Hvis en ægtefælle er utro

HUN var chokeret — og knust. De havde et lille barn og hun ventede nummer to. Nu havde hun fundet ud af at hendes mand havde svigtet hende. Han havde været hende utro. Hun var dybt såret og også forvirret, og hun spekulerede på hvad hun skulle gøre.

Desværre er det ikke ualmindeligt at dette forekommer. Rapporter fra forskellige lande viser at mange gifte folk i dag er deres ægtefælle utro, og det fører til alvorlige kriser i ægteskabet. Hvordan bør man som kristen reagere hvis ens ægtefælle har været én utro?

I denne situation må man tage Jesu ord om dette emne i betragtning: „Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ (Mattæus 19:9) Hvad betyder dette? At utugt (der i bibelsk forstand indbefatter ægteskabsbrud og grov seksuel umoralitet, som for eksempel homoseksualitet) kan opløse ægteskabet. Ifølge Bibelen har den uskyldige part ret til at lade sig skille fra den skyldige og gifte sig igen uden at det er syndigt i Guds øjne.a

Men skal den uskyldige ægtefælle lade sig skille?

Guds eget eksempel

En situation fra det gamle Israels tid kan hjælpe os til at svare på dette. En af Guds profeter ved navn Hoseas giftede sig med en kvinde der hed Gomer og fik en søn med hende. Derefter var Gomer utro og fik to børn med andre mænd. Så ser det ud til at hun forlod Hoseas for sine elskeres skyld. Hoseas viste ikke desto mindre stor barmhjertighed. Han tog senere Gomer tilbage — selv om han endda måtte betale penge for hende. (Hendes elskere havde åbenbart forladt hende, og hun var derfor kommet i fattigdom og trældom.) Hoseas behandlede hende altså ikke med streng retfærdighed, men viste hende barmhjertighed.

Hoseas’ barmhjertighed blev i Bibelen brugt som et billede på en endnu større barmhjertighedshandling mod en troløs hustru. Jehova Gud sammenlignede sit forhold til Israel med forholdet mellem en mand og en hustru. „Jeg var deres Ægtemand,“ sagde han ved en lejlighed. (Jeremias 31:32, 1871-overs.) Men ligesom Hoseas’ hustru, var israelitterne troløse. De dyrkede ofte falske guder, og begik således åndeligt ægteskabsbrud. (Hoseas 6:10; 7:4) Ifølge sin egen lov kunne Gud have ’ladet sig skille’ fra dem, have bortstødt dem. Hvad gjorde han?

Som Hoseas viste han sig at være villig til at tage sin syndige „hustru“ tilbage hvis hun ville holde op med sin umoralitet. Han så frem til den tid hvor ’israelitterne ville omvende sig og søge [Jehova] deres Gud og David, deres konge, og bævende komme til [Jehova] og hans velsignelse i de sidste dage’. — Hoseas 3:5.

Kan en kristen nogen sinde vise en lignende kærlig tilgivelse mod en ægtefælle der har fejlet?

Hvorfor være barmhjertig?

Ja, og det er der faktisk mange der har. Gifte folk der begår ægteskabsbrud, lægger deres fremtid i den uskyldige ægtefælles hånd. Men ofte finder disse uskyldige ægtefæller at de i deres hjerte føler sig tilskyndet til at tilgive. Hvorfor gør de det?

De husker at ægteskabet er en gave fra Gud og at det derfor ikke uden videre bør opløses. De har også tænkt på den store barmhjertighed Gud har vist os alle, samt på at det behager ham når vi er barmhjertige mod hinanden. Jesus sagde: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ — Mattæus 5:7.

Det er muligt at vise barmhjertighed, især hvis den der har forset sig, er meget skyldbevidst og oprigtigt fortryder det forkerte han eller hun har gjort. I et sådant tilfælde føler den uskyldige måske at det er umagen værd at prøve at bekæmpe de bitre og sårede følelser og i stedet kærligt hjælpe synderen til at ændre sig. En sådan tilgivelse fra en kærlig ægtefælle kan hjælpe den angrende synder til som aldrig før at erkende hvilken kostelig skat hans ægteskab er og gøre ham besluttet på aldrig at bringe det i fare igen.

Husk også på at ægteskabsbrud undertiden — men på ingen måde altid — er et resultat af en ulykkelig situation i hjemmet. Er det da en undskyldning for ægteskabsbrud? På ingen måde! Men hvis den uskyldige erkender at der har været en sådan situation, kan det hjælpe ham eller hende til at se hvad der kan gøres for at hjælpe den skyldige ægtefælle til ikke at komme på afveje igen.

En ægtemand er måske mange timer væk i forbindelse med sit arbejde eller anden beskæftigelse der i sig selv ikke er noget forkert ved. Han er måske selv fuldstændig lykkelig og godt tilfreds, men hvad med hans kone som bliver ladt alene hjemme?

Eller et andet eksempel: En mand kom hver dag træt hjem fra arbejde, men som regel var der ingen hjemme, der var ikke lavet mad, og der lå snavsetøj på gulvet. Konen havde travlt med gøremål uden for hjemmet, ting der utvivlsomt var gode og vigtige, men som førte til at manden følte sig forsømt og uønsket. Han begyndte derfor at interessere sig for en anden kvinde. Da deres forhold blev kendt, bad han om tilgivelse og lovede at det ikke skulle ske igen. Men konen ville skilles, hvilket hun naturligvis havde ret til, for hendes mand havde syndet groft. Men kunne det siges at hun var fuldstændig uden skyld i den dårlige ægteskabelige situation der førte til mandens umoralitet?

En kristen kan altså, af den ene eller anden grund, vælge at efterligne Gud og tilgive en ægtefælle der er trådt ved siden af. Og det kan føre til store velsignelser. Hvilke velsignelser?

Den barmhjertiges velsignelser

Mange som har tilgivet en utro, angrende ægtefælle, har fået et godt ægteskab ud af det igen. Manden, konen og børnene har genfundet lykken i hjemmet. Det er bestemt et mål der er værd at arbejde for.

Ofte kommer den der har fået tilgivelse, til at værdsætte sin uskyldige og barmhjertige ægtefælle endnu mere. Han opdager måske dybder af ydmyghed og kærlighed som han ikke var klar over at hun havde — især når han forstår hvor meget ondt han har gjort hende.

Sådan gik det for den familie der er nævnt i begyndelsen af artiklen. Den unge kone følte sig selvfølgelig dybt såret over at hendes mand havde været hende utro. Hun var bibelsk set i sin gode ret til at sende ham bort og opløse ægteskabet. Børnene ville imidlertid have stået uden en fader, og hun selv ville have oplevet ensomheden som fraskilt.

I stedet tog hun hensyn til både det barn hun havde og det hun ventede. Hun tænkte også på den dybe sorg hendes mand viste og på den kærlighed der havde været imellem dem. Hun valgte derfor at efterligne Jehova Gud og tilgive sin angrende mand. Det gjorde et stærkt indtryk på ham. Med sin kones kærlige hjælp kom han atter på fode og genvandt sin families og sine venners respekt. Problemet hører nu fortiden til. Denne lykkelige familie er forenet og arbejder på deres fælles fremtid.

Afgørelsen træffes under bøn

Overtrædelser mod Guds lov kan på ingen måde bagatelliseres. De der er troløse mod deres ægtefælle står skyldige ind for Jehova Gud, ægteskabets Indstifter. Hvis de mister deres familie, må de forstå at dette er et direkte resultat af deres egen synd. Hvis de ønsker at få et godt forhold til Jehova igen og tillidsfuldt kunne se frem til opfyldelsen af de løfter han har givet, må de angre og helt forandre deres tankegang og deres umoralske livsførelse — uanset om deres ægtefælle tilgiver dem eller ej.

Man behøver imidlertid ikke mene at ægteskabet ubetinget må opløses. Ligesom Hoseas tilgav Gomer, og ligesom Jehova gang på gang tilgav de åndeligt troløse israelitter, bør en uskyldig ægtefælle i det mindste — under bøn — overveje muligheden for at bevare de ægteskabelige bånd. Det er en måde hvorpå man kan vise respekt for ægteskabets Indstifter, ligesom det måske kan åbne vejen for at parret på ny kan opnå lykke i deres ægteskab.

[Fodnote]