Fuld tillid i en voldspræget tidsalder
„Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ — Amos 3:8, NW.
1. (a) Hvilken storslået forret har vi i forbindelse med Jehovas navn? (b) Hvordan ophøjede Jesus og Paulus Jehova og hans navn?
„DEN suveræne Herre Jehova“ — hvilken passende betegnelse for den højeste hersker i universet! Trods alle sekteriske indvendinger er det et storslået privilegium at påkalde Jehova ved hans navn, at have et nært forhold til ham og at forkynde hans navn og hensigter for andre. Da hans søn, Jesus, var her på jorden, sagde han: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige.“ I en bøn til Jehova sagde han om sine disciple: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det.“ Og apostelen Paulus citerede fra de gamle hebraiske profeter, idet han sagde: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ — Lukas 4:18; Johannes 17:26; Romerne 10:13; Joel 2:32, NW.
2. (a) På hvilken måde priste Amos Jehova? (b) Hvilken opgave fik Amos i overensstemmelse med hans navns betydning?
2 Amos var en af disse profeter i fortiden. Han ophøjede Jehovas navn, idet udtrykket „den suveræne Herre Jehova“ forekommer 21 gange i hans bog i Bibelen (ifølge New World Translation). Navnet Amos betyder „som bærer en byrde“. Ja, ligesom Jehovas loyale vidner i dag bar han en tung ansvarsbyrde. Amos var fårehyrde og frugtavler, og han havde åbenbart ikke fået nogen særlig uddannelse til sin gerning som profet. Dog var han tydeligvis godt kendt med Guds ord, og Jehovas ånd var over ham, så han kunne udføre sin vanskelige opgave. Hvori bestod den? I at han forlod sit hjemland Juda og som missionær rejste til et frafaldent folk, nemlig tistammeriget Israel mod nord. Der, i Israel, med hovedstaden Samaria, skulle han forkynde et yderst upopulært domsbudskab.
3. Hvilken betimelig ’fortrolig sag’ blev åbenbaret gennem Amos?
3 Vægrede Amos sig ved at påtage sig denne opgave? Nej, slet ikke! Han levede i en tid der var præget af vold, men folk havde behov for at blive mindet om at noget endnu værre ville komme, nemlig en ’ulykkesdag’. Israelitterne gik op i mad og drikke. De slængte sig mageligt på deres elfenbenslejer og luksuriøse divaner, og tænkte ikke på Jehova og hans sande tilbedelse. (Amos 6:3-6, NW) Jehova besluttede at straffe dem, men først skulle de have en profetisk advarsel. Som han selv erklærede: „Den suveræne Herre Jehova gør nemlig intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ — Amos 3:7, NW.
Opfyldelse i vor tid
4. (a) Hvorfor er de gamle profetier blevet bevaret? (b) Gennem hvilken kanal bliver deres betydning i dag gjort kendt?
4 Har denne gamle profeti betydning for os i dag? Ja, den indeholder et magtfuldt budskab til os! Guds inspirerede ord blev samlet under guddommelig ledelse, og det er blevet bevaret til „endens tid“ til gavn for Guds folk „til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. Dets profetiske betydning erfarer vi gennem „den trofaste og kloge træl“, den gruppe af salvede kristne som Herren, Jesus Kristus, nu benytter til at uddele åndelig „mad i rette tid“ til hele Guds folk. — Daniel 12:4; 1 Korinter 10:11; Mattæus 24:45-47.
5. Hvordan skulle vi reagere på Jehovas ord i Amos 3:8?
5 Betragter vi denne „fortrolige sag“ der er omtalt i Amos’ profeti som noget sekundært, som noget vi blot interesserer os for når vi har tid tilovers? Lad os forestille os at vi befandt os alene på en åben slette, og stilheden pludselig blev brudt af et løvebrøl. Hvordan ville vi da reagere? I en sådan situation hvor det drejer sig om liv eller død, ville vi reagere lynhurtigt, ikke sandt? Vi ville ikke tøve! Skulle vi da ikke reagere på samme måde over for Jehovas profetiske udtalelser? Jehova siger selv: „En løve brøler! Hvem frygter da ikke? Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ (Amos 3:8, NW) Det er derfor vigtigt at vi gør andre bekendt med denne profeti og dens betydning. Men hvordan?
„Gå hen og profetér“
6. På hvilke måder ligner kristenheden det gamle Samaria?
6 Jehova befalede Amos: „Gå hen og profetér for mit folk Israel.“ (Amos 7:15, NW) Modbilledet til dette frafaldne Israels rige er vor tids materialistisk indstillede kristenhed, der sætter sin lid til vold eller trusler om vold for at kunne overleve, og som indtager en fjendtlig holdning til den suveræne Herre Jehova, idet den hader hans navn. Hvad udtrykket „kristen“ angår, benytter kristenheden det kun som en etikette, for den modstår Kristi kommende retfærdsrige. Jesus selv kalder kristenhedens religionsudøvere for ’dem som øver lovløshed’. — Mattæus 7:21-23.
7, 8. (a) Hvordan er forkyndelsen af dommen over kristenheden blevet udbredt mere og mere i årenes løb? (b) Hvilken frihed er blevet forkyndt for „fanger“, og med hvilket resultat?
7 Siden Rigets oprettelse i himmelen i 1914 har vor tids Amosskare, Jehovas Vidner, forkyndt hævnens dag fra Jehova overalt i kristenheden. En indtrængende advarsel har især lydt i kristenhedens lande fra 1919 til 1939, og den fortsætter med at lyde den dag i dag. For Jehovas Vidner var årene under den anden verdenskrig (1939-1945) en tid med forfølgelser, men også en tid med reorganisering. I 1943 begyndte man på Vagttårnets bibelskole Gilead at uddanne missionærer, og ved slutningen af den anden verdenskrig blev disse sendt ud til det ene land efter det andet for at udbrede budskabet om Riget. Arbejdet inden for kristenhedens domæne blev således udvidet, især i Italien, Portugal, Spanien og de mange latinamerikanske lande.
8 „Gå hen og profetér,“ lød befalingen. Gudhengivne familier rejste fra Canada, De forenede Stater, England, Europa og Australien for at slutte sig til missionærerne i de nye områder hvor behovet var stort. Med tillid forkyndte de hvad ’den suveræne Herre Jehova havde talt’. Jehovas ånd har været med hans vidner der overalt i verden har forkyndt hans „hævnens dag“ over kristenheden og „frihed for fanger [af falsk religion]“. (Esajas 61:1, 2; Zakarias 4:6) Følgelig er der i de sidste 40 år sket en forbløffende vækst i antallet af dem der måned for måned deltager i forkyndelsen af Riget, nemlig fra 109.794 i 1943 til 2.501.722 i 1983.
Et mønster for hele verden
9, 10. (a) I hvilken udstrækning blev domsbudskabet forkyndt på Amos’ tid, og hvilken parallel har vi i dag hertil? (b) Hvordan betragter såkaldte hedninger kristenheden, som forudskildret i Amos’ profeti?
9 Dette følger mønsteret fra Amos’ tid, hvor domsbudskabet også skulle forkyndes i Asdod — det hedenske tilbedelsescenter i det nærliggende Filisterland — og endog i det fjerntliggende Ægypten. For den suveræne Herre Jehova havde talt, idet han havde sagt: „Forkynd det på tårnborgene i Asdod og på tårnborgene i Ægyptens land og sig: ’Saml jer på Samarias bjerge og se den megen forvirring i dets midte og undertrykkelsen deri. De ved ikke hvordan man handler redeligt,’ lyder Jehovas udsagn, ’de som oplagrer vold og hærgen i deres tårnborge.’“ — Amos 3:9, 10, NW.
10 På samme måde er budskabet om at Jehovas hævn vil blive eksekveret over kristenheden blevet forkyndt langt ud over dens domæne — i Afrika, på øerne i havene og i mange dele af orienten. I Bibelen benyttes Ægypten som et symbol på hele den onde verden der har fjernet sig fra Gud. I overensstemmelse hermed er budskabet om kristenhedens dom blevet forkyndt overalt i verden. (Jævnfør Esajas 19:19, 20.) Mange af de såkaldt hedenske nationer er udmærket klar over den ’forvirring, undertrykkelse, uredelighed, vold og hærgen’ der råder i kristenheden. De har i århundredernes løb set hvordan kristenhedens missionærer har deltaget i ideologiske krige og revolutioner og hvordan de har banet vej for international våben- og narkotikahandel. Når en missionær fra Vagttårnsselskabet begynder at tale med en buddhist, bliver han ofte mødt med denne indvending: ’Men se dog på den moralske tilstand blandt de kristne; vi buddhister har langt bedre moralbegreber. Hvorfor skulle vi da forandre os?’ Missionæren må så forklare at kristenhedens religion er noget helt andet end Bibelens kristendom. Først da finder han et hørende øre.
11. Hvad svarer Samarias fordærv til i dag?
11 Ligesom i fortidens Samaria kan man om kristenhedens politikere og embedsmænd — i høje og lave stillinger — sige at „de ved ikke hvordan man handler redeligt“. I de fleste såkaldt kristne lande hjemsøges gaderne desuden af vold og lovløshed. (Mattæus 24:3, 12) Dette står som en slående kontrast til de mere fredelige forhold i mange „ikke-kristne“ lande.
12. Hvordan har kristenheden ’oplagret vold og hærgen’?
12 Også internationalt lægges der i chokerende omfang planer om „vold og hærgen“. Ikke nok med at kristenhedens nationer har anstiftet de to verdenskrige og dermed pådraget sig blodskyld i forbindelse med nedslagtningen af cirka 69.000.000 mennesker, men kristenheden er nu i høj grad engageret i kampen mellem de to supermagter, „Sydens konge“ og „Nordens konge“, med det resultat at kristenhedens nationer lader morderiske atomvåben opstille på deres områder.
13. I hvilken henseende er politiske voldsforkæmpere med til at opfylde Daniel 11:40 og Lukas 21:25?
13 Under et besøg i Japan udtalte den øverste talsmand for „Sydens konge“: „Atomvåbnenes eneste værdi er at de sikrer at de aldrig bliver brugt.“ Hvorfor har man dem da overhovedet? Fordi Satan, denne verdens gud, har bragt nationerne i et dilemma som de ikke kan slippe ud af. I forbindelse med styrkeprøven mellem de to supermagter har den øverste talsmand for „Nordens konge“ sagt at man ville rette mellemdistanceraketter mod USAs fastland ved at stationere dem „i oceanet og havene“. Alt dette er en opfyldelse af Jesu profeti om at der ville være „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind på grund af havets larmen og dets oprør“. — Daniel 11:40; Lukas 21:25; Åbenbaringen 12:9, 12.
14. På hvilke måder minder denne situation og dens udfald os om det der skete på Noas tid?
14 Ikke siden Noas tid har menneskeheden oplevet en sådan hærgen, sammen med truslen om mere vold. Den historiske beretning om Noas tid lyder: „Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang. . . . Og jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold.“ På grund af denne ondskab og vold tilintetgjorde Jehova de onde ved hjælp af Vandfloden. I dag er det også hans hensigt at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — 1 Mosebog 6:5-13, NW; Åbenbaringen 11:18; Lukas 17:26, 27.
Kristenheden plyndres
15. Hvordan lod Jehova „en modstander“ eksekvere dommen over Samaria?
15 Hvad vil denne konfrontation mellem verdens supermagter til sidst ende med? Det har Jehova sagt noget om, sådan som vi læser i Amos 3:11: „Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Der er en modstander, ja, rundt om landet, og han skal nedstyrte din styrke fra dig, og dine tårnborge skal plyndres.’“ (NW) Hvem er denne „modstander“? På Amos’ tid var det den assyriske verdensmagt. Assyriens mægtige hær blev ledet af Jehova og af ham benyttet som en symbolsk „kæp“ til at eksekvere dommen over det frafaldne Samaria, sådan som det skildres i Esajas 10:5, 6: „Ve! Assyreren, min vredes kæp, og min fordømmelses stav som er i deres hånd! Mod en frafalden nation vil jeg sende ham, og mod folket som er genstand for min heftige vrede vil jeg beordre ham, til at tage meget bytte og tage meget rov og gøre det til et sted der er trådt ned som leret på gaderne.“ — NW.
16. (a) Hvordan beskriver Åbenbaringen 17 en tilsvarende konfrontation i dag? (b) Hvilken udvikling tyder på at kristenhedens undergang er nær?
16 På samme måde vil Jehova benytte en svært bevæbnet nutidens „assyrer“ som sin „kæp“ og „økse“ til at eksekvere dommen over den frafaldne kristenhed. Ja, alle dele af den falske religions verdensimperium, Babylon den Store, vil på én og samme tid blive ødelagt af de farlige „horn“ — de militariserede politiske magter der allerede nu er medlemsnationer af FN. (Esajas 10:15; Åbenbaringen 17:5, 16, 17) I nyhedsmedierne kan man ofte høre rummelen fra denne forestående konfrontation. For eksempel kunne man for nylig læse følgende i U.S. News & World Report: „Det er ikke blot i Polen at katolicismen og kommunismen synes at styre mod en konfrontation. Siden 1978, da den polskfødte Johannes Paul II blev pave, har der i hele Østeuropa været stadig voksende gnidninger mellem kirken og de kommunistiske regeringer. Blandt de romersk-katolske biskopper i den sovjetiske blok er en ny, aggressiv holdning blevet mærkbar. . . . Det at paven så stærkt går ind for den katolske sag har bidraget til konfrontationsatmosfæren. . . . De kommunistiske regeringer gør ingen hemmelighed af den mistro de nærer til paven.“
17. Hvad siger Amos’ bog, såvel som andre profetier, om plyndringen af falsk religion?
17 Det vil derfor gå netop som Jehova har forudsagt i Amos 3:15: „’Og elfenbenshusene skal gå til grunde og mange huse styrte om,’ lyder Jehovas udsagn.“ (NW) Kristenhedens rigdomme og materielle ejendele vil blive ødelagt, sammen med alle den falske religions besiddelser. — Ezekiel 7:19; Åbenbaringen 18:15-17.
18. (a) Hvilket hovmodigt skridt vil „assyreren“ derefter tage? (b) Hvad vil dette udløse, og med hvilket resultat for Jehovas folk?
18 Men vil dette betyde at Jehovas loyale tjenere straks bliver udfriet fra den forsmædelse, forfølgelse og undertrykkelse som Satans verden har bragt over dem? Ikke straks! For den politisk indstillede ’assyrer’ — „kæppen“ og „øksen“ som Jehova benytter til at eksekvere dommen over den frafaldne kristenhed — vil hovmodigt ophøje sig over for Jehova ved at vende sig mod hans trofaste vidner her på jorden. Men forgæves! (Esajas 10:15-19) Som apostelen Johannes så i et syn vil „jordens konger“ — de politiske magter der udgør FN, „vilddyret“ — samle sig for at føre krig mod Guds indsatte „kongers Konge og herrers Herre“. Dette vil være signalet til Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. I denne krig vil alle Satans styrker på jorden blive tilintetgjort, og „enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“. — Åbenbaringen 16:14, 16; 19:11, 16, 19-21; Romerne 10:13.
19. Hvilken tillid skulle Amos’ eksempel og opfyldelsen af hans profeti mod Samaria, indgive os?
19 Hvordan handler du da i denne voldsprægede tidsalder? Sikkert med fast tillid til at Jehova vil hævde sit profetiske ord! Og med samme beslutsomhed som Amos, der forkyndte et upopulært domsbudskab for et frafaldent folk! Men hvordan kan du selv forblive i live og opnå livet i den storslåede nye orden som den suveræne Herre Jehova har beredt dem der elsker ham? Det spørgsmål vil den næste artikel besvare.
Repetitionsspørgsmål:
■ Hvordan var Amos et godt eksempel for os der lever i en voldspræget tidsalder?
■ Hvilken ’fortrolig sag’ har vi nu den forret at forkynde?
■ På hvilke måder var fortidens Samaria et billede på kristenheden?
■ Hvordan vil denne volds- prægede tidsalder ende, og hvad tyder på at denne ende er nær?
[Illustration på side 9]
Den suveræne Herre Jehova befalede fårehyrden Amos at forkynde et upopulært budskab
[Illustration på side 12]
Babylon den Store kan nu læse „skriften på væggen“