Vær ikke overmodig!

HVEM vil ikke gerne undgå at fejle? De fejl vi begår kan bringe os i vanskeligheder; de koster os ofte dyrt og gør os ulykkelige! Hvis vi gerne vil undgå fejl der volder sorg og lidelse må vi være på vagt over for en egenskab der let får os til at begå fejl. Hvad er det for en egenskab? Overmod!

Hvad er overmod? Ifølge Ordbog over det danske Sprog er det „overdreven selvtillid, navnlig p. gr. af heldige vilkaar, medgang, lykke olgn., der faar en til at tilsidesætte skyldige hensyn til andre, . . . indbildskhed, der giver sig udslag i trodsig, hensynsløs optræden, ell. som ytrer sig paa anmassende vis“. Ja, overmod får et menneske til at handle efter sine egne opfattelser og modstå vejledning eller retledning.

Men hvem er de overmodige? Er det kun de åbenlyst onde? Hvem er det der skal passe på ikke at være overmodig?

Overmodige forfølgere

Blandt de overmodige finder vi i første række dem der har forfulgt Guds folk. De hævder at det er dem, og ikke Jehova, vi skal adlyde. Kunne noget være mere overmodigt?

I fortiden gjorde verdensriget Babylon sig skyldigt i et sådant overmod. Ved sine profeter bekendtgjorde Gud derfor Babylons dom. „Jeg skal bringe de overmodiges stolthed til ophør, ja, tyrannernes hovmod vil jeg ydmyge,“ erklærede Gud. Og videre: „’Se! Jeg er imod dig, du Overmod,’ lyder den suveræne Herres, hærstyrkers Jehovas, udsagn, ’for din dag skal komme, den tid da jeg hjemsøger dig.’“ — Esajas 13:11, NW; Jeremias 50:31, NW.

I vor tid er der også mange overmodige der har forfulgt Jehovas Vidner. Men det er ikke gået disse arrogante forfølgere godt. Hvor er sådanne overmodige forfølgere som den nazistiske Adolf Hitler og den berygtede Duplessis i Canada?

Advarsler fra fortiden

Det er dog ikke blot forfølgere af Guds folk der er blevet ofre for overmod. Også andre er faldet i den snare. Det fremgår tydeligt af det der skete med Saul, den første jordiske konge over de tolv stammer i det gamle Israel. Da han blev valgt til konge var han en beskeden mand, ja så beskeden at han skjulte sig da han skulle fremstilles for folket som dets konge. (1 Samuel 10:17-24) Efterhånden fik kongeværdigheden imidlertid Saul til at tage sig selv for højtideligt. Resultatet? Han gjorde sig skyldig i den ene overmodige handling efter den anden.

Den første gang var i krigen med filistrene. Profeten Samuel havde aftalt at mødes med Saul på et bestemt tidspunkt for at bringe et offer til Jehova. Men da situationen syntes at blive mere og mere desperat og Samuel ikke viste sig, formastede Saul sig til selv at bringe offeret. Hvilke følger fik dette? Han fik at vide at denne overmodige handling ville koste ham kongedømmet! — 1 Samuel 13:5-14.

Nogen tid derefter befalede Jehova Saul at hævne det nedrige angreb amalekitterne havde rettet mod israelitterne under deres vandring i ørkenen. Saul skulle udrydde Amalek, men han skånede begærligt det bedste af småkvæget og hornkvæget, for derefter at påstå at han havde skånet disse dyr for at ofre dem. Han skånede også amalekitterkongen Agag. På grund af Sauls overmodige handlemåde sagde Samuel til ham: „Fordi du [overmodigt] har forkastet [Jehovas] ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være konge!“ (1 Samuel 15:1-23) Hvilken pris at betale for overmod!

Et andet advarende eksempel har vi i den overmodige kong Uzzija eller Azarja. Han forsøgte på uretmæssig vis at brænde røgelse i Jehovas tempel. Hvad blev resultatet? For sin overmodige handling blev Uzzija ramt af den frygtede spedalskhed! Ja, „[Jehova] ramte kongen, så han blev spedalsk til sin dødedag.“ (2 Kongebog 15:5; 2 Krønikebog 26:16-23) Hvilken advarsel om ikke at være overmodig!

Følg Bibelens vejledning

Forfølgere af Jehovas folk og endog enkeltpersoner som har været indviet til Gud, er i fortiden faldet i overmodets snare. Men hvordan forholder det sig med os i dag? Faren for at blive overmodig er der stadig. På grund af vore nedarvede syndige tilbøjeligheder, denne onde verdens fristelser og Satan Djævelens „planer“, må vi alle passe på ikke at handle overmodigt. — 2 Korinter 2:11; Salme 51:7; 1 Johannes 2:15-17.

Gennem sit ord advarer Jehova Gud os kærligt imod overmod. Vi læser for eksempel: „Kommer der overmod, da kommer der vanære, men hos de beskedne er der visdom.“ (Ordsprogene 11:2, NW) Kong David, der forstod hvor forkert det var at handle overmodigt, bad forstandigt: „Hold også din tjener tilbage fra overmodige gerninger; lad dem ikke beherske mig. Da . . . vil [jeg] ikke være skyldig i megen overtrædelse.“ — Salme 19:13, NW.

Stolthed avler overmod

Hvis vi skal undgå at handle overmodigt må vi imidlertid sky stolthed. Som vi husker var Saul beskeden da han blev valgt til Israels konge. Men sådan blev han ikke ved med at være. Han handlede overmodigt ved forskellige lejligheder, og i hvert fald ved en af disse lejligheder var det stolthed der fik ham til at handle overmodigt og ondt.

Ved den omtalte lejlighed hørte Saul Israels kvinder synge: „Saul slog sine tusinder, men David sine titusinder!“ Dette sårede i den grad Sauls stolthed at han betragtede David med mistænksomhed og skinsyge. Saul begyndte at forfølge David i den hensigt at dræbe ham. I sin stolthed og sit raseri dræbte Saul endog 85 præster og mændene, kvinderne og børnene i Nob — alt sammen fordi en af dem havde vist David venlighed. — 1 Samuel 18:6-9; 21:1-10; 22:16-19.

Saul fortsatte sin stolte, overmodige adfærd og endte til sidst med at begå selvmord. (1 Samuel 31:4) Hvilket tragisk endeligt for den engang så beskedne mand!

Måtte vi undgå den overmodige adfærd som Saul og Uzzija lagde for dagen. Lad os i stedet følge Bibelens vejledning og høste gavn af de advarende eksempler der findes i Guds ord. (Romerne 15:4) Lad os forstandigt opdyrke beskedenhed, den egenskab der vil blive behandlet i de efterfølgende artikler og som kan hjælpe os til at undgå stolt og syndigt overmod.