Guds ord forkyndes i en verden fuld af frygt
1. Hvilken stemning forudsagde den største profet i menneskehedens historie at der skulle herske i dag?
DEN største profet i historien, Jesus Kristus, forudsagde hvilken stemning der ville være blandt menneskene i den nye og totalt forandrede periode der begyndte med den første verdenskrigs udbrud i 1914. Han sagde: „Mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord; for himlenes kræfter skal rystes.“ — Lukas 21:26, 27.
2. Hvem er det der ikke giver efter for frygt, og hvorfor gør de det ikke?
2 Hvor utroligt det end kan lyde, er der nogle som ikke fortvivler af frygt og magtesløshed. Det er Jehovas vidner, som nu findes i 205 lande. De gør som Jesus opfordrede til: „Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:28.
3. Hvordan kan vi sige at Messiasriget ikke er blevet oprettet i Jerusalem i Israel, og hvorfor har Folkeforbundet eller dets efterfølger ikke kunnet afværge atomalderens trussel?
3 I dag står det mere fast en nogen sinde før at „nationernes fastsatte tider“, „hedningernes tider“, sluttede i den sidste halvdel af 1914 og at Jehova Guds lovede rige med Jesus som konge da blev oprettet i himlene for at herske midt iblandt sine fjender. (Lukas 21:24, NV; da. aut.) Dette Messiasrige er altså ikke blevet oprettet i det jordiske Jerusalem. Og Folkeforbundet kunne altså heller ikke være „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“, som nogle mente. Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer, har heller ikke, efter nu at have fungeret i over 35 år, indfriet kristenhedens ønsker og bønner. FN har ikke kunnet afværge atomalderens trussel.
4. Hvad er Folkeforbundet egentlig en sammensværgelse imod?
4 Lige fra dengang Folkeforbundets oprettelse blev foreslået, ved afslutningen af den første verdenskrig, har Jehovas vidner frygtløst forkyndt at den slags menneskeskabte erstatninger for ’den ægte vare’, Jehovas regering med Kristus som konge, var dømt til at mislykkes. De har handlet som angivet i profetien i Esajas 8:12: „Kald ikke alt sammensværgelse, hvad dette folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!“ Ja, denne menneskeskabte sammenslutning er faktisk en „sammensværgelse“ — mod Guds riges dyrebare interesser. Hvordan kunne noget sådant da nogen sinde opnå støtte og velsignelse fra Jehova Gud, som er kongers Konge?
5. (a) Hvordan fandt Ezekiel at den bogrulle han fik overrakt smagte, på trods af at dens indhold var ubehageligt? (b) Hvordan er det for os at få Guds ord lagt i munden så vi kan tjene som hans vidner?
5 Rigets budskab, som Jehovas vidner bliver ved med at forkynde, er en stærk udfordring til denne verden, der har helt andre interesser. Vidnerne har været ude for noget der minder om en erfaring som profeten Ezekiel havde da han var fange i Babylon, nogle år før babylonierne ødelagde byen Jerusalem i år 607 f.v.t. Som det senere skete for apostelen på øen Patmos, fik Ezekiel overrakt „en bogrulle“. Profeten fortæller: „Der var skrevet på den både for og bag; og hvad der stod skrevet, var klage, suk og ve.“ (Ezekiel 2:9, 10) Ezekiel fik besked på at sluge bogrullen. Efter at have gjort dette siger han: „Den var sød som honning i min mund.“ (Ezekiel 3:1-3) Når vi i dag får Guds ord lagt i vor mund, så vi kan tjene som budbringere for Ham, er det også ’sødt’ for os. Det er et privilegium vi sætter pris på, uanset hvad dette ord indebærer, skulle det end være klage, suk og ve. (Se også Salme 19:8-11.) Jehovas Vidner betragter Guds ord som uvurderligt, efter at de i tiden fra 1919 og fremefter har ’slugt’ det. Det har styrket dem, ligesom bogstavelig honning styrkede Jonatan. — 1 Samuel 14:26, 27.
6. Hvorfor er det nødvendigt at vise mod nu hvor Guds hævn nærmer sig, og hvad kan Jehovas vidner være sikre på?
6 Efterhånden som „hævnens dag fra vor Gud“ hastigt nærmer sig, kræver det større mod af Jehovas vidner at fortælle at „klage, suk og ve“ snart vil ramme hele menneskehedens samfund. (Esajas 61:1, 2) Flertallet i denne truede verden ønsker måske nok at finde trøst, men ikke af Jehovas vidners mund. Da det imidlertid er Gud der sender dem ud for at forkynde hans ord, kan de være forvissede om at han vil støtte dem helt frem til hævnens dag.
7. Hvordan ville Jehova udruste Ezekiel til at klare sin opgave?
7 Det er ikke behageligt altid at blive afvist, men lad os lytte til hvad Gud sagde til Ezekiel: „Israels hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels hus har hårde pander og stive hjerter. Se, jeg gør dit ansigt hårdt som deres ansigter og din pande hård som deres pander; som diamant, hårdere end flint gør jeg din pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ansigter, thi de er en genstridig slægt! . . . og gå så hen til dine landflygtige landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre [Jehova]! — hvad enten de så hører eller ej!“ — Ezekiel 3:7-11.
8. Hvordan har Ezekiel-skaren reageret på forholdene efter den første verdenskrig, og hvordan ville det være gået hvis præsteskabet havde lyttet?
8 Det var en ubehagelig situation som denne der ventede ’resten’ af de kristne der var blevet avlet af Guds ånd til at være hans åndelige sønner og salvet med hans ånd til at være hans udnævnte vidner. De udgør Ezekiel-skaren her i det tyvende århundrede. Ligesom Ezekiel er de ikke veget tilbage fordi de er blevet mødt med dystre miner hos kristenhedens ’professionelle’ præster i imponerende embedsdragter, de præster der hævder at de selv er åndelige israelitter. Hvis disse religiøse ledere havde ’blødgjort’ deres ansigter og lyttet i lydighed til Rigets budskab som den salvede rest har forkyndt det siden 1919, ville kristenhedens verden ikke have styrtet sig ud i den anden verdenskrig, der var langt mere omfattende og ødelæggende end den første.
9. Hvordan er ’resten’ og dens indviede medarbejdere blevet udrustet til at klare deres opgave?
9 Selv i vor tid, hvor truslen om en kernevåbenkrig vokser til trods for FNs bestræbelser, har de religiøse ledere ikke vist Rigets forkyndere et venligere ansigt. Den hårde religiøse modstand har tvunget den salvede rest af ambassadører for Guds rige og deres indviede, døbte medarbejdere fra alle nationer til selv at gøre deres ansigter hårde som diamant. De fortsætter vedholdende med at forkynde Guds ord uden frygt.
10. Hvorfor burde præsterne og deres sognebørn have lyttet til Jehovas vidner, og hvad må disse religionsudøvere en dag erkende?
10 Især burde kristenhedens præster og deres sognebørn have forstået det budskab og den vejledning Jehovas Vidner har fremholdt. Alt hvad disse forkyndere siger, henter de fra den samme Bibel som religionsudøverne i den såkaldt kristne verden selv hævder at gå ud fra og som deres bibelselskaber spreder vidt og bredt på mange sprog. Det har vist sig at være som Jehova Gud sagde til Ezekiel: „Og sønnerne har stive ansigter og hårde hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Så siger den Herre [Jehova]! Hvad enten de hører eller ej — thi de er en genstridig slægt — skal de kende, at en profet er kommet iblandt dem.“ — Ezekiel 2:4, 5.
11. Hvilke egenskaber har kristenheden vist over for Jehovas betroede ’rest’, og hvordan har han sat ’resten’ i stand til at udføre den betroede opgave?
11 Ja, kristenheden, der hævder at være det åndelige Israel, har i sandhed vist stive ansigter og hårde hjerter over for den salvede rest, som „den suveræne Herre Jehova“ (NW) har givet til opgave at udbringe hans endelige budskab her i „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3, 14) Den almægtige Gud vidste at han kunne indgive nutidens Ezekiel-skare den frygtløshed der måtte til for at denne salvede rest kunne tage udfordringen op og udføre dette vanskelige hverv.
12. Hvilken falsk anklage fjerner Jehova således grundlaget for, og hvilken begivenhed vil rense hans navn?
12 Gud, som er dadelfri i ét og alt, har ønsket at fjerne enhver mulighed for at han senere kunne blive anklaget for at have været forsømmelig med at advare dem der er i fare. Forholdene udvikler sig sådan at den tid er nær hvor vi må vise hvor vi står. De der ikke har givet agt, vil blive tvunget til at indse at en profet fra Jehova har været iblandt dem. Det vil ske når Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, for evigt bliver udslettet af de politiske magter hun tidligere bedrev sin skamløse åndelige utugt sammen med. Den rene tilbedelses Gud vil derefter stå renset.
13. Hvilket løfte til den salvede rest har Jehova opfyldt, og hvordan har ’resten’ tjent som eksempel for ’de andre får’?
13 Den salvede rest har til dato kunnet tjene med frygtløs frimodighed fordi Jehova har levet op til sit løfte: „Se, jeg gør dit ansigt hårdt som deres ansigter og din pande hård som deres pander; som diamant, hårdere end flint gør jeg din pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ansigter, the de er en genstridig slægt!“ (Ezekiel 3:8, 9) Således styrket af Jehova har ’resten’ tjent som et opmuntrende eksempel for den voksende skare af „andre får“ som Jesus Kristus, „den rigtige hyrde“, har stillet på den salvede rests side. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9-17) Disse „andre får“ er, som Jehovas vidner, blevet frygtløse som en løve.
14, 15. (a) Hvorfor er mange vidner for Jehova blevet sat i fængsel? (b) Hvordan virker sådanne fængslinger på de forkyndere der ikke er i fængsel?
14 Jehovas vidner efterligner ikke Babylon den Store. Såvel inden for som uden for kristenhedens lande har de brødre i den kristne tro der er sat i fængsel fordi de holder fast ved deres neutralitet. Men det har ikke betydet at frygten har grebet de forkyndere der er på fri fod. Det er gået dem som det gik apostelen Paulus’ kristne brødre i Rom. Paulus havde ved en retssag appelleret til den romerske kejser, og dommeren havde truffet denne afgørelse: „Til kejseren har du appelleret, til kejseren skal du komme.“ (Apostelgerninger 25:10-12) Paulus blev derfor ført i lænker til Rom og fængslet i denne by indtil hans sag kunne blive påhørt. Det var i denne situation han skrev følgende ord til sine elskede medkristne i byen Filippi i Grækenland:
15 „Da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.“ — Filipperne 1:14.
16. Hvilken egenskab viste de vidner for Jehova der var på fri fod efter den første verdenskrig, og hvorfor er den samme egenskab nødvendig i dag?
16 Da den første verdenskrig sluttede i 1918, skete der noget som mindede om dette. Lederne af Watch Tower Bible and Tract Society og nogle af medarbejderne ved dets hovedkontor blev sat i fængsel under falske anklager. Freden var nu begyndt, og de brødre der var på fri fod begyndte modigt at tage skridt til at udvirke en løsladelse. I 1919 blev de fængslede brødre løsladt, og deres sag endte med frifindelse. Man frafaldt alle de falske anklager. Arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige ved Kristus blev nu fortsat med større mod en nogen sinde før, i trods mod Babylon den Store og hendes elskere. I dag er der langt flere Jehovas vidner i fængsel end der var under den første verdenskrig, og det medvirker til at deres brødre som er på fri fod ’taler Guds ord uden frygt’.
Nogle lytter — og gør kristenheden til skamme
17. (a) Hvem ville, ifølge Jehovas ord til Ezekiel, være mere tilbøjelig til at lytte? (b) Hvem havde indsatsen være koncentreret om i første række, og hvilken ændring skete der?
17 Man kunne spørge: Hvem vil lytte til deres budskab? Herom sagde Jehova til Ezekiel: „Du sendes til Israels folk, ikke til et folk med dybt mål og tungt mæle, . . . hvis tale du ikke fatter — hvis jeg sendte dig til dem, ville de høre dig.“ (Ezekiel 3:5, 6) Profeten fik til opgave at forkynde Guds ord for sine egne landsmænd, de israelitter som var i fangenskab i Babylon. Med det åndelige Israels salvede rest har det forholdt sig sådan at den indtil midten af 1930rne har koncentreret sin indsats om at samle de sidste medlemmer af det åndelige Israel ind i ’folden’ med ’den lille hjord’, dem som den himmelske Fader vil give Riget så de kan regere sammen med hans søn til velsignelse for hele den genløste menneskehed. (Lukas 12:32) Men da tiden var inde overvejede man på ny Jesu ord i Johannes 10:16 i forhold til ordene i Åbenbaringen 7:9-17.
18, 19. Hvorfor krævede det mod i 1935 at påvise at ’den store skare’ var de „får“ der skulle udgøre „én hjord“ sammen med den salvede rest?
18 I Johannes 10:16 havde Guds søn, Jesus Kristus, sagt: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre efter min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“
19 Det krævede stort mod af de kommende „andre får“ at lytte til hyrdens stemme på dette tidspunkt. Adolf Hitler — der blev støttet af præster fra den romersk-katolske kirke, som Hitler tilhørte — udsatte Jehovas vidner for en grusom forfølgelse. Under disse forhold var det et udtryk for tro, overbevisning og frygtløshed da Vagttårnsselskabets præsident i 1935 pegede på at ’den store skare’ som er nævnt i Åbenbaringen 7:9-17, skulle udgøres af ’de andre får’ som Jesus havde talt om, og at de skulle udgøre „én hjord“ sammen med den forfulgte salvede rest der var i „denne fold“. Han måtte imidlertid „tale Guds ord uden frygt“. Og det gjorde han.
20. Hvordan har ’de andre får’ reageret, og hvor stor er ’hjorden’ blevet i dag?
20 Lige fra første færd reagerede mennesker i hundredvis ved at indvi sig uforbeholdent til Jehova Gud gennem hans „hyrde“ og symbolisere deres indvielse offentligt ved vanddåb. Og på trods af at den anden verdenskrig greb ind i Jehovas Vidners arbejde, er disse „andre får“ nu blevet til en „hjord“ på to og en halv million medlemmer i 205 lande. Mange af disse lande ligger uden for kristenhedens område. Det gælder for eksempel Japan, hvor der gennemsnitlig hver måned er over 70.000 indviede forkyndere af Rigets budskab; det gælder også Korea, hvor der er over 30.000, og Nigeria, hvor der er over 100.000.
21. Hvem har også lyttet til hyrdens røst, hvorved kristenheden er blevet gjort til skamme?
21 De stive ansigter og hårde hjerter i kristenheden bliver gjort til skamme af denne vældige reaktion på ’hyrdens’ røst, en reaktion der har vist sig i lande hvor sproget måske er vanskeligt og til dels uforståeligt for mennesker i kristenheden — måske især det religiøse sprog. De der bliver Kristi „andre får“ viser et prisværdigt mod ved at se bort fra hvad verden vil mene og flokkes i stedet om „én hyrde“ som deres gudgivne fører og frelser. Ligesom deres hyrde gjorde, taler de Guds ord uden frygt.
22. Hvilken indstilling må Jehovas vidner vise når de taler Guds ord?
22 Frygten i verden bliver stadig mere udpræget. Under dæmoners indflydelse samles nationerne nu på Harmagedons slagmark, hvor den endelige kamp vil finde sted. Jehovas vidner vil stå på afstand og se til mens deres Gud vinder sejren. Når de har overlevet slaget vil de i forening med jublende hærskarer i himmelen lovprise den uovervindelige Gud, Jehova, og hans mægtige hærfører, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 16:13-16) Tiden er ikke inde til noget tilbagetog! Fremad, derfor, som en enig flok af vidner for Jehova! Lad os „tale Guds ord uden frygt“ indtil jorden er fuld af kundskab om Jehovas herlighed, som vandene dækker havets bund. — Esajas 11:9; Ezekiel 47:1-5.
Lagde du mærke til dette?
■ Hvad kom Ezekiel ud for i Babylon, og hvilken nutidig parallel er der til dette?
■ Hvilken holdning møder Guds tjenere hos kristenhedens præster?
■ Hvordan kan det siges at Jehovas indviede tjenere har forkyndt for ’et folk hvis tale er svær at fatte’?
■ Hvilken indstilling vil du vise nu og i fremtiden?
[Illustration på side 19]
Jehovas vidner taler uden frygt, skønt præster møder dem med hårde ansigter og misbilligelse