En mindeværdig hundredårsdag

GUDS folk har haft den forret at opleve mange mirakler i nyere tid. Et af de største er væksten inden for den verdensomspændende organisation som Jehova nu benytter i den hensigt at forkynde sit navn ud over hele jorden. Det begyndte i Pittsburgh først i 1870erne med en lille gruppe oprigtige bibelstudenter. Disse blev hurtigt til flere, og snart blev det nødvendigt at danne et selskab som i overensstemmelse med loven kunne drage omsorg for den voksende organisation. Den 13. december 1884 blev Zion’s Watch Tower Tract Society derfor stiftet i overensstemmelse med staten Pennsylvaniens love.

For nylig, lørdag den 6. oktober 1984, afholdt medlemmerne af dette selskab — der nu kaldes Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania — årsmøde nummer 100, i Pittsburgh. Dette møde var på mange måder en særlig begivenhed. Ligesom man i fortiden mindedes betydningsfulde begivenheder, markerede Jehovas vidner nu med en særlig sammenkomst at der var gået hundrede år siden Vagttårnsselskabet blev indstiftet. De ønskede at takke og prise den suveræne Herre Jehova, som har beskyttet og vogtet denne voksende organisation gennem vanskelige tider i det forgangne århundrede. — Josua 4:4-8, 20-24; Ester 9:20-22; Salme 23:1-6.

Generalforsamlingen

Præcis klokken 10 om formiddagen den 6. oktober indledtes Selskabets årlige generalforsamling i Jehovas Vidners stævnehal i Coraopolis i Pittsburgh. I verdslige organisationer er generalforsamlinger som regel kedsommelige møder der udelukkende drejer sig om forretningsanliggender. Men dette møde var noget ganske andet.

Af Selskabets 429 medlemmer var 259 personligt til stede sammen med deres gæster — i alt var der 1615 som overværede mødet. De var kommet fra 53 forskellige lande — fra så vidt forskellige steder som Alaska, Antigua, Argentina, Australien, og hele vejen gennem alfabetet til Østrig. Der var også gæster fra Danmark. Det formelle valg af fire medlemmer af Selskabets bestyrelse blev fulgt af en række åndeligt opbyggende foredrag. Et af disse var bygget over den årstekst Jehovas Vidner har valgt for 1985 (fra Andet Timoteusbrev 4:5) og indeholdt en tilskyndelse til alle de tilstedeværende: „Fuldfør din tjeneste.“

Næste punkt på programmet var et gribende foredrag som blev holdt af Selskabets 91-årige præsident, F. W. Franz. Han fortalte at han aldrig var blevet så betaget som da han 65 år tidligere sammen med J. F. Rutherford for første gang havde hørt ordene „Guds organisation“. Efter at have opridset organisationens historie på jorden, gav han udtryk for sin taknemmelighed over at Jehovas organisation i 100 år har benyttet Vagttårnsselskabet som sit redskab til at give os livreddende oplysninger fra Bibelen i hænde. Broder Franz’ stemme steg til et triumferende højdepunkt da han citerede det sidste vers i Salmernes bog: ’Alt hvad der ånder, pris Jehova! HALLELUJA!’

’Jehova er med sit folk’

Jehovas vidner i menighederne i Pittsburgh viste en enestående broderkærlighed og gæstfrihed. (Hebræerne 13:1, 2) Med selvopofrende omsorg sørgede de for dejlige måltider, logi og transport, og de havde tænkt på enhver organisationsmæssig detalje da de gjorde Three Rivers Stadium i Pittsburgh klar til aftenens tre timer lange program.

Vejret på denne efterårsdag virkede som et bifaldende smil fra Jehova. De 37.733 tilhørere på stadionnet kunne derfor sidde bekvemt og lytte med værdsættelse til programmet, der telefonisk blev sendt til de 59.715 som befandt sig i 34 af Jehovas Vidners stævnehaller i USA og Canada. Programmet blev altså overværet af i alt 97.448! Samtlige fik et farverigt 32-siders program til minde om den glædelige begivenhed.

Aftenens program blev indledt med sang og bøn. Dernæst talte ti medlemmer af Jehovas Vidners styrende råd, sammen med mange andre der i lang tid har tjent Jehova, over temaet: „Jehova har altid vist at han er med sit folk.“ Som der siges i programmet: „Der er mange vidnesbyrd om at Jehova er med sine tjenere og har velsignet og fremmet deres hænders arbejde — det arbejde som udrettes med Vagttårnsselskabet som redskab. Det vil derfor være passende at vi, i overensstemmelse med tankerne fra Salme 78:2-7, benytter denne lejlighed til at fortælle den yngre generation om ’Jehovas ære og vælde og underne, som han har gjort’.“

Netop dette blev tydeligt understreget på programmet. Hitler og frafaldne religiøse fanatikere havde forsøgt at udslette Jehovas vidner „som utøj“, men disse modstandere er, som altid, „forsvundet som dug for solen“. Bibeloversætteren Goodspeed har beskrevet de kristne i det første århundrede som „et folk der oversatte og forkyndte“. Dette gælder også Jehovas Vidner i det 20. århundrede! I løbet af de 105 år før 1984 har disse kristne udgivet 8,8 milliarder bibler, bøger, brochurer, blade og traktater, på over 200 sprog. Ny Verden-oversættelsen af hele Bibelen eller af De græske Skrifter er blevet trykt på 14 sprog i 51.034.000 eksemplarer. Inden for den nærmeste fremtid vil der på engelsk blive udgivet en lommeudgave af denne bibel, samt en udgave i fire bind med store typer. Ja, Vagttårnsselskabet vil fortsat føre an med hensyn til at udgive bibler.

I programmet stod der: „At der i løbet af hundrede år kun er fire forskellige mænd der har beklædt den ansvarsfulde stilling som Selskabets præsident, taler sit tydelige sprog om hvilke trofaste mænd det er som har tjent sammen med Vagttårnsselskabet.“ Jehovas organisation går i triumf frem mod den endelige sejr. Som Martin Pötzinger, der i ni år bevarede sin integritet i nazisternes koncentrationslejre, sagde: „Hold jer til Jehova, Jesus Kristus og Guds organisation, og I vil se hans triumferende sejr over alle modstanderne.“

Aftenens sidste taler, præsident F. W. Franz, beskrev denne hundredårsdag som „en begivenhed der aldrig vil blive gentaget“. Hvor sandt! Broder Franz så tilbage på Selskabets spændende historie, og genkaldte sig hvad J. F. Rutherford, Selskabets anden præsident, havde sagt kort før sin død i 1942: „Ja, Fred, for mig at se bliver den store [skare] nu slet ikke så stor endda.“ Hertil bemærkede broder Franz: „Han døde for tidligt.“ Dengang var der færre end 100.000 Jehovas vidner i hele verden. I dag er der bogstavelig talt ’millioner af mennesker som aldrig skal dø’ der har sluttet sig til disse loyale tjeneres rækker.

Broder Franz sluttede med disse ord: „Det er betagende for os at kunne sige i forening: ’Al ære til Jehova Gud, den universelle Suveræn.’“ Med et stormende bifald tilkendegav alle de tilstedeværende at de af hele deres hjerte var enige med ham. Efter den afsluttende sang og bøn tog de hjem til deres eget land og deres egen menighed med glæde og med en fast beslutning om at fortsætte i Jehovas gerning lige til afslutningen.