Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w84 15/11 s. 26
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • „Krigen raser, men Babylon sover uforstyrret“
  • Erstatningsmødre
  • Blind tro
  • Kan kristne benytte sig af surrogatmoderskab?
    Vågn op! – 1993
  • Den falske religions dramatiske endeligt forudses
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
  • En nation der modstår Gud må falde
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1965
  • Det er ikke lige meget hvilken gud man tilbeder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
w84 15/11 s. 26

Nyheder på nært hold

„Krigen raser, men Babylon sover uforstyrret“

Under denne overskrift omtalte The New York Times ruinerne af det gamle Babylon i nutidens Irak. Den nådeløse krig mellem Irak og Iran raser, men „i Babylon er der stille . . . Der er ingen guider, ingen vagter, og næsten ingen besøgende“. Andre af fortidens byer — Rom, Athen og Alexandria — myldrer af liv. Hvorfor er Babylon da kun en ubeboet ruindynge? Og hvad kan vi lære af det?

Bibellæsere kender ordene i Jeremias 50:38 og 51:64, hvor det forudsiges at Babylon skulle ligge i ruin til evig tid: „Tørke over dets vande, så de tørres ud! Thi det er et land for gudebilleder.“ „Således skal Babel gå til bunds og ikke mere komme op for al den ulykke, jeg [Jehova] sender over det!“

Babylon, grundlagt af Nimrod, havde været center for jordens første politiske storrige. Senere, fra 632 til 539 f.v.t., blev det en veritabel verdensmagt. Kort før dets undergang pralede Nebukadnezar II af byens storhed: „Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede?“ (Daniel 4:30) Byens hængende haver regnes blandt oldtidens syv underværker. Byen var også meget religiøs, idet den havde mindst 53 templer. Dens mure ansås for at være uigennemtrængelige, men hverken disse eller byens falske guder og templer kunne redde den fra at falde for medernes og persernes hånd i 539 f.v.t. Byen kom senere til at ligge helt i ruiner, som den stadig gør. Guds ord var gået i opfyldelse.

Mange falske læresætninger som stammer fra Babylon er blevet videreført af trossamfund i og uden for kristenheden. Alle disse falske religioner kaldes meget passende „Babylon den Store“, og Åbenbaringen 18:21 fortæller at denne vil blive ’slynget ned så hun aldrig skal findes mere’. Byen Babylon ligger i ruiner, men nutidens Babylon den Store eksisterer som et verdensimperium af falsk religion. Vi gør vel i at følge befalingen: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åbenbaringen 18:2-4.

Erstatningsmødre

Kunstig befrugtning af en kvinde omtaltes allerede i 1799. Det er dog først i de senere år blevet mere udbredt. The New York Times fortæller at en kvinde der befrugtes kunstigt og føder et barn i en anden kvindes sted, kan kaldes en erstatningsmoder. Den ufrugtbare kvinde og hendes ægtemand går ind på denne ordning, og når erstatningsmoderen føder barnet adopteres dette af ægteparret. Sæden kan i dette tilfælde være fra ægtemanden eller fra en anden donor.

Mange i verden synes måske at en sådan aftale er i orden, men kristne må spørge om den er i overensstemmelse med Guds love. I Tredje Mosebog 18:20 står der: „Med din næstes hustru må du ikke have samleje.“ En bogstavelig gengivelse af grundteksten vil lyde: „Du må ikke give din udtømning af sæd til din landsmands hustru.“ Hvis en kvinde befrugtes med sæd fra en der ikke er hendes ægtemand, gør hun sig skyldig i ægteskabsbrud, en synd mod Gud. (5 Mosebog 5:18) Donoren og ’erstatningsmoderen’ er ikke af Gud føjet sammen i ægteskab. — Mattæus 19:4-6.

Blind tro

„Hovedmotivet i krig er ikke længere begærlighed, men religion,“ skriver spalteskribenten H. Gordon Green i The Toronto Star. Han peger på hvad der ligger bag krigene i Iran, Irland og Mellemøsten. Han hævder at blodet flyder i rendestenene „fordi alle er evigt forvissede om at den tro de har arvet fra deres forfædre er den eneste sande, og at alt andet er vildfarelse, Satans værk“.

Denne form for tro driver mennesker til at dræbe anderledestroende, siger Green. I nogle tilfælde siger de religiøse ledere til de unge mænd der begår en stor del af drabene, at dette er Guds vilje og at de som løn vil få evig salighed i himmelen. Ifølge Green beskriver ayatollah Khomeini de unge martyrer der kæmper for deres tro, som „Guds soldater“. Hver af dem har han givet „en lille nøgle af metal som de kan tage med i kampen — en nøgle der vil kunne åbne himmelens porte for dem“.

Vil en sådan tro føre til evige velsignelser fra Gud? Husk Jesu ord til datidens religiøse ledere: „De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“ Derfor sagde Jesus: „Lad dem være.“ (Mattæus 15:14) Nøjagtig bibelkundskab hjælper os til at undgå blot at have en blind tro, og til at tjene Jehova Gud med skyldfri hænder og et rent hjerte. — Salme 24:3, 4.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del