Mediterer du eller drømmer du bare?

DA DEN brændende hede i Negeb afløstes af aftenens kølighed forlod en ung mand ved navn Isak sit telt og gik en tur på marken „for at tænke over tingene“. Det fremgår ikke af Bibelen hvad hans tanker var optaget af. Men vi kan være sikre på at det ikke bare var tomme, romantiske drømmerier. Isaks kommende ægteskab betød et nyt og stort ansvar for ham. Et barn født i dette ægteskab ville fortsætte den slægtslinje der førte til den lovede „sæd“, eller Messias. Det var derfor ikke så mærkeligt at Isak havde brug for at få sat tingene på plads i sit sind. Men hvor må hans hjerte have banket da han blev afbrudt i sin grublen af en karavane der nærmede sig! For dér på en af kamelerne sad hans brud, Rebekka. — 1 Mosebog 24:62-67, NW; 22:17, 18.

Denne beretning understreger betydningen af noget der burde være en vane for enhver kristen: MEDITATION. At meditere vil sige at tænke, gruble eller grunde alvorligt over en sag. Guds ord understreger ofte nødvendigheden af en sådan dyb eftertanke. „Grund [Meditér, Authorized Version] over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle,“ formanede apostelen Paulus. — 1 Timoteus 4:15.

Led tankerne i bestemte baner

Det er tydeligvis til stor gavn at meditere, men de fleste har svært ved det. De foretrækker bare at drømme — at lade tankerne vandre hid og did, ligesom en båd der flyder med strømmen. Det kan være meget afslappende at gøre det når man holder fri og skal koble fra. Men hvis det sker ved de kristne møder, under privat studium eller i arbejdstiden, kan det sammenlignes med det at lade en bilmotor gå i tomgang — man bruger brændstof til ingen nytte og kommer ingen steder.

Hvordan kan man lede tankerne i bestemte baner? Hvis man for eksempel skal til et kristent møde vil man måske finde det en hjælp kun at spise et let måltid forinden, idet et tungt måltid kan have en søvndyssende virkning. At tage notater er endnu en hjælp til bedre at kunne koncentrere sig. Men måske er mental disciplin den vigtigste faktor. Vi kan tænke langt hurtigere end en foredragsholder kan udtale ordene. I stedet for at lade ordene gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, prøv da at tænke på hvad det næste bliver som taleren vil sige. Følg hans argumentation. Læg mærke til de bibelske argumenter han bruger. Meditér bagefter over de punkter der er blevet fremholdt, så de kan forblive i dit åndelige forrådshus til senere brug. Som Jesus sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode samling af værdier . . . for af hjertets overflod taler munden.“ — Lukas 6:45.

Måske er dine tanker tilbøjelige til at „drage på langfart“ når du læser. Hvis det er tilfældet, så prøv at studere oftere, men i kortere perioder ad gangen. Det er naturligvis vigtigt at du værdsætter det du lærer. Og hvis det er mangel på værdsættelse der får dine tanker til at drage på langfart, så tænk på hvad vor himmelske Fader siger, ifølge Ordsprogene 4:20-22: „Mærk dig, min søn, mine ord, bøj øret til, hvad jeg siger; . . . du vogte det dybt i dit hjerte; thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød.“

Om vi nøje mærker os Jehovas ord er et spørgsmål om liv eller død. Og disse ord må synke dybt ned i vort hjerte hvis de skal tilskynde os til at gøre det der er ret. Det er her meditation kommer ind i billedet. Bibellæsning uden meditation kan sammenlignes med en flygtig regnbyge der knap nok væder jorden — den virker forfriskende det øjeblik den varer men gør ingen virkelig gavn. Meditation kan sammenlignes med en vedvarende regn der synker dybt ned i jorden og stimulerer vegetationen. Men hvordan kan man lære at meditere?

Lær at meditere

Har du nogen sinde studeret en lille vild blomst og undret dig over dens symmetri og skønhed, eller betragtet stjernerne og følt dig betaget af deres glans? Dette er enkle former for meditation der kan øge din ærbødighed for Skaberen, Jehova, og få dig til at fyldes af taknemmelighed og værdsættelse. (Salme 8:4, 5) Hvorfor ikke lade dit sind være optaget af sådanne opbyggende tanker når lejligheden byder sig?

Meditation kan imidlertid foregå på et langt dybere plan. Har du nogen sinde betragtet en ko der tygger drøv? Lige så lidt som en ko kan tygge drøv på en tom mave, kan vi meditere med et tomt sind. Det er grunden til at studium af Bibelen er så værdifuldt, for jo mere vi studerer, jo flere åndelige tanker har vi at meditere over. Og selv om vi måske har svært ved at studere vil vi, efterhånden som vi koncentrerer os om det, opdage at det med tiden bliver lettere og mere fornøjeligt. Vi bliver i stand til at forbinde nye tanker med gamle tanker, og tanker der tilsyneladende ikke har nogen forbindelse med hinanden begynder at falde på plads i et sammenhængende mønster. Som Salomon siger er „kundskab . . . en let sag for den forstandige“. (Ordsprogene 14:6, NW) Men det tager tid. Og dersom studiet af Guds ord ikke i øjeblikket er det vi finder størst glæde ved, hvorfor da ikke grunde eller meditere over dette problem netop nu?

Spørg dig selv: ’Hvorfor er min åndelige appetit så lille? Fylder jeg måske mit sind med for megen mentalt underlødig kost, som for eksempel kærlighedsromaner, radio- og TV-serier? Omgås jeg unødvendigt nogle der virker åndeligt nedbrydende? Hvis du mediterer over dette spørgsmål nu kan det være en hjælp til at gøre de nødvendige forandringer.

De første kristne havde ikke så let adgang til Bibelen som vi har i dag. Alligevel var de dygtige til at bruge Guds ord. (Læg for eksempel mærke til Stefanus’ glimrende forsvarstale i Apostelgerninger 7:2-53.) Når de hørte De hellige Skrifter oplæst ved møder, og fra tid til anden selv læste i dem, forsøgte de uden tvivl at huske så meget som muligt af det de lærte, udenad.

Har du også bestræbt dig for at lære i det mindste nogle nøgleskriftsteder udenad? Det er i virkeligheden ikke så svært, hvis du er fast besluttet på det. Prøv for eksempel om du kan huske følgende kendte skriftsteder: Mattæus 24:14, Første Mosebog 3:15, Åbenbaringen 21:3, 4, Salme 83:19, Johannes 17:3 og Andet Timoteusbrev 3:1-5.

„I nattevagterne“

Salmisten peger på i det mindste én fordel ved at lære skriftsteder udenad: „Hver gang jeg mindes dig på mit leje, grunder jeg i nattevagterne over dig.“ (Salme 63:6, NW) Når man har svært ved at falde i søvn er man ofte tilbøjelig til at henfalde til drømmerier. Hvor langt bedre er det imidlertid ikke at bede som David: „Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova.“ (Salme 19:14, NW) Den der har lært skriftsteder udenad har lettere ved at handle i overensstemmelse med denne bøn.

Det hænder også at man vågner op midt om natten og føler sig meget nedtrykt. Men da kan det have en øjeblikkelig forfriskende og gavnlig virkning langsomt og med værdsættelse at gentage nogle inspirerede ord fra Bibelen, som for eksempel dem der findes i Anden Mosebog 34:6: „[Jehova, Jehova], Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed.“ Eller hvis dyb bekymring holder én vågen, kan man prøve at genkalde sig disse trøstende ord: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus.“ — Filipperne 4:6, 7.

En hjælp til at løse problemer

I dag er der problemer overalt. Forældre må for eksempel bestandig træffe vanskelige afgørelser. Deres børns uddannelse, helbred, påklædning, fremgang i den kristne menighed og valg af venner, for blot at nævne nogle af de problemer de må tage sig af. Hvordan kan man stå over for et tilsyneladende utal af muligheder og vælge den bedste handlemåde? Træffer man en alt for hurtig beslutning fortryder man det ofte senere. Bibelen siger derfor: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ — Ordsprogene 15:28, NW.

For at kunne meditere må man have bestemte emner at grunde over, og Vagttårnsselskabets publikationer indeholder en rigdom af disse. At lytte til råd fra andre erfarne kristne forældre og/eller menighedsældste kan også være en hjælp til at se tingene i deres rette perspektiv.

Meditation kan hjælpe os gennem trosprøver. Fra tid til anden kommer der for eksempel en ny forståelse af visse bibelske passager eller profetier. „Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag,“ siger Bibelen i Ordsprogene 4:18. Nogle bliver imidlertid foruroliget over disse ændringer. Men ’de retfærdige’ vil tage sig tid til at meditere over og tilegne sig disse nye bibelske sandheder, i stedet for hastigt at drage den slutning at ’den trofaste træl’ har taget fejl.

En hjælp til udholdenhed

„Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud,“ advarede Jesus. (Åbenbaringen 2:10) Bliver man pludselig sat i et snavset fængsel uden bibel og uden nogen trosfæller at tale med, kan det i sandhed være en prøvelse.

For flere år siden tilbragte en gruppe unge Jehovas vidner i Sydafrika mange måneder i enecelle på grund af deres kristne neutralitet. Lykkeligvis fik de lov at have en bibel, og en af dem indrømmer: „Uden Bibelen ville jeg være gået til grunde, da jeg ikke havde gjort meget for at lære skriftsteder udenad.“ En anden der læste i Bibelen — men som undlod at meditere over den — opdagede snart at han blev svagere i åndelig henseende. Han begyndte derfor at meditere mere over det han læste. Med tiden opdagede han hvor styrkende og opmuntrende det kan være at tale med Jehova i bøn, læse skriftsteder og grunde over dem: ’Hvordan kan jeg anvende dette, eller undgå denne fare? Hvordan hjælper dette mig til at kende Jehova? Hvilke andre skriftsteder belyser dette?’ og så videre. Resultatet? Til trods for den ulykkelige situation han dengang befandt sig i, siger han nu: „Det var den mest trosstyrkende oplevelse i mit liv!“

„Hele dagen“

Både under trosprøver og i dagligdagen må Jehovas trofaste tjenere have samme indstilling som salmisten, der sagde: „Hvor elsker jeg dog din [Guds] lov! Hele dagen grunder jeg på den.“ (Salme 119:97) Omstændighederne tillader måske ikke at vi mediterer „hele dagen“. Men vi skulle bestandig være optaget af hvordan vi kan adlyde Guds ord.

Lad os lære af Jesus Kristus. Han ligefrem opsøgte lejligheder til at bede og meditere. (Mattæus 14:13) Hvis Jesus følte et sådant behov og gav sig tid til at få det dækket, skulle vi da ikke også gøre det i dag?

[Illustration på side 27]

Hvor langt bedre er det ikke at tugte sit sind til at følge opmærksomt med, fremfor at sidde og drømme?