Vi er skabt til at leve i et paradis
VOR kærlige Skaber ønsker at vi mennesker skal bo i et glædens paradis. Det var et sådant hjem han skabte til vore første forældre. Bibelen fortæller: „Gud . . . [plantede] en have i Eden ude mod øst, og der satte han mennesket, som han havde dannet; og Gud [Jehova] lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde.“ — 1 Mosebog 2:8, 9, 15.
Dette oprindelige hjem var i sandhed et paradis. Selve ordet paradis betyder „have“. Det var et „glædens paradis“, hvilket er et andet navn for „Edens have“. Hvordan forestiller du dig et sådant hjem? Hvad ser du for dit indre blik? Farverige blomster, buske og frugttræer, indtagende naturscenerier, rislende kilder og stille klare søer? Danner du dig en forestilling om fuglesang, om frodige, grønne enge der hegnes af majestætiske træer, og om frisk luft der dufter af „skov“?
„Ja, dét og meget mere,“ svarer du måske. „Der skulle også herske fred og tryghed.“ Sådanne forhold bestod i Edens have! Selv dyrene holdt fred med hinanden og med vore første forældre. „Alt, hvad der kryber på jorden, og som har livsånde, giver jeg alle grønne urter til føde,“ havde Gud sagt. Og det fortælles at Gud ’førte dyrene hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem, og Adam gav da alt kvæget, alle himmelens fugle og alle markens dyr navne’. — 1 Mosebog 1:30; 2:19, 20.
Det var virkelig et dejligt hjem! Og da mennesker og dyr levede i fred med hinanden og med deres himmelske Skaber, var det hele fuldendt. Vi ville alle have befundet os godt ved at leve i et sådant glædens paradis!
Hvor lå dette paradis? Bibelen oplyser at det lå her på jorden og nævner endda fire af dets floder ved navn, deriblandt Eufrat, der endnu findes i dag. Et religiøst opslagsværk omtaler imidlertid en nylig fremsat formodning „om at det oprindelige Eden lå i himmelen“. Denne betragtning er i modstrid ikke blot med Bibelens beretning, men også med Jesu Kristi udtalelse om at den første mand og den første kvinde i Eden blev forenet til at være „ét kød“. — Mattæus 19:4-6; 1 Mosebog 2:21-24; 1 Korinter 15:50.
Skønt Gud altså skabte mennesket til at bo i et jordisk paradis, tror de fleste kirkefolk i dag at det kun er i himmelen man kan komme til at opleve et paradis. Interessant nok hedder det herom i et bibelopslagsværk: „Mennesket opfatter glæderne i himmelen som værende de samme som, eller i det mindste svarende til, glæderne i denne verden; enhver håber med bestemthed at han efter graven vil opnå og i fuldt mål kunne nyde det som på jorden har været ham kærest.“
Det er naturligt for os mennesker at forestille os Paradiset som noget bogstaveligt, for Gud skabte os til at bo på jorden og nyde det der er på den. (Salme 115:16) Det får imidlertid flere spørgsmål til at melde sig. For eksempel sagde Jesus til ’røveren’ der led døden ved siden af ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ Hvor skulle dette paradis ligge? — Lukas 23:43.