Spørgsmål fra læserne
■ I Hebræerbrevet 3:1-6 nævnes Moses, Jesus og Jehova Gud i forbindelse med et „hus“. Hvilket hus hentydes der til?
Det som apostelen Paulus hentydede til med ordet „hus“, var Guds folk, hans menighed.
I Hebræerbrevet 3:1-6 læser vi: „Derfor, hellige brødre, som har andel i den himmelske kaldelse, betragt den apostel og ypperstepræst som vi bekender — Jesus. Han var trofast mod Ham der gjorde ham dertil, som også Moses var trofast i hele Hans hus. Han er nemlig anset for værdig til større herlighed end Moses, eftersom den der bygger et hus nyder større ære end huset. Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud. Og Moses var som tjener trofast i hele Hans hus, som et vidnesbyrd om de ting der skulle tales om senere, men Kristus var trofast som en søn over Hans hus. Vi er Hans hus, hvis vi til det sidste standhaftigt fastholder vor frimodighed i tale og vor stolthed over håbet.“
Paulus havde forinden sagt at Jesus, som Guds søn, havde arvet et navn der var ypperligere end englenes. Apostelen havde også påpeget at hvis det ord, den lov, som Gud gennem engle overbragte Moses, fortjente at blive hørt, da måtte det ord som Guds søn havde talt, i endnu højere grad fortjene at blive hørt. (Hebræerne 1:1-4; 2:1-4) I Hebræerbrevets 3. kapitel fortsætter Paulus så med at understrege hvor høj en stilling Jesus har.
Som baggrund for dette kan vi erindre os at Mirjam og Aron havde beklaget sig over den fremtrædende rolle Moses spillede i Israel, og at Gud derefter kaldte Moses „min tjener“ og sagde: „Han er tro i hele mit hus.“ (4 Mosebog 12:7; jfr. LXX, som siger: „I hele mit hus er han tro.“ NW: „Han har fået hele mit hus betroet.“) Aron havde som ypperstepræst adgang til det gudshus der kaldtes tabernaklet (også til dets Allerhelligste), så Gud må derfor have hentydet til hele Israels nation eller menighed, da han talte om sit „hus“, det hus hvori Moses var hans tjener. Det var øjensynlig også dette Paulus hentydede til i Hebræerbrevet 3:2, hvor han sagde at Jesus var trofast mod Gud, ligesom Moses havde været det „i hele Hans hus“. Derefter skrev Paulus imidlertid at Jesus er „anset for værdig til større herlighed end Moses“. Hvad var meningen med dette?
Paulus’ ræsonnement gik ud på at „den der bygger et hus nyder større ære end huset“. Det vil ethvert menneske der har bygget et bogstaveligt hus være enig med Paulus i. Paulus sagde altså at Jesus, Guds søn, var værdig til større ære end Moses, fordi Jesus havde bygget et hus, hvilket Moses ikke havde. Dog anerkendte Paulus naturligvis at æren for alt i sidste instans tilkommer Gud. — Hebræerne 3:3, 4.
Som en videreførelse af sit ræsonnement sagde Paulus at Moses ’som tjener var trofast i hele Guds hus’. (Hebræerne 3:5) Ja, Moses var selv i Israels „hus“ eller menighed, en del af denne. Men hvordan skulle det forholde sig med den der senere skulle komme, den messianske profet som Moses var et billede på og hvis komme han havde forudsagt? (5 Mosebog 18:18, 19; Johannes 1:21, 25; Apostelgerninger 3:22, 23) Denne profet skulle blive mere end en trofast tjener i Israels hus. Kristus skulle, som Paulus skrev, være „som en søn over Hans hus“, det vil sige Jehova Guds hus. Var det over Israels hus? Nej, Paulus tænkte på noget større.
Moses havde tjent i et „hus“ hvor Lovpagten var gældende, men Jehova lovede at der skulle komme en bedre ordning, under „en ny pagt“. (Hebræerne 8:7-13; Jeremias 31:31-34) Denne nye pagt er indgået med det åndelige Israels hus eller nation. (Galaterne 6:16) Paulus sagde derfor: „Vi er Hans hus, hvis vi til det sidste standhaftigt fastholder vor frimodighed i tale.“ — Hebræerne 3:6; se også Første Timoteusbrev 3:15, Første Petersbrev 2:5 og Mattæus 16:18.
Det „hus“ Moses tjente i var altså Israels kødelige menighed, mens det „hus“ som Jesus bygger og over hvilket han tjener, er menigheden af åndelige israelitter som standhaftigt fastholder deres håb „til det sidste“. — Hebræerne 3:6.