„Åndens enhed“ i en hastigt voksende hjord
1. (a) Hvilken passende vejledning om enhed nedskrev Paulus i Efeserbrevet 4:1-6? (b) Hvorfor er denne vejledning også på sin plads i vor tid?
DA APOSTELEN Paulus skrev til de kristne i menigheden i Efesus lagde han vægt på enhed og tilskyndede dem til at være ydmyge, at affinde sig med hinanden i kærlighed og ivrigt søge at „bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“. (Efeserne 4:1-6) Paulus havde boet i Efesus i over to år og kendte brødrenes forskellige baggrunde. Han vidste også at den forenende indflydelse Jehova lod virke blandt sit folk kunne overvinde disse forskelle, og tilskyndede efeserne til at værdsætte den og arbejde i samklang med den. I vor tid er dette ikke mindre vigtigt. Hvorfor? Fordi mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ nu samles ind i Jehovas organisation i stort tal. — Åbenbaringen 7:9, 10.
2. Hvordan vogter Jehova enheden i sin synlige organisation?
2 I overensstemmelse med sin hensigt har Jehova forenet sine tjenere „som en hjord i græsgangens midte“. (Mika 2:12) Han giver dem den nødvendige ledelse for at vogte denne enhed. Hvordan gør han det? Han har personligt udpeget sin søn, Jesus Kristus, til at være hoved for den kristne menighed. Jehova har ladet detaljerne i sin hensigt nedskrive i Bibelen, og gennem sin synlige organisation leder han sine tjeneres arbejde så det bliver i harmoni med denne hensigt. Det vil være trosstyrkende at se nærmere på de vidnesbyrd der har været om denne guddommelige ledelse i nyere tid, siden 1919.
Rede til at aflægge et verdensomspændende vidnesbyrd
3. Hvilket arbejde i forbindelse med Rigets arvinger har Bibelen forudsagt skulle finde sted ved afslutningen af denne tingenes ordning?
3 I forbindelse med afslutningen på denne tingenes ordning forudsiger Bibelen at de spredte „udvalgte“ skulle samles ind i organisationsmæssig enhed, samt at de sidste medlemmer af rigsskaren skulle indhøstes. (Mattæus 24:31; 13:37-43, 47-50) Hvordan er dette arbejde blevet udført?
4. (a) Hvilket redskab har Kristus og englene anvendt for at samle og indhøste resten? (b) På hvilke to måder har Jehova altså forenet sit folk?
4 Bibelen fortæller at Kristus ville sende sine engle og lade dem udføre dette arbejde. Ingen på jorden kan se disse åndeskabninger, men virkningerne af deres arbejde inden for Jehovas synlige organisation er åbenbare. Efter den hårde forfølgelse Jehovas tjenere gennemlevede under den første verdenskrig, fik de ny styrke gennem en serie artikler med titlen „Salige er de, som ikke frygter“ der blev bragt i Vagt-Taarnet i 1919. Jehova havde mere arbejde til dem at udføre. Ved stævnet i Cedar Point i Ohio samme år blev det i foredraget „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“ meddelt at en ny publikation, The Golden Age („Den gyldne tidsalder“, nu Vågn op!), skulle spredes til offentligheden for at folk kunne blive oplyst om „Messias’ herlige herredømmes gyldne tidsalder“. Alle de „udvalgte“ blev opfordret til at tage del i denne gerning. I 1922, ved et andet stævne i Cedar Point, blev der givet en stærk tilskyndelse: „Forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“ Da man i 1925 i lyset af Åbenbaringen, kapitel 12, forstod betydningen af Jehovas tjeneres virksomhed i efterkrigstiden, satte det endnu mere fart i arbejdet. I 1931 antog man så navnet Jehovas Vidner ved en resolution der blev vedtaget ved et stævne i Columbus i Ohio og ved 50 andre stævner over hele jorden. Dette skridt var med til at skille Jehovas tjenere ud fra alle kristenhedens sekter, og fremhævede deres gudgivne arbejde. (Esajas 43:10-12) Jehova forenede således sine tjenere (1) ved gradvis at give dem større forståelse af Bibelen og (2) ved at motivere dem til nidkær virksomhed som hans vidner.
5. Hvad blev der udrettet i årene op til 1935 ved en forenet indsats under Jehovas ledelse?
5 Skønt Jehovas tjenere var få, blev budskabet om Riget ved deres forenede indsats under Jehovas ledelse spredt til jordens fjerneste egne. Fra 1921 til 1935 afsatte de 205.217.917 indbundne bøger og brochurer på mange forskellige sprog. Der blev også spredt flere hundrede millioner traktater, og man gjorde udstrakt brug af radioen. Som følge deraf var der andre tusinder der indviede sig til Jehova, lod sig døbe og blev salvet med den hellige ånd, mens indsamlingen af Rigets arvinger nærmede sig sin afslutning. Deres offentlige tjeneste var imidlertid ikke fuldført. Jehova havde beredt dem til noget der lå forude.
Styrket til at stå fast trods modstand
6. Hvad forberedte Jehova også sine salvede tjenere til?
6 Under den første verdenskrig blev de salvede splittet af fjenden, og flere ondsindede forsøg på at tilintetgøre deres arbejde skulle komme. Men Jehova styrkede dem så hjorden aldrig igen ville blive splittet. Hvordan gjorde han det?
7. Hvordan satte Jehova sit folk i stand til at arbejde enigt sammen trods modstand da templet skulle genopbygges?
7 Da genopbygningen af Jehovas tempel blev hindret af modstand efter at de landflygtige var vendt tilbage fra Babylon, styrkede Jehova sit folk ved at oprejse profeter, synlige talsmænd, og lade dem overbringe folket hans budskaber i rette tid. Jehovas ånd overvandt desuden hindringer der var som bjerge, og satte hans tjenere i stand til at virke som en forenet organisation. — Haggaj 1:1-8; Zakarias 4:1-14.
8. På hvilken måde styrkede Jehova brødrene i det første århundrede?
8 Da sande tilbedere kom under fjendens angreb i det første århundrede, lod Jehova apostlene skrive breve med vejledning og tilskyndelser. Det fremgik klart af disse breve at den største anstifter af forfølgelse er Satan Djævelen, hvis mål det er at bringe forkyndelsen af den gode nyhed til tavshed. Dette mål har han forsøgt at nå ved hjælp af voldsom forfølgelse og ved at splitte menighedernes enhed gennem falske brødres indflydelse. Apostlenes breve hjalp således alle til klart at se hvad spørgsmålet i virkeligheden drejede sig om. (Efeserne 6:10-13; 2 Korinter 11:12-15; 1 Peter 5:5-8) Kærligt blev de opmuntret til at ’stå fast i én ånd, idet de med én sjæl kæmpede skulder ved skulder for troen på den gode nyhed og i ingen henseende skræmtes af deres modstandere’. — Filipperne 1:27, 28.
9. (a) Hvordan har Jehova hjulpet sit folk i nyere tid? (b) Nævn nogle eksempler på dette.
9 I nyere tid har Jehova sørget for den nødvendige hjælp til sine tjenere gennem „den trofaste og kloge træl“, den rest der findes på jorden i dag, hvis udnævnte hoved er Kristus. Denne hjælp kommer i rette tid. (Mattæus 24:45-47) Gennem Vagttaarnet hjalp ’trælleskaren’ for eksempel i 1925 bladets læsere til at forstå at Guds rige havde hersket i himlene siden 1914 og at der i virkeligheden kun findes to organisationer — nemlig Jehovas og Satans. I 1929 blev det trukket klart op at kristne altid har pligt til at adlyde Guds love fremfor menneskers. Lidt efter lidt blev der foretaget organisationsmæssige ændringer, indtil man i 1938 nåede frem til at alle tilsynsmænd i menighederne skulle udnævnes på teokratisk vis, i stedet for ved afstemning i menigheden. Alt dette forenede og styrkede Jehovas tjenere, og det viste sig at være vejledning i rette tid.
10. (a) Hvordan viste det sig at denne hjælp kom i rette tid? (b) Hvordan hjalp Jehova dem yderligere da forfølgelsen greb om sig?
10 I 1930rne og i tiden frem til den anden verdenskrigs afslutning blev Jehovas vidner i mange lande udsat for voldsom forfølgelse. Tusinder blev stillet for retten. Mange landes regeringer forbød deres arbejde. Mange blev interneret i koncentrationslejre i totalitære lande og måtte opholde sig der i årevis. Da denne forfølgelse begyndte at vise sig, styrkede Jehova sine tjenere yderligere. I 1931 handlede nogle af studieartiklerne i Vagttaarnet om hvordan jøderne på dronning Esters tid ikke blot kæmpede for livet, men også gik til angreb på deres fjender, og dette blev overført på vor tids åndelige krigsførelse. I 1934 fik to artikler om „Smelteovnen“, der omhandlede beretningen om de tre hebræere i ildovnen, Jehovas vidner til at beslutte at stå fast i fuld tillid til Jehova. (Daniel 3:17, 18, 28) Jehova havde stadig et stort arbejde der skulle udføres, og han ville ikke tillade at modstand fra Satans side hindrede det.
„En stor skare“ indsamles til overlevelse
11. (a) Hvilket mere omfattende forkyndelsesarbejde havde Jehova forberedt sine tjenere til? (b) Hvilke punkter bestod det guddommeligt styrede forberedelsesprogram af?
11 Da indsamlingen af ’den lille hjord’ af rigsarvinger nærmede sig sin afslutning, henledte Jehova opmærksomheden på et endnu større arbejde, nemlig arbejdet med at oplære „en stor skare“ der skulle overleve „den store trængsel“ og leve på jorden i det genoprettede paradis. I 1918 holdt Vagttårnsselskabets præsident således et foredrag i Los Angeles i Californien over et emne der skulle blive gentaget af hundreder af andre talere. Foredraget hed: „Denne verden er endt — Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø!“ I 1923 påpegede Vagttaarnet så at ’de andre får’ i Johannes 10:16 er de samme som „fårene“ i Jesu lignelse om fårene og bukkene, og at de allerede var begyndt at vise sig. I 1931 påvistes det at disse var skildret i Ezekiel 9:1-11, nemlig som dem der på deres pander var blevet mærket som tegn på at de skulle overleve. I 1932 åbenbaredes det at denne skare var forudskildret ved Jonadab, der forstod hvor vigtigt det er at vise Jehova udelt hengivenhed. Dette guddommeligt styrede forberedelsesprogram nåede sit højdepunkt ved et stævne i 1935 i Washington, D.C., da det kom frem at ’den store skare’ der er omtalt i Åbenbaringen 7:9-17, er en jordisk skare; og hundreder af stævnedeltagerne forstod at de tilhørte denne skare. Under Jehovas ånds ledelse gik indsamlingen af denne skare nu hurtigt fremad.
12. (a) Hvorfor har det ikke ført til splittelser at der både er blevet indsamlet mennesker med henholdsvis et jordisk og et himmelsk håb? (b) Hvad har været resultatet af deres forenede indsats og Jehovas velsignelse?
12 Har det ført til splittelser inden for organisationen at der er blevet indsamlet en jordisk skare sammen med dem der har et himmelsk håb? Nej, bestemt ikke. Som Jesus forudsagde er de blevet „én hjord“ med ham som deres ’ene hyrde’. (Johannes 10:16) De forstår at det håb de har, det være sig himmelsk eller jordisk, er et vidnesbyrd om Jehovas ufortjente godhed, at de alle har den forret og det ansvar at være vidner om Jehovas navn og rige, og at de alle må følge den samme kristne norm hvad angår trofasthed. De er i sandhed et forenet folk. Sammen har de ivrigt aflagt et vidnesbyrd om Riget på hele den beboede jord, og mange er blevet indsamlet. Efter den første verdenskrig var der kun nogle få tusinde der tog del i den offentlige forkyndelse af Jehovas rige. Antallet af forkyndere i hele verden oversteg først 100.000 i 1941. I dag tæller de der er forenet som offentlige forkyndere af Rigets budskab, 2.652.323. Det er gået nøjagtigt som Jehova forudsagde gennem profeten Esajas: „Den mindste bliver en stamme, den ringeste et talrigt folk. Jeg er [Jehova]; når tid er inde, vil jeg fremme det i hast.“ — Esajas 60:22.
En forenet indsats for at skaffe de nødvendige faciliteter
13. Hvilken virkning har denne vækst haft på Vagttårnsselskabets trykkerivirksomhed, og hvordan er behovet blevet dækket?
13 Den store stigning i antallet af Jehovas vidner har krævet en tilsvarende udvidelse af faciliteterne. I 1920rne blev størstedelen af Jehovas Vidners bibelske litteratur trykt i Brooklyn i New York. Nu foregår denne trykning også i omkring 30 andre lande. De nødvendige penge kommer ind gennem frivillige bidrag, og en mangel i ét land afhjælpes af gavmild hjælp fra andre lande. — Se Andet Korinterbrev 8:14.
14. Hvordan er de nødvendige nye rigssale blevet tilvejebragt siden 1935?
14 Samme år som man forstod at ’den store skare’ er en jordisk skare, gav Vagttårnsselskabets daværende præsident, J. F. Rutherford, et af Jehovas Vidners mødesteder på Hawaii navnet „rigssal“ (Kingdom Hall). Fra da af har Jehovas Vidner benyttet denne betegnelse for deres mødesteder. Fra 1940 til nu er antallet af menigheder vokset fra 5118 til over 46.000. På grund af denne verdensomspændende vækst har det været nødvendigt at bygge tusinder af nye rigssale og stævnehaller. Dette har krævet en forenet indsats, både med hensyn til finansiering og med hensyn til selve byggearbejdet. Jehovas forenede folk har støttet dette arbejde helhjertet!
15. Hvorfor er det vigtigt for os at have tilstrækkeligt mange rigssale og stævnehaller at samles i?
15 I dag er antallet af mennesker der samles i Jehovas Vidners rigssale større end nogen sinde før, og det vokser hurtigt. Vi byder alle velkomne der oprigtigt ønsker at lære om Jehovas veje så de kan gå på hans stier. (Esajas 2:2, 3; Hebræerne 10:23-25) Vi ønsker derfor at sikre os at vi har tilstrækkeligt mange rigssale og stævnehaller til at vi kan tage os af dem der viser værdsættelse af denne foranstaltning fra Jehovas side. Hvordan kan vi gøre dette?
16. (a) Hvis der er brug for en ny rigssal til vor voksende menighed, hvilken indstilling bør vi da have til arbejdet og udgifterne uanset om vi selv kommer til at bruge den nye rigssal eller ej? (b) Hvordan kan en ny rigssal tilvejebringes i et område med høje ejendoms- og grundpriser?
16 Skønt vi mødes i mange lokale menigheder, er vi „én hjord“, ét forenet folk. Interesse for udbredelsen af den rene tilbedelse og kærlighed til vore brødre vil få os til at hjælpe på enhver mulig måde, uanset hvor behovet ligger. Gør stigningen i antallet af menigheder der benytter en bestemt rigssal det nødvendigt at bygge en ny? Hvor vil det da være godt hvis de der fortsat skal bruge den gamle rigssal, på enhver mulig måde hjælper med at bygge en sal til den menighed der må flytte! Nogle steder har brødre stillet sig til rådighed for at hjælpe med at bygge rigssale når som helst det er nødvendigt. Ved omhyggelig planlægning og en forenet indsats er der i USA og England blevet bygget mange nye rigssale på mindre end to dage. I visse lande er de enkelte menigheder imidlertid ikke selv i stand til at betale de nødvendige faciliteter på grund af de skyhøje priser på byggegrunde i byområder. Men det der er umuligt for én menighed kan blive muligt ved en forenet indsats. Hvordan reagerer vi når vi hører at vi har lejlighed til at hjælpe?
17. Hvilke bibelske principper er aktuelle i denne forbindelse?
17 Da israelitterne fik mulighed for at bidrage til bygningen af Jehovas hellige tabernakel, tilskyndede deres villige hjerter dem til at give, ja give mere end nok. (2 Mosebog 35:5-9; 36:5-7) Det er ikke kun de store bidrag til støtte for den sande tilbedelse der værdsættes. Jesus roste den gavmildhed der kom til udtryk gennem et meget lille bidrag fra en fattig enke. (Lukas 21:1-4) Angående materiel hjælp til medtjenere for Gud skrev apostelen Paulus: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har. . . . jeres overflod [skal], ved hjælp af en udligning, nu i tiden . . . afhjælpe deres mangel . . . Som der står skrevet: ’Den med meget, havde ikke for meget, og den med lidt, havde ikke for lidt.’“ (2 Korinter 8:12-15) Dette gode princip kan være vejledende for os i arbejdet med at udvide rigssale eller bygge nye hvor der er brug for det, uanset om vi selv bor i området eller ikke.
18. (a) Hvad fik os til at fremsætte en erklæring om enhed ved områdestævnerne i 1983? (b) Hvad indebærer det første punkt i erklæringen? (c) det andet? (d) det tredje? (e) Med hvilken passende bøn sluttede erklæringen?
18 „Åndens enhed“ er et kendetegn for Jehovas organisation, og vi har hver især det privilegium at give udtryk for denne enhed. Ved stævnerne „Enhed under Guds rige“ der sidste år blev afholdt over hele jorden, fremsatte vi en erklæring i denne henseende. Den er gengivet på side 23. Vi vil gerne tilskynde dig til at læse erklæringen nu. Derved får du lejlighed til igen at overveje på hvilke måder du personligt kan efterleve den i den kommende tid.
Hvad vil du svare?
■ Hvordan vogter Jehova sine tjeneres enhed?
■ Hvordan ledede Jehova arbejdet så de sidste af Rigets arvinger kunne blive indhøstet?
■ Hvordan blev Jehovas vidner styrket til at modstå den voldsomme forfølgelse de kom ud for før og under den anden verdenskrig?
■ På hvilken måde forberedte Gud sine vidner til den indsamling der påbegyndtes i 1935?
■ Hvordan kan vi bidrage til at der bliver bygget nye rigssale når der er brug for det?
[Ramme på side 23]
Vi erklærer vor enhed
Vi, Jehovas vidner, forsamlede til områdestævnet „Enhed under Guds rige“ i 1983, ønsker hermed at udtrykke vor dybe værdsættelse af alt hvad Jehova har gjort for os. Vi er ham dybt taknemmelige for at han har ofret sin elskede søn og har udvalgt os til at være et folk for hans navn.
VI ERKLÆRER derfor at det er vor faste beslutning at bevare den storslåede enhed som Jehova har ført os sammen i som en hjord i hans fold, idet vi nærer ubetinget tillid til hans ledelse og hans hellige ånds anvisninger; at vi til enhver tid vil søge at bevare vor adfærd god blandt nationerne mens vi nidkært forkynder håbet om Guds rige for alle som vil høre; og at vi vil vogte os for enhver afvigelse fra Jehovas vej, uanset hvem der måtte søge at påvirke os i en forkert retning.
Og VI BEDER til at vi fortsat må være værdige til den kærlighed Jehova har vist os, idet vi altid værdsætter det privilegium det er at bære hans navn og at forkynde den gode nyhed om hans rige ved Kristus.
[Illustration på side 25]
At bygge tilstrækkelig mange rigssale kræver en forenet indsats, både med hensyn til bidrag og med hensyn til udførelse af arbejdet