Kom til områdestævnet „Rigets fremgang“!

INGEN ved bedre end Jehova Gud selv at hans tjenere på jorden har brug for at mødes til store stævner. Det var grunden til at han forordnede at hans folk i fortiden, israelitterne, skulle samles tre gange om året på det sted han havde udvalgt, Jerusalem. Dér hørte de Jehova Guds lov oplæst, modtog formaning og nød uden tvivl at tale sammen om hvordan Jehova Gud havde velsignet dem. — 2 Mosebog 23:14-17; 34:23; 5 Mosebog 16:16, 17; 2 Krønikebog 8:13.

Israelitterne kom imidlertid ikke blot sammen til disse højtider, men også ved særlige lejligheder, som for eksempel indvielsen af kong Salomons tempel, hvor sammenkomsten varede 14 dage, samt indvielsen af Jerusalems genopbyggede mure på Nehemias’ tid. — 1 Kongebog 8:65, 66, NW; Nehemias 12:27-43.

Der er således god bibelsk baggrund for at Jehovas Vidner i nyere tid har holdt stævner, sådan som de har gjort i over hundrede år, nemlig siden 1879. Og i de sidste 37 år har vi, ligesom israelitterne i fortiden, mødtes tre gange om året, to gange til kredsstævner og én gang til områdestævne, landsstævne eller internationalt stævne.

Hvor blev vi begejstrede over rapporterne fra sidste års områdestævne „Enhed under Guds rige“!a Brødrene mærkede som aldrig før den verdensomspændende enhed. I mange lande var der nye højdepunkter i antallet af tilstedeværende. For eksempel rapporterede Zambia, der har 57.034 forkyndere, 417.122 tilstedeværende ved 24 stævner. Det svarer til hver 15. af landets indbyggere! Vækker sådanne rapporter ikke et ønske i os om at være til stede ved dette års områdestævne med temaet „Rigets fremgang“?

Hvorfor vi har brug for at samles

Hvorfor har vi brug for at komme sammen i tre og en halv dag for at styrke os selv åndeligt? Peter minder os om følgende: „Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke.“ — 2 Peter 3:11, 12.

År for år lokkes og presses vi mere og mere til at holde op med at gøre de ’handlinger der hører en hellig adfærd til’. Ja, for hver dag der går, bliver verden mere voldelig, mere ond, mere fordærvet, mere korrupt, mere fornedret og mere umoralsk. Og de allestedsnærværende medier giver bevis på dette, både aviser, ugeblade, radio, film og fjernsyn. Især de af os der må være sammen med verdslige mennesker for at tjene til livets ophold eller for at få en uddannelse, oplever at vor åndelige sundhed konstant er under angreb.

Hertil kommer det pres der lægges på os for at få os til at vende os bort fra de ’handlinger der hører gudhengivenhed til’ — fra vort tosidede arbejde med at forkynde den gode nyhed om Guds rige og med at gøre disciple. Den kommercielle verden søger at presse og friste os til at blive materialistiske — til at bruge så megen tid og så mange kræfter og midler på at skaffe os de såkaldte livets goder at vi næsten ikke får tid eller har kræfter til at udføre den hellige tjeneste. I denne henseende ser det ud til at underholdningsindustrien er en endnu større trussel mod Guds folk. Meget passende advarede Jesus os om disse ting med ordene: „Men vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. . . . Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at . . . bestå over for Menneskesønnen.“ — Lukas 21:34-36.

Programmet til områdestævnet „Rigets fremgang“ er udarbejdet med henblik på at give alle Guds tjenere den hjælp de behøver for virkelig at kunne leve efter Jehovas retfærdige principper og udruste dem til endnu bedre at kunne forkynde Riget og gøre disciple.

Planlæg allerede nu at være der

Vi må især huske på at stævnet varer tre og en halv dag, og at det begynder torsdag eftermiddag. Tjenesten på arbejdsmarken falder i år fredag eftermiddag. Når man sammenligner sidste års antal tilstedeværende om torsdagen med antallet om søndagen, kan man spørge om ikke nogle af os kunne gøre mere for at være til stede ved stævnets begyndelse torsdag eftermiddag. Et af højdepunkterne ved stævnet sidste år var foredraget om torsdagen med temaet „Musik til pris for Jehova“. Her fik vi ikke blot den spændende meddelelse at der ville komme en ny sangbog, men der blev også spillet uddrag af ni smukke melodier, hvilket gav os en forsmag på den nye sangbog. Det vil være en stor glæde for vore brødre i de engelsktalende lande at kunne bruge den nye engelske sangbog ved dette års firedages stævne.

De fleste af os har nogle feriedage til disposition hvert år. Mon ikke flere af os kunne planlægge at overvære hele stævnet i ferien? Eller kunne vi ikke bringe det offer at holde fri to dage uden løn af hensyn til en stor åndelig fest? I Honduras har nogle brødre mistet deres arbejde simpelt hen fordi de bad om at få fri så de kunne overvære et stævne. En søster bad om to dage fri til at overvære stævnet „Enhed under Guds rige“ — og blev truet med at hun ville blive sagt op. En sagfører, hvis kone er et Jehovas vidne, hørte om dette og sørgede for at denne søster fik et arbejde til en højere løn lige efter stævnet.

Den engelske årbog for 1984 fortæller om hvordan mere end 30.000 spanske og portugisiske brødre rejste hele den lange vej til Belgien til et stævne, på et tidspunkt hvor de ikke kunne holde stævner i deres egne lande. Den fortæller også om de vanskeligheder vore brødre i Alaska står over for når de skal til stævne. Om de bestræbelser en samoansk broder gjorde sig for at overvære et stævne på Fiji, læser vi: „Han var ikke ung, men gammel; ikke stærk, men svagelig; ikke rask og rørig, men havde klumpfod; han havde ikke et godt syn, men var blind på det ene øje. For at komme til stævne skulle han bruge penge, og for at skaffe dem måtte han samle kokosnødder. Han bar dem, cirka 15 ad gangen, omkring tre kilometer til et sted hvor han knækkede dem, skar frugtkødet ud og bredte det ud så det kunne tørre, hvorefter han solgte det som kopra.“ Det tog ham godt fire uger at tjene nok til rejsen. Måtte vi være lige så besluttede på at overvære stævnet som han var!

Vi bør også tænke på at vore stævner ikke blot tjener til at opbygge os åndeligt, men at de ofte resulterer i at der bliver aflagt et stort vidnesbyrd over for udenforstående. Læg for eksempel mærke til hvad en journalist havde at sige om områdestævnet „Enhed under Guds rige“ i Athen. I det græske tidsskrift Galaxias gennemgik han først ret grundigt programmet for hver dag, og derefter skrev han:

„Uanset om man kan acceptere Jehovas kristne vidners synspunkter eller ej, var besøget på ’Apollo’ Stadion under Jehovas Vidners stævne en begivenhed der gjorde et dybt indtryk på den besøgende. . . . Ingen kan benægte at deres tro i høj grad har påvirket deres liv, eller, med andre ord, at de lever deres tro. De er nidkære, men de er ikke fanatiske. De elsker Gud, men de elsker også mennesker.“

Måtte alle Jehovas kristne vidner, såvel som alle andre der elsker sandhed og retfærdighed, gøre alt hvad de kan for at overvære stævnet „Rigets fremgang“ — og dét lige fra begyndelsen til slutningen!

[Fodnote]