på trods af forfølgelse, hvad kan vi da gøre for at forberede os på det? Og hvordan kan vi vise udholdenhed hvis vi bliver udsat for voldsom eller ligefrem brutal forfølgelse?
Spørgsmål til repetition
■ Hvad ønsker Djævelen at opnå ved at udsætte Jehovas vidner for forfølgelse?
■ Hvilket stort stridsspørgsmål har Satan rejst, og hvad har han betvivlet med hensyn til mennesker?
■ Hvorfor tillader Jehova at hans folk bliver forfulgt?
■ Hvilken grund til at være lykkelig når man bliver „forfulgt for retfærdigheds skyld“ lagde Jesus Kristus særlig vægt på?
■ Hvad hjælper os til at være lykkelige når vi forfølges som Jehovas tjenere?
[Illustration på side 11]
Da Jesus blev fristet, nægtede han at udføre en tilbedelseshandling over for Satan
[Illustration på side 12]
Håbet om Riget giver os god grund til at være lykkelige trods forfølgelse