Et særligt „distrikt“
MANGE unge kristne betragter skolen som et særligt „distrikt“ de har adgang til, og er derfor vågne for lejligheder til at aflægge vidnesbyrd for lærere og klassekammerater. Susan, en 13-årig pige fra Canada, har haft gode resultater af dette.
„I december bad min lærer klassen om at skrive en fristil i form af en ’julehistorie’. Jeg valgte at kalde min ’En rapport om julens oprindelse’. Med skolens opslagsværker og artikler i Vågn op! som kildemateriale lykkedes det mig at skrive en oplysende stil.“ Hvad mente læreren om den?
„Ved slutningen af stilen skrev min lærer denne kommentar: ’Meget velskrevet, Susan! Jeg beundrer dig for din ærlighed og respekterer din overbevisning. Med den omtanke og forståelse du viser, vil du altid blive respekteret. Jeg håber du vil holde fast ved de beundringsværdige egenskaber du ejer i dag. Lad mig til sidst sige at det er forfriskende og udbytterigt at stifte bekendtskab med noget, mundtligt eller skriftligt, som en i din alder har dannet sig en mening om og holder fast ved.’
Efter selv at have læst stilen lod han alle på lærerværelset læse den. Sådan fik de alle et vidnesbyrd. Det førte til at jeg besluttede, og fik mod til, at tale om Bibelen med andre i skolen.
Alle mine skolekammerater ved selvfølgelig at jeg er et af Jehovas vidner, og da de hørte hvad jeg havde skrevet om, ville de også læse min stil. De virkede så interesserede at jeg lovede at give hver af dem et nummer af Vågn op! med en artikel om julen. Det var nummeret for 22. december 1979, hvor der også var en artikel om ’discomusik’ [på dansk 22. februar 1980].
Da jeg kom hen i skolen med disse numre, var der flere andre i klassen der så dem og som også gerne ville have et eksemplar. De var så interesserede i ’discoartiklen’ at jeg besluttede at give hver af dem et nummer af bladet for 22. marts 1979 [på dansk 22. juni 1979], hvor der er flere artikler om emnet. Jeg afsatte 26 blade til mine skolekammerater.
En anden gang viste skolesundhedsplejersken en film om personlig udvikling, og jeg gav flere af mine veninder et eksemplar af bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom. Denne bog havde virkelig hjulpet mig til at forstå de forandringer og problemer man støder på mens man vokser op, fortalte jeg.
Da de andre i klassen så pigerne læse og diskutere denne bog, spurgte de også denne gang om ikke de kunne få en selv — det gjaldt også nogle af drengene. I alt afsatte jeg 17 ’Ungdomsbøger’ ved den lejlighed. . . .
Ved en anden lejlighed sagde en pige i skolen til mig at hun gik i søndagsskole og læste i Bibelen men ikke kunne forstå den.
Så sagde jeg at jeg havde en Bibel der var let at læse og gerne ville vise hende den. Jeg kom med både Ny Verden-oversættelsen og Min bibelhistoriebog og viste hvordan denne kunne hjælpe hende til at forstå Bibelen. Det var hun meget begejstret for.“
Hvad mener Susan om at forkynde i skolen? „Jeg er virkelig glad for at forkynde for mine skolekammerater og regner det for en forret at virke i dette særlige distrikt.“
Går du i skole? Hvorfor da ikke benytte dig af dit særlige „distrikt“?