Trofaste unge blev martyrer for Guds rige

KLOKKEN var omkring halv ni en formiddag i oktober. Elmer og Alex, som var 16 og 14 år gamle, gik og spillede bold uden for familiens hjem i San Salvador, hovedstaden i det borgerkrigsramte land El Salvador. Pludselig kom en hvid lastvogn med fem bevæbnede mænd. To af mændene sprang af og gav de to drenge ordre til at stige op på ladet. Før familien vidste af det, var vognen forsvundet igen.

Da forældrene fandt ud af hvad der var sket, gav de besked til de ældste i den lokale menighed af Jehovas Vidner, og en hektisk eftersøgning begyndte. Politisk vold har længe hørt til dagens orden i El Salvador. Forældrene, Napoleón og Orbe, frygtede derfor det værste. De gav besked til myndighederne, som derefter medvirkede ved eftersøgningen.

Dagen efter henvendte nogle mænd der kørte med en rustvogn for en lokal bedemand sig til en af de ældste; de havde set ligene af to drenge sammen med ligene af andre mennesker et sted hvor det var almindeligt at efterlade voldsofre. Ganske rigtigt, det var Elmer og Alex, gennemhullet af kugler. Der var også tegn på at de havde gennemgået tortur før de var blevet dræbt. Det formodes at en undergrundsgruppe har prøvet at tvinge dem til at slutte sig til deres gruppe i kampen mod den siddende regering. Men drengene, der var Jehovas vidner og derfor var neutrale i politiske spørgsmål, må have nægtet at slutte sig til dem. Det ville være et brud på deres neutralitet. Åbenbart var det derfor de blev dræbt. Derved har de to drenge sluttet sig til den lange række af trofaste kristne der har ofret livet for ikke at blive indblandet i denne verdens politik. De valgte at adlyde Gud fremfor mennesker. — Johannes 17:16; 18:36; Apostelgerninger 5:29.

Det var et frygteligt slag for Napoleón og Orbe López at miste to af deres tre børn på samme dag. I deres store sorg fik de hjælp og trøst fra deres kristne brødre ved Vagttårnsselskabets afdelingskontor i El Salvador og i den lokale menighed. Som tak skrev de for kort tid siden et brev, som vi gerne her vil gengive for vore læsere.

Guds løfter kan trøste og læge

„Min hustru, Orbe, min datter, Reyna Noemí, og jeg selv vil gerne udtrykke vor dybeste tak og værdsættelse for den opmuntring og trøst I gav os da vi havde så hårdt brug for det. Vi er så taknemmelige mod vor Fader, Jehova Gud, som igennem Bibelen gav os den styrke vi havde behov for da tragedien ramte os den 27. oktober. Vi kan ikke glemme vore kære sønner Elmer og Alex, men vi kan heller ikke glemme den kærlighed I viste på det tidspunkt.

Tabet af vore sønner er selvfølgelig en dyb sorg for os. Men nu føler vi endnu mere hvor meget vi har behov for den nye orden; og når vi bliver udsat for de ting der sker i denne onde tingenes ordning, forstår vi endnu stærkere hvor stort behovet for Guds rige er.

Brødre, disse ting er vi nu kommet til at værdsætte endnu mere, og vi takker Jehova fordi vi har et sikkert håb — ikke luftkasteller, men en reel, eksisterende regering.

En broder sagde meget kærligt til mig: ’Du kan ikke glemme Elmer og Alex; der er kun én ting du kan gøre for at komme over sorgen — det er at tale med andre om dit håb. Ja, bliv ved og bliv ved med at tale om Riget hver eneste gang du har lejlighed til det.’ Hvor har det dog været sandt! Om aftenen har vi talt med vore naboer, og det har bragt os trøst. Min kone, Orbe, har haft lejlighed til at vidne over for ’betydningsfulde’ folk der har været interesseret i at høre om vores tro. En dag sagde en læge til hende: ’Har De en tro?’ ’Ja,’ svarede hun. ’Fortæl mig hvad den går ud på,’ lød det fra ham. Så lyttede han til hende i en hel time og viste stor interesse, skønt der var andre patienter der ventede. Hun tilbød ham bogen Sandheden der fører til evigt liv, og han tog med glæde imod den.

En dag blev jeg tilkaldt af direktøren for den fabrik hvor jeg arbejder. Han sagde: ’Napoleón, jeg vil gerne spørge dig om noget. Tror du at verdens ende er nær?’ Han havde været katolsk præst, men havde forladt sit kald. Jeg fortalte at Bibelen indeholder pålidelige beviser for at vi lever i de sidste dage for denne onde tingenes ordning, hvortil han sagde at han ikke var sikker på om man kunne stole på Bibelen. Jeg forklarede ham om Jehovas Vidners organisation, og han var forbavset over at høre at vi ikke var med i de evangeliske sammenslutninger. Så fortalte jeg ham om de dogmer vi ikke tror på. Han spurgte efter et eksempel. ’For eksemplet dogmet om at Maria er Guds moder,’ svarede jeg. ’Tror I virkelig ikke på at Jesus er Gud og at Maria derfor er Guds moder?’ ’Nej,’ sagde jeg, ’det er et dogme der ikke finder støtte i Bibelen.’ Han rejste sig fuld af undren og udbrød: ’Hvor holder I møder? Lad mig få adressen, for jeg vil gerne være med.’ Mens han havde studeret til præst, fortalte han, havde han aldrig kunnet forlige sig med dette dogme, men han havde ment at alle trossamfund antog det. Hvilken overraskelse! En præst som ikke troede på treenigheden!

Ja, brødre, i dag beder vi mere end nogen sinde før om at Guds rige må komme og gøre ende på al ondskab. Vi er ikke helt kommet os over det der er sket. For hver dag der kommer, tænker vi stadig på vores to drenge, og det hele forekommer os som et mareridt. Men hvor er vi lykkelige for at Jehova hjælper os! Ja, vi føler hans kærlige godhed i menigheden. Vi er dybt taknemmelige for Jehovas løfte om at han gennem Kristus vil GIVE LIVET IGEN til dem der sover i døden! (Apostelgerninger 24:15) Når vore sønner kommer tilbage, vil det blive en velsignelse for os at fortælle dem hvordan deres bortgang gav os mulighed for at forkynde om Riget for mennesker som vi måske ellers ikke havde haft mulighed for at komme i kontakt med!

Der er stadig tider hvor sorgen overvælder os. Vi savner vore sønner meget, men hver eneste dag takker vi Jehova for at vi kender sandheden, for hans kærlige hånd, og for de brødre og venner der, ligesom I, har hjulpet os i sorgens stund.

Mange, mange tak.

Napoleón og Orbelina López“

● „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ — Johannes 5:28, 29.

[Ramme på side 9]

Alle I unge forkyndere – studér flittigt Guds ord, så I kan få samme styrke som Elmer og Alex havde og stå fast uanset hvilke prøvelser I kommer ud for. – Efeserne 6:11; 1 Peter 5:8-10.