Hvorfor Harmagedon er nødvendig
„GUD ER KÆRLIGHED.“ Gud ikke blot viser kærlighed, siger apostelen Johannes, men han er kærlighed — selve indbegrebet af kærlighed. — 1 Johannes 4:8.
Alligevel fremstiller nogle denne kærlighedens Gud som en gengældelsens Gud, en Gud der bringer grusom straf over dem der ikke længere nyder hans gunst. Som følge heraf har mange enten mistet troen på Gud eller de latterliggør Bibelen, idet de fremfører at den ikke kan hidrøre fra en sådan Gud. Navnlig må visse afsnit af Åbenbaringens bog holde for, dér hvor Guds domme over de onde beskrives med kulminationen i Harmagedonslaget.
For eksempel skriver Joseph Wheless i sin bog Is It God’s Word? (Er det Guds ord?): „Den sarte læser vil ikke kunne udholde den apokalyptiske vision som åbenbarer den elskværdige, angergivne sjæl blandt de stakkels syndere (hvad enten det drejer sig om arvesynden eller en dødssynd), der ’pines med ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet’, som alle ser tilfredse til mens ’røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat’ fra den almægtige Guds vredes vildskab (Åb. xiv, 10, 11). Dette er den inspirerede åbenbaring fra alkærlighedens Gud.“
Professor Gerald A. Larue fra University of Southern California tog også afstand fra beretningen i Åbenbaringens bog, idet han i tidsskriftet Free Inquiry for nylig skrev: „Ikke-troende slynges i en afgrund af lidelse som går over al forstand. Straffen er ikke lex talionis, en øje-for-øje-ret; den er heller ikke som en slægtsfejderet, hvor en hel gruppe måske fuldstændig udslettes (jvf. 1 Mos. 4:23, [24]; Jos. 6; etc.). Her gælder straffen for evigt. Der er ingen barmhjertighed, straffen er uendelig. Der er ingen tilgivelse, kun en straf som endogså udelukker tilintetgørelsens fred. Her skildres ingen sagtmodig og mild Jesus.“ Derpå citerer han Åbenbaringen 14:9-11 og fortsætter: „Her er ikke noget med at vende den anden kind til — kun ondskabsfuld, rasende gengældelse i en vildskab der får nazisternes tortur til at blegne i sammenligning.“
Forståeligt nok kan forestillingen om grusom lidelse og evig pine for syndere rejse tvivl om rigtigheden af betegnelsen ’en kærlig Gud’. Men sådanne opfattelser er grundlagt på en fejlagtig forståelse af Bibelen og dens symbolik. Intetsteds lærer Bibelen at sjælen er udødelig. Den påpeger tværtimod at „den løn synden betaler er døden“ — ikke evig pine — og at menneskets sanser, deriblandt smertesansen, ophører ved døden. — Romerne 6:23; Prædikeren 9:5, 10.
Det er straffen, ikke afstraffelsen, der varer evigt — de ondes tilintetgørelse i „ildsøen“ er nemlig fuldstændig, et symbol på varig udslettelse. (Åbenbaringen 20:14, 15; 21:8) Harmagedonslaget vil dog medføre usigelig lidelse og trængsel for menneskeheden, og det vil være den mest blodige krig der nogen sinde er blevet udkæmpet. (Mattæus 24:21, 22; Åbenbaringen 14:20; 19:17, 18) Hidrører dette fra ’kærlighedens Gud’? Vil han virkelig udløse en sådan krig?
Et udtryk for Guds kærlighed
Faktisk er det på grund af Guds kærlighed at Harmagedonslaget må udkæmpes. Jehova Guds hensigt med jorden er at føre den tilbage til dens oprindelige paradisiske tilstand og lade menneskeheden leve på den i fred og fuldkommenhed, „uden at nogen skræmmer dem“. (Ezekiel 34:28; Mika 4:3, 4; Åbenbaringen 21:4) Hvad skal man stille op med dem der ved kriminalitet og vold ville ødelægge trygheden i det genoprettede paradis? Intet system som mennesker har udtænkt, har endnu vist sig i stand til at magte dette problem. Den eneste måde hvorpå man kan sikre fuldstændig fred, er at bortrydde den blotte trussel om ondskab. Ja, Gud er nødt til at udslette de uforbederligt onde af hensyn til dem der ønsker at gøre det rette. Han handler i kærlighed, for at rense jorden for dem der ellers ville ødelægge den. — Åbenbaringen 11:18.
Men ingen behøver at dø. „[Gud] vil at alle slags mennesker skal frelses,“ skriver apostelen Paulus. (1 Timoteus 2:4) Og Peter, som også skrev under inspiration, fastslår: „Han . . . ønsker [ikke] at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Peter 3:9) Gud har truffet foranstaltning til at ’den gode nyhed om riget’ bliver forkyndt, sådan at hver enkeltperson får mulighed for at arbejde på sin egen frelse. (Mattæus 24:14; Filipperne 2:12; Galaterne 6:5) Du kan komme til at leve evigt i fuldkommenhed på en paradisisk jord. Valget er dit. (Romerne 2:5-9; Ezekiel 18:23, 32) Er dette ikke hvad man ville vente af en kærlig Gud?
Spørgsmålet om overhøjhed
For at sikre fuldkommen fred og ro vil der kun være én regering til at herske over hele jorden — Guds rige. Skyldes det ikke de mange jordiske regeringer, som alle har higet efter deres egen selviske, nationalistiske fordel, at der har været så megen ufred og blodsudgydelse over hele jorden? Disse regeringer må fjernes for at gøre plads for Guds riges retfærdige styre under Kristus. (Daniel 2:44) Du har bedt om denne himmelske regering når du har gentaget den mønsterbøn Jesus lærte sine disciple: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.
Men kender du nogen regering i dag som er villig til at afstå fra sin overhøjhed og underlægge sig Guds rige helt og fuldt? Klamrer regeringerne sig ikke tværtimod stædigt til deres egen overhøjhed, idet de uophørligt søger at udvide deres indflydelsessfære, hvorved de trodser Guds oprettede rige? (Salme 2:1-9) Har noget nogen sinde tydet på at nationerne vil overdrage deres herredømme til Gud og Kristus? At De forenede Nationers organisation har vist sig virkningsløs som redskab til fremme af verdensfreden, viser hvor uvillige nationerne har været til at fire hvor selviske nationale interesser har været inde i billedet, og til at underlægge sig en fælles myndighed. Nationerne er besluttede på at tage sig af jordens anliggender på deres egen måde. (Åbenbaringen 17:13, 14; 19:19) Harmagedonslaget må altså udkæmpes for at situationen kan blive bragt ud af dette dødvande og for at spørgsmålet om hvem der har retten til at styre jorden kan blive afgjort for altid.
For at dække menneskehedens behov
Når Jehova skrider til værks i Harmagedon vil det være med menneskehedens bedste i tanke. Overvej følgende: Hvad synes du om de nuværende verdensforhold. Bryder du dig om dem som de er? Føler du dig tryg under truslen om udslettelse ved hjælp af kernevåben? Ryster det dig at se volden tage til og dit nabolag blive mere og mere utrygt at færdes i? Frygter du for dine børns fremtid? Hvilken bedring har du udsigt til? Har nogen regering nogen sinde vist at den kunne indføre fred og velstand for hele menneskeheden? Har nogen på noget tidspunkt været i stand til at fjerne sygdom og død fra jorden? Er forholdene over hele verden ikke blevet værre trods menneskets teknologiske bedrifter, endda ofte på grund af disse? Det er kun Guds retfærdige rige der fuldt og helt vil kunne tilfredsstille menneskets behov. Det er kun ved hjælp af dét at sand fred vil komme til at råde over hele jorden. Harmagedonslaget er nødvendigt!
Men vil menneskene ikke komme ud for ubeskrivelige lidelser og trængsler når Gud skrider til handling for at rense jorden? Sådanne ting har altid været krigens følgesvende, og de vil kun følge med Harmagedon fordi nationerne hårdnakket fastholder deres modstand mod det teokratiske herredømme. De er besluttede på at kæmpe og yde modstand. (Salme 2:2, 3) Fejlen er ikke Guds. Hans advarsel er tydelig nok: „Og nu, I konger, vær kloge, lad eder råde, I jordens dommere, tjener [Jehova] i frygt, fryd jer med bæven! Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusser hans vrede op. Salig hver den, der lider på ham!“ — Salme 2:10-12.
Tænk et øjeblik over hvordan verdensforholdene ville blive hvis Gud afstod fra at gribe ind og rette op på verdensforholdene. Ville krige, vold og had ikke fortsætte med uformindsket styrke, sådan som det har været tilfældet i de forgangne århundreder med menneskers styre? Er dette ikke ved at antage et omfang hvor hele menneskeheden trues med kernevåbenkrigsførelsens rædsler og medfølgende strålingsforgiftning? Harmagedon er faktisk det bedste der kunne hænde vor klode! Det vil gøre ende på den selviske og selvmorderiske kurs nationerne følger. Det vil bortrydde de ordninger der bringer elendighed over menneskeheden, og bane vej for en virkelig retfærdig ny tingenes ordning hvor alle menneskeskabte sorger og smerter, ja selv døden, for altid vil være borte. Da vil „de tidligere ting [være] forsvundet,“ i henhold til Guds løfter. — Åbenbaringen 21:4; 2 Peter 3:13.
Vi må huske at Gud i sin visdom ved hvad der er bedst for menneskeheden og hvad der skal til for at gennemføre dette. Selv jordiske regeringer har talt for, og deltaget i, krig for at rette op på tilsyneladende uretfærdigheder eller for at kæmpe for noget man anså for at være en ædel sag. Men kun Gud er i besiddelse af den visdom der er forudsætningen for at en krig kan være fuldstændig retfærdig. Kun han kan udkæmpe en krig der ikke rammer i flæng, en krig hvor de enkeltpersoner som har en ret hjerteindstilling bliver bevaret i live, uanset hvor de måtte findes på jorden. (Mattæus 24:40, 41; Åbenbaringen 7:9, 10, 13-17) Kun Gud har ret til at påtvinge hele jorden sin overhøjhed, for den er hans skaberværk. Ja, for at fjerne ethvert spor af ondskab for altid, for at gøre ende på uretfærdighed, på undertrykkende falsk tilbedelse, ja, på selve årsagen til synd, og for fuldt ud at hellige Guds navn, må Harmagedonkrigen udkæmpes. Og det vil den blive — for „Gud er kærlighed“!
[Illustration på side 6, 7]
HARMAGEDON . . . . . . baner vej for freden