Hvordan kan vi bevare ’den første kærlighed’?
1. Har Guds folk som et hele mistet ’den kærlighed de havde først’, i disse sidste dage?
„DIT folk møder villigt frem på din vældes dag.“ (Salme 110:3) Som denne profeti forudsagde har Guds tjenere i dag energisk udført hans vilje, idet de har holdt fast ved deres første kærlighed til Jehova. Som et organiseret folk betragtet har Jehovas Vidner bevaret deres nidkærhed og begejstring for tjenesten for Jehova i denne vanskelige ’afslutning på tingenes ordning’. — Mattæus 24:3, 14.
2, 3. (a) Hvordan kan man som enkeltpersoner miste sin ’første kærlighed’? (b) Hvad bør vi gøre hvis det går op for os at vi er ved at udvikle en sådan indstilling?
2 Det kan ikke desto mindre ske for kristne som enkeltpersoner at de mister den kærlighed de havde i begyndelsen. Dagliglivets problemer kan få dem til at glemme hvilke storslåede ting Jehova har gjort for dem. De bliver måske trætte af at vente på at Jehovas hensigt sker fyldest, og begynder at føle sig tiltrukket af de materielle fordele denne verden kan tilbyde, eller føler måske større trang til afslappelse og adspredelse end de gjorde førhen. Den kristnes pligter, som for eksempel at overvære møder eller stævner, at forberede foredrag og elevopgaver og tage del i tjenesten på arbejdsmarken, kan begynde at føles som byrder.
3 Hvis det går op for os at vi er ved at udvikle en sådan indstilling, bør vi følge Jesu vejledning til menigheden i Efesus, og altså på ny opdyrke ’den kærlighed vi havde først’ idet vi stræber efter at „gøre de tidligere gerninger“. (Åbenbaringen 2:4, 5) Vi bør erkende at vi må genvinde den inderlige kærlighed vi før havde til Jehova, og vor nidkærhed og begejstring for at tjene ham. Hvordan kan vi gøre det?
Opdyrk kærlighed til Jehova
4. Hvordan kan vi efterligne den gode indstilling salmisten havde? (Salme 119:97)
4 Den inspirerede salmist sagde: „Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den.“ (Salme 119:97) Hvilken glimrende indstilling at have til Guds lov! Det er langt mere tilfredsstillende hvis man tjener Jehova med en holdning som denne, end det er hvis man hele tiden må tvinge sig selv til at gøre det man ved er rigtigt. Vi må opdyrke et ønske om at gøre det der er ret, et ønske om at gøre det fordi vi har lyst til det. — Salme 25:4, 5.
5. (a) Hvad anbefalede Paulus som en beskyttelse for vor åndelige sundhed? (b) Hvordan kan vi sikre os at denne beskyttelse hele tiden er effektiv?
5 Satan vil gerne øve pres på os så vi mister vor ’første kærlighed’, for han er vor åndelige sundheds største fjende. Apostelen Paulus tilskyndede efeserne til at iføre sig „den fulde rustning fra Gud“ for at kunne modstå ham. (Efeserne 6:13) Denne rustning omfatter fire begreber der har stor betydning for kristne: sandhed, retfærdighed, tro og frelseshåbet. (Efeserne 6:14-17; 1 Thessaloniker 5:8) Dette lærer vi naturligvis om allerede når vi begynder at komme i menigheden. Men en rustning af metal kan tæres hvis den ikke vedligeholdes, og på samme måde er det med vor åndelige rustning; holder vi ikke disse grundlæggende ting ved lige, vil rustningen nedbrydes og kan måske til sidst ikke yde os tilstrækkelig beskyttelse. Det må vi for enhver pris forhindre.
Studium og meditation
6. Hvordan løste en fængslet missionær problemet med at holde sig åndeligt stærk?
6 I 1958 begyndte missionæren Stanley Jones at afsone en straf på syv års fængsel i enecelle i Kina. Hvordan bevarede han en stærk kærlighed til Jehova mens han var isoleret fra sine kristne brødre og ikke engang havde en bibel? Han fortæller at han skrev alle de skriftsteder ned han kunne komme i tanker om, og til disse føjede han alle de bibelcitater han kunne finde i spalterne om „religion“ i de aviser han nu og da fik tilsendt. På denne måde opbyggede han et helt „lager“ af bibelske skriftsteder der dannede grundlag for personligt studium og meditation. Han var omgivet af mennesker der var imod hans tro, og han vidste at hvis han ikke sørgede for at hans hjerte og sind hele tiden var fyldt med Guds tanker, ville hans tro hurtigt blive svag.
7. Hvilket pres udsættes vi for, og hvordan kan vi beskytte os mod det?
7 Det er ganske vist de færreste af os der sidder i fængsel, men vi er ikke desto mindre udsat for verdens tænkemåde en stor del af tiden. Den underholdning verden kan tilbyde er måske ikke altid direkte imod kristne principper, men den fremmer sandelig ikke sådanne ting som sandhed, retfærdighed, tro og frelseshåbet. Hvis vi ikke bruger tid på at styrke vort hjerte og sind vil vi derfor sandsynligvis blive åndeligt svage, og vor kærlighed vil kølnes.
8. Hvilken velsignelse får de der studerer Guds ord og mediterer over det?
8 Hvis vi bruger tid på at styrke os selv ved hjælp af personligt studium og meditation, vil vi komme til at ligne den mand som „har lyst til [Jehovas] lov“ og som dag og nat har denne lov i tanke. Salmisten siger om denne mand: „Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: alt, hvad han gør, får han lykke til.“ — Salme 1:2, 3.
9. Hvordan kan vi opdyrke lyst til at studere Bibelen og meditere over den? (Salme 77:12, 13)
9 Hvis vi skal være realistiske, må vi indrømme at vi ikke alle helt automatisk får lyst til at læse og studere. Men hvis vi vil, kan vi optræne os selv til at nyde det. Tænk for eksempel på en der begynder at løbe for motionens og adspredelsens skyld. I begyndelsen vil han sikkert få ømme muskler, men efterhånden vil hans legeme vænne sig til det, og hvis han holder ud vil han hurtigt begynde at nyde at løbe. Paulus skrev til Timoteus: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål.“ (1 Timoteus 4:7) Til gudhengivenhed hører studium af Bibelen. (Ordsprogene 2:1-6) I begyndelsen kan det kræve selvdisciplin at komme i gang, men snart vil det vække vor interesse at lære nye punkter eller at få en dybere forståelse af noget vi vidste i forvejen. Vort studium vil så blive til sand glæde for os. — Salme 119:103, 104.
10. Hvorfor behandles et emne mere end én gang i bibelstudiehåndbøger og blade?
10 Nogle føler måske at da de kender Bibelens grundlæggende læresætninger behøver de ikke længere bruge tid på personligt studium. De beklager sig måske endda når noget bestemt stof gennemgås mere end én gang i bibelstudiehåndbøger eller blade. Men Bibelen taler om behovet for „formaninger“ og for at vi bliver mindet om Guds bud. (Salme 119:95, 99, NW; 2 Peter 3:1; Judas 5) Hvis vi ikke bliver ved med at minde os selv om sandheden, om Guds retfærdige normer, om vor tro og vort frelseshåb, vil vort hjerte blive påvirket af andre ting.
11. Hvilke emner kom Paulus ind på i sit brev til efeserne?
11 Betragt Paulus’ brev til efeserne. Han mindede dem om hvordan deres situation havde været før de blev kristne, og han talte om den organisation de nu var blevet en del af. (Efeserne 2:12; 4:4-6, 17, 18) Han nævnte Jehovas vidunderlige hensigt med menneskeheden, og menneskets plads i forhold til denne hensigt. (Efeserne 1:8-12; 2:4-6) Han mindede dem også om kristne principper der kunne hjælpe dem til på en god måde at løse deres opgaver både i familien og i menigheden. — Efeserne 4:1, 2; 5:21 til 6:4.
12. Hvorfor skrev Paulus til efeserne om noget de vidste i forvejen?
12 Muligvis var noget af det Paulus skrev, nyt for de kristne i Efesus, men en stor del af det må de have hørt før. Alligevel ønskede Paulus at minde dem om disse ting og måske kaste nyt lys over det. På den måde hjalp hen efeserne til at istandsætte deres åndelige rustning, og til, „sammen med alle de hellige, at fatte hvad bredden og længden og højden og dybden er“. — Efeserne 1:15-17; 3:14-19.
13, 14. (a) Hvordan kan studium og meditation hjælpe os? (b) Hvilke andre ting omfatter „den fulde rustning fra Gud“?
13 Vort personlige studium vil også forfriske os og give os større forståelse af mange grundlæggende punkter, samt hjælpe os til at fatte de dybere sandheder i Guds ord. (1 Korinter 2:10) På denne måde vil vor „rustning fra Gud“ beskytte os mod Satans forsøg på at få os til at miste vor inderlige kærlighed til Jehova og hans søn.
14 Apostelen Paulus nævnte blandt andet to andre dele af vor åndelige rustning som vi endnu ikke har været inde på. Han sagde at kristne skulle have ’fredens gode nyhed som sko på deres fødder’ og at de skulle tage imod „åndens sværd, det vil sige Guds ord“. (Efeserne 6:11-17) Hvordan kan disse dele af rustningen hjælpe os til at bevare ’den kærlighed vi havde først’?
Bliv ved med at være aktiv i forkyndelsen af Riget
15. På hvilken ualmindelig måde sørgede en fængslet missionær for at have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“? (1 Korinter 15:58)
15 Da missionæren Harold King i 1958 begyndte at afsone en fængselsstraf på fire og et halvt år i Kina, stod han over for det samme problem som Stanley Jones: Hvordan skulle han bevare sin ’første kærlighed’, sin dybe hengivenhed for Jehova? Han fortæller: „For at bevare min værdsættelse af åndelige ting, tilrettelagde jeg et ’forkyndelsesprogram’.“ Han udarbejdede nogle bibelprædikener ud fra de skriftsteder han kunne huske og forkyndte for opdigtede personer. Med tiden oprettede han i fantasien et bibelstudium. Hvad var resultatet? Da han blev løsladt, var han rede til, ja, ivrig efter, at forkynde for rigtige mennesker igen.
16. Nævn en væsentlig grund til at vi bør have travlt i tjenesten for Jehova.
16 Han efterlevede en vigtig sandhed på en ny og usædvanlig måde: For at bevare vor åndelige sundhed må vi være travlt optaget i tjenesten for Gud. Apostelen Peter sagde: „Gør . . . jeres sind klar til at arbejde.“ (1 Peter 1:13) Og apostelen Paulus tilskyndede: „Vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Korinter 15:58.
17. Hvad er værd at lægge mærke til i forbindelse med de trofaste kristne i menigheden i Filadelfia?
17 Det er værd at lægge mærke til at mens de kristne i Efesus tillod at ’den kærlighed de havde først’ kølnedes, havde de der tilhørte en menighed i nærheden været travlt optaget, og deres kærlighed var stadig stærk. Jesus sagde til den trofaste menighed i Filadelfia: „Jeg kender dine gerninger — se! jeg har foran dig sat en åben dør som ingen kan lukke.“ — Åbenbaringen 3:8.
18. Hvilken gerning vil hjælpe os til at holde ’den første kærlighed’ i live?
18 Hvilke gerninger kan hjælpe Jehovas vidner i vor tid til at bevare ’den kærlighed de havde først’? Det kan, blandt andet, gerninger der harmonerer med Jesu bud: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Mattæus 28:19) Harold King forstod hvor vigtigt dette er, og det gjorde apostelen Paulus også. Det var derfor Paulus rådede efeserne til at have ’fredens gode nyhed som sko på deres fødder’ og være udrustet med „åndens sværd, det vil sige Guds ord“.
19. Hvordan kan forkyndelsen, der er et bevis på vor nidkærhed, få vor nidkærhed til at vokse?
19 Der består et nært forhold mellem nidkærhed og arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Ja, nidkærhed giver os lyst til at gøre dette arbejde. Men forkyndelsesarbejdet vil til gengæld få vor nidkærhed til at vokse. Efter at have forkyndt for en samaritansk kvinde sagde Jesus til sine disciple: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 4:34) At undervise om sandheden havde givet ham næring, opbygget ham. På samme måde er det når vi fortæller andre om Guds rige; vigtige oplysninger indprentes i vort sind og hjerte, og vi bliver dygtigere til at forsvare sandheden. (1 Peter 3:15) Da Guds ånd hjælper os i dette arbejde bliver vi desuden „brændende i ånden“ og ser den virke på andre. — Romerne 12:11.
20. Hvordan kan forkyndelse og personligt studium virke sammen om at bevare os stærke?
20 Kan det at forkynde for andre erstatte et personligt studium? Nej. Der må være en sund balance mellem disse to ting. Hvis vi spiser rigelig bogstavelig mad men ikke får nogen motion, vil vort legeme til sidst lide under det. Hvis vi på den anden side får masser af motion men ikke spiser tilstrækkeligt, vil vi til sidst blive „udbrændte“ i fysisk henseende. På samme måde vil vi sandsynligvis blive uligevægtige hvis vi har et omfattende personligt studium, men ikke forkynder for andre. Apostelen Peter forbandt „arbejde“ med ’ædruelighed’, det vil sige en fornuftig og afbalanceret indstilling. (1 Peter 1:13) Hvis vi forkynder for andre uden at have et personligt studium — og navnlig hvis de mennesker vi forkynder for ikke er særlig lydhøre — kan det føre til at vi bliver „udbrændte“. Men hvis vi studerer og dernæst går ud og fortæller andre hvad vi har lært, vil vi bevare vor åndelige sundhed.
Køb tid
21, 22. (a) Hvilken stor hindring for at vi kan bevare ’den første kærlighed’ har Satan rejst? (b) Hvad rådede Paulus efeserne til at gøre for at overvinde denne hindring, og hvorfor bør vi følge hans råd?
21 Stanley Jones beskriver et af sine største problemer i fængselet med disse ord: „Jeg havde så megen tid til rådighed.“ Hans problem var præcis det modsatte af hvad mange af Jehovas vidner erfarer. De fleste af os lider af konstant mangel på tid. Hvordan kan det være? Apostelen Johannes skrev: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Satans verden sørger for at folk altid har så travlt at de næsten ikke får tid til at tænke, og da slet ikke til at studere. Vi er ikke en del af verden, men vi kan tydeligt mærke virkningerne af verdens livsform. Ved hjælp af verdens påvirkning vil ’den onde’ gerne sikre sig at vi har så travlt at vor tjeneste for Gud skubbes til side.
22 Paulus anerkendte dette problem og gav derfor efeserne denne værdifulde vejledning: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde. Ophør derfor med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“ (Efeserne 5:15-17) Hvis vi ikke køber os tid til at gøre „Jehovas vilje“, vil vor kærlighed sandsynligvis kølnes på grund af presset ved at leve i disse ’onde dage’.
23. Hvilken form for personligt studium og forkyndelse vil hjælpe os til at holde vor ’første kærlighed’ i live?
23 Nogle kristne har ganske vist store forpligtelser eller er syge, og det er derfor begrænset hvad de kan gøre i tjenesten for Gud. (Lukas 21:1-4) Men i overensstemmelse med Paulus’ vejledning til kristne trælle, bør vi gøre alt hvad vi kan „af en hel sjæl“. (Efeserne 6:5, 6) Vi vil aldrig finde glæde ved vort personlige studium hvis vi blot stjæler os et par minutter til det mellem fjernsynsprogrammerne. Og vor tjeneste på arbejdsmarken vil næppe kunne holde vor ’første kærlighed’ og nidkærhed i live hvis vor indsats er symbolsk og måske kun består af en time eller to hver måned mellem fritidsaktiviteterne. — Jævnfør Første Timoteusbrev 4:8.
Bed om hjælp
24. Hvilken anden vigtig hjælp for vor åndelige sundhed nævnte Paulus desuden i brevet til efeserne?
24 Paulus afslutter sin behandling af „den fulde rustning fra Gud“ ved at tilskynde sine medtroende med disse ord: „Tag imod . . . åndens sværd, det vil sige Guds ord, mens I med enhver form for bøn og anråbelse fortsat beder i ånd ved enhver lejlighed.“ (Efeserne 6:17, 18) Hvis vi bevarer et nært forhold til Jehova gennem bøn, vil vi ikke miste vor ’første kærlighed’, selv hvis vi skal holde ud under store vanskeligheder, eller ligesom Johannes har tjent mange år i denne tingenes ordning. Paulus skrev i et andet brev: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:13.
25. Hvilke foranstaltninger har Jehova truffet for at hjælpe os til at undgå at miste ’den kærlighed vi havde først’?
25 De fleste af os bliver trætte nu og da. Men Jesu budskab til menigheden i Efesus viser at vi kan og skal undgå at miste ’den kærlighed vi havde først’. Ligesom Jehova hjalp efeserne ved hjælp af Paulus, Timoteus og andre, hjælper han os i dag gennem sin organisation. Hvis vi til gengæld opøver os selv til at kunne lide at studere og meditere og ’gøre vort sind klar’ til arbejdet med at fortælle andre hvad vi lærer, mens vi beder Jehova om hjælp til at blive ved med at gøre hans vilje, gør vi et godt stykke arbejde. Lad os da, i overensstemmelse med det Paulus skrev til galaterne, „ikke give op med hensyn til at gøre hvad der er godt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt“. — Galaterne 6:9.
Hvordan vil du svare?
■ Hvis vi ikke sætter tid til side til at studere og meditere over Guds ord, hvad kan der da ske med vor kærlighed til Jehova
■ Hvorfor vil det gavne os ikke blot at studere nye sandheder, men også sandheder og principper som vi kender i forvejen?
■ Hvorfor har forkyndelsen for andre stor betydning for om vi bevarer vor ’første kærlighed’?
■ Hvordan kan studium og forkyndelse virke sammen om at bevare os åndeligt sunde?
■ Hvorfor bør vi aldrig forsømme at bede mens vi stræber efter at holde fast ved ’den kærlighed vi havde først’?
[Illustration på side 23]
Personligt studium kan være en glæde, og det virker fornyende på vor kærlighed til Gud
[Illustration på side 24]
At fortælle andre om sandheden styrker vor kærlighed til Jehova