Grusomheden vil snart høre op!

„SKØNHED er en evig glæde,“ skrev den engelske lyriker John Keats. Mange smukke ting — malerier, skulpturer og især litterære mesterværker — åbenbarer noget om deres ophavsmand, deres skaber. Den skønne jord med dens undere i form af liv, vækst, farve, smag og tusind andre glæder, åbenbarer en Skaber der er alviis, almægtig og alkærlig.

Historiens største litterære mesterværk, Bibelen, er også fyldt med skønhed og har i århundreder været til glæde for millioner af mennesker. Den fortæller os at „Gud er kærlighed“, at han er „barmhjertig og nådig“ og at mennesket blev skabt ’i hans billede’. (1 Johannes 4:8; 2 Mosebog 34:6; 1 Mosebog 1:27) Mange mennesker genspejler klart Skaberens egenskaber og viser ægte medfølelse og venlighed. De afskyr grusomhed og en umenneskelig adfærd. Derfor må vi spørge:

Hvoraf kommer menneskenes indbyrdes grusomhed?

Den stammer ikke fra Gud. Før han skabte de to første mennesker, sørgede han kærligt for et smukt hjem til dem på jorden. Dér var der træer, blomster, frugter, vandløb og et rigt dyreliv — det var et paradis! Hvis de skulle nyde denne skønhed for evigt, måtte de være lydige mod Gud, de måtte gøre tingene på hans måde. Men de var ikke robotter der var programmeret til at adlyde; de havde deres egen frie vilje og kunne vælge. Gud ønskede at de mennesker han havde skabt, kronen på hans synlige skaberværk, skulle tjene ham fordi de elskede ham og var glade for at gøre hans vilje.

For Gud og hans usynlige engle må Edens have og dens lykkelige, harmoniske indbyggere have været en fryd at skue. Det var Guds hensigt at jorden efter denne strålende begyndelse overalt skulle blive et paradis med lykkelige mennesker der ærede og priste ham.

Men englene var også moralsk frit stillet. En af dem tillagde sig en begærlig og ærgerrig ånd. Han begyndte at se sig selv i rollen som menneskenes gud. (2 Korinter 4:4) Han lagde råd op om at få de to første mennesker over på sin side. For at lokke Eva til at slutte sig til ham i hans oprør, lovede han hende at hun ville ’blive som Gud’ og at hun ’ingenlunde skulle dø’ — den første løgn der blev fremsat. (1 Mosebog 3:4, 5) Eva faldt for fristelsen, og senere gjorde Adam hende følgeskab, idet også han faldt for den oprørske vejleders tilskyndelser. Den tidligere engel blev således Guds modstander, eller, på hebraisk, „Satan“.

’Du skal visselig dø!’ Gud havde advaret Adam om at dette ville blive konsekvensen af oprør. (1 Mosebog 2:17) Satans løfte om at de ikke skulle dø i kødet var falsk, og Guds advarsel var sand, for Adam og Eva døde, og således blev Satan „en manddraber da han begyndte“. (Johannes 8:44) På grund af hans djævelske indflydelse blev freden og harmonien i den menneskelige familie også ødelagt. Senere hen blev Adams ældste søn, Kain, skinsyg fordi hans broder Abels offer til Jehova blev godkendt, men hans eget forkastet. Kain blev „såre vred“, og han myrdede Abel med koldt blod. Menneskenes indbyrdes grusomhed var begyndt. — 1 Mosebog 4:2-8.

Dette mord rettede også opmærksomheden mod spørgsmålet om sand tilbedelse kontra falsk tilbedelse. Abel var den første af en lang række vidner for Jehova der led martyrdøden på grund af deres tro.

Nogen tid efter mordet på Abel blev nogle engle forledt af Satan til at materialisere sig for at leve sammen med smukke kvinder på jorden, og de kom dermed under Satans indflydelse. Disse urette forbindelser resulterede i „nefilim“, eller „de vældige krigere“ — brutale tyranner. Det varede ikke længe før „jorden blev fyldt med vold“ — menneskenes indbyrdes grusomhed voksede. (1 Mosebog 6:1-11, NW) Jehova, der er fuldkommen i retfærdighed og barmhjertighed, kunne ikke tillade at disse kaotiske tilstande fortsatte. I Noas dage udslettede han derfor den gamle tingenes ordning i Vandfloden. — 2 Peter 2:5.

Men dette fjernede ikke Satans onde indflydelse. Vandfloden tvang de ulydige engle til at dematerialisere sig, og da de nu ikke længere var en del af Jehovas hellige organisation, kom de til at udgøre en usynlig, dæmonisk organisation med Satan som hersker. (Efeserne 6:12) For at beherske menneskene bruger de spiritisme, trolddomskunst, astrologi og andre okkulte midler. De kan ikke mere iklæde sig menneskeskikkelse, men de besætter ofte mennesker, dyr og døde ting som for eksempel feticher. Under indflydelse af dæmoniske kræfter og blind fanatisme knyttet til falsk religion, nationalisme og racisme øver folk grusomheder som de normalt ikke ville finde på.

Det er derfor ikke så mærkeligt at der stadig er religiøs forfølgelse den dag i dag. I den indledende paragraf på side 3 nævnes en gruppe kristne der næsten blev slået til døde. De kom ud for dette fordi de var Jehovas vidner. I dette tilfælde overlevede de slagene. Mens de ondskabsfulde slag regnede ned over lederen af mødet, bad han Jehova „om at tage sig af disse hans ’fårs’ liv“. Til politiets overraskelse døde ingen af dem. Jehova kan beskytte sine egne hvis det er hans vilje. — 2 Krønikebog 16:9.

I De forenede Stater har racehad resulteret i brutale pøbeloverfald og endda i lynchninger. Den hårde, overlegne holdning som nogle hvide i Afrika har til de sorte er også velkendt. Religionen har ofte samarbejdet med de politiske magthavere om at fylde historiebøgernes blade med blodige grusomheder. E. Bolaji Idowu, der er professor i religionssociologi ved Ibadan University i Nigeria, har skrevet: „Præstevæsenet — med alle dets . . . uhyggelige former for grusomhed begået i Guds navn — har været til stadig forlegenhed for religionen. . . . Hvordan kan historien glemme korstogene, de hellige krige, inkvisitionen, alle disse brændinger og lemlæstelser og ødelæggelser?“

Hvordan vil det blive bragt til ophør?

Ikke ved menneskers bestræbelser. Nogle humanitære organisationer prøver at forbedre menneskets skæbne, men verden er sunket for dybt ned i korruptionens og voldens morads til at menneskers bestræbelser vil kunne lykkes.

Jesus sagde imidlertid: „Det der er umuligt for mennesker er muligt for Gud.“ (Lukas 18:27) Han sagde også til sine disciple: „Fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Som Guds hovedmodstander hadede Satan Jesus og brugte politiske og religiøse ledere til at angribe ham — lige fra kong Herodes, der prøvede at slå ham ihjel som barn, til præsterne, der brugte romerrigets myndighed til at slå ham ihjel ved at hænge ham på en pæl. Satan prøvede også at lokke Jesus med en stor fristelse — „alle verdens riger og deres herlighed“ — hvis blot Jesus ville tilbede ham. (Mattæus 4:8) Men Jesus afviste Satans bestræbelser for at blive herre over ham; han bevarede sin uangribelighed under de grusomme lidelser han kom ud for da han blev pisket og derefter naglet til pælen.

Det er værd at lægge mærke til at Jesus i det mørke øjeblik hvor det så ud til at han havde lidt nederlag, viste at han i virkeligheden havde vundet en afgørende sejr over Satan. En af dem der led sammen med ham, en røver, bad: „Jesus, husk mig når du kommer i dit rige.“ Gennem Jesus havde selv denne simple forbryder fået en vis forståelse af at Guds rige er menneskets eneste håb. Jesus svarede: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:42, 43.

Her forbandt Jesus tydeligt sit rige med Paradiset og viste at det ville spille en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af Jehovas oprindelige hensigt med jorden. Men hvornår? Hvordan? Det er indlysende at Satans onde ordning først må fjernes. Der er meget der tyder på at det snart vil ske.

Da Jesu disciple spurgte ham hvornår dette ville ske, svarede han at verdenskrig, fødevareknaphed, jordskælv, pest, tiltagende lovløshed, mærkelige og frygtindgydende tegn på himmelen, stor angst for fremtiden og andre faktorer ville udgøre et sammensat tegn på at „enden“ var nær. (Mattæus 24:3-14; Lukas 21:10, 11, 25, 26) Disse ting har vi siden 1914 oplevet i et omfang som aldrig før. Og Jesus sagde: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op . . . for jeres befrielse nærmer sig. Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær.“ (Lukas 21:28, 31) Ja, menneskenes indbyrdes grusomhed vil snart høre op!

Det er derfor Jehovas vidner allerede nu er ved at gøre store forandringer i deres liv og omhyggeligt og flittigt studerer Bibelen og gør hvad den siger. De tager ikke del i politiske konflikter og de ’øver sig ikke i våbenfærd mer’. De bestræber sig for at have et mildt sind og at elske næsten. Jesus sagde: „Lykkelige er de som stifter fred,“ og: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ — Esajas 2:4; Mattæus 5:5, 9.

Paradiset genoprettes

Til Guds fastsatte tid vil Kristus Jesus kæmpe mod „jordens konger og deres hære“ og fuldstændig rense jorden for ethvert spor af Satans verden. Denne vældige sejr vil være kulminationen på „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse“. Satan og hans dæmoner vil derefter blive ’bundet’, eller forhindret i at øve deres onde indflydelse over menneskene, i tusind år. — Mattæus 24:21; Åbenbaringen 16:14-16; 19:11-20; 20:1-3.

Og så? Der vil da være „nye himle og en ny jord“ hvor ’retfærdighed bor’ — Guds rige vil da have fuldt herredømme, og ’hans vilje vil ske, som i himmelen, således også på jorden’. (2 Peter 3:13; Mattæus 6:10) Under Rigets ledelse vil jorden gradvis blive omdannet til et paradis. Og det er i dette paradis at den røver der døde sammen med Jesus vil blive oprejst fra de døde som en af de millioner der ligger „i mindegravene“ og som hører Jesu stemme ’og kommer ud’. — Johannes 5:28, 29.

Hvad vil denne tidligere forbryder finde? At romerrigets og alle andre rigers og regeringers korruption og grusomhed er forsvundet for evigt! I stedet for den sataniske ånd der bevirkede at jorden blev fyldt med grådighed, begær, had og frygt, vil der være en vidunderlig atmosfære af fred, glæde, enhed og kærlighed. Det åndelige paradis som millioner af tjenere for Jehova allerede nyder, vil blive udbredt til hele jorden. „Kødets gerninger“, som for eksempel „utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse“ vil være fjernet, for ’de der øver sådanne ting skal ikke arve Guds rige’. — Galaterne 5:19-21.

Røveren havde uden tvivl øvet nogle af disse ting, men efter at han er blevet oprejst vil han ’begynde på en frisk’, for „den der er død er blevet frikendt fra sin synd“. Røveren har allerede fået „den løn synden betaler . . . døden“ og har udsigt til at modtage „den gave Gud giver“, det vil sige „evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre“. — Romerne 6:7, 23.

Hvilken befrielse og hvilken fremtid venter ikke røveren og millioner af andre! Når Guds rige hersker over hele jorden med retfærdighed og visdom, vil den give sin afgrøde, og den vil blive forskønnet. Alle jordens dyr, i deres mange fascinerende variationer, vil igen blive underlagt mennesket som i begyndelsen. (1 Mosebog 1:28; Esajas 11:6-9) Det jordiske paradis, den skønne jord, vil være „en evig glæde“.

Hvad der er endnu vigtigere er at Jehovas hellige ånd vil få frit løb og bære frugt i rigt mål — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Galaterne 5:22, 23) Alle racer og nationaliteter vil blive et stort broderskab. Hvordan? Ved at de ’ifører sig kærligheden — enhedens fuldkomne bånd’. Menneskenes indbyrdes grusomhed vil da være ophørt for evigt. — Kolossenserne 3:14.