Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w87 15/8 s. 30-32
  • Forældre, beskyt jeres børn!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forældre, beskyt jeres børn!
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Unge er under pres
  • Du kan hjælpe dem
  • En mønsterfamilie
  • Hvad man kan gøre
  • En opgave der bærer sin løn
  • Oplær dit barn fra den spæde barndom
    Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
  • Underviser du dine børn?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Forældre — giv jeres børn en kærlig opdragelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Efterlign Jehova når du opdrager dine børn
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
w87 15/8 s. 30-32

Forældre, beskyt jeres børn!

HVAD ville du gøre hvis din søn kom hjem og fortalte dig at hans skolekammerater forsøgte at presse ham til at tage stoffer? Eller hvordan ville du reagere hvis din datter fortalte dig at drengene i skolen ikke ville lade hende være i fred?

Du ville uden tvivl med det samme tage affære, og prøve at finde ud af nøjagtig hvordan det forholdt sig og hvad du kunne gøre for at beskytte dit barn. Du mener sikkert at sådan bør alle forældre reagere. Men i praksis forløber det ofte helt anderledes. Mange gange er det allerede for sent når først forældrene finder ud af hvad der foregår. Alt for ofte lyder det fra forældre: „Hvordan kunne dette ske for min søn (eller min datter)?“

Unge er under pres

Hvis du har børn, er du da klar over hvilket pres de udsættes for? Gør du dig klart hvilke problemer de daglig må kæmpe med? Apostelen Peter gav denne advarsel: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ (1 Peter 5:8) Det er Satans mål at besejre og trælbinde hele menneskeheden, unge såvel som gamle, men han udgør selvsagt en større trussel for de uerfarne, ikke mindst de unge, og disse er derfor udsat for et stærkt pres.

Betragt engang nogle få eksempler. Under overskriften: „Mindreårige bag 52 procent af den samlede kriminalitet“ skriver den japanske avis Mainichi Daily News at „kriminelle handlinger begået af 14-årige ligger øverst på listen“. I De Forenede Stater har 3,3 millioner unge i alderen fra 14 til 17 år problemer med alkohol, én ud af seks teenagere tager regelmæssigt stoffer, og hvert år fødes der næsten en halv million børn af ugifte teenagepiger. Undersøgelser i visse lokalsamfund i Danmark har vist at omkring 75 procent af de 11-14-årige har været indblandet i småkriminalitet. Det er en kendsgerning at ingen børn, uanset hvor de bor, er immune over for den bølge af ungdomskriminalitet, vold og umoralitet der skyller hen over jorden.

Du kan hjælpe dem

Alt dette understreger at vore dages unge må kæmpe en hård kamp. Hvad enten de indser det eller ej behøver de hjælp fra modne, erfarne voksne for at komme sejrrige ud af denne kamp. Hvis du har børn, er du da i stand til at yde dem den fornødne hjælp? Og er du villig til at gøre den nødvendige indsats for at hjælpe dem?

Der er blevet sagt og skrevet meget om hvordan man hjælper børn, så det er ikke råd det skorter på. Problemet består snarere i at finde ud af hvilke af de mange modstridende opfattelser man bør følge. Én pædagog vil måske mene at korporlig afstraffelse er udmærket. En anden siger at det aldrig bør finde sted. Eller en ’specialist’ på området siger måske at hvis man vil undgå at forkæle sine børn må man aldrig belønne dem for deres præstationer. En anden mener derimod at ros og belønning har stor betydning hvis man vil undgå at børnene bliver usikre. En medarbejder ved et børnehospital i Toronto i Canada har meget rigtigt sagt at vi oplever „en generation af forældre der næsten er bange for at være forældre“.

I betragtning af hvor alvorlige forholdene er i vore dage, og hvor ofte børneopdragelsen slår fejl, spekulerer du måske på om det overhovedet er muligt at opdrage børn til at blive modne, velafbalancerede og, frem for alt, gudhengivne mennesker. Men før du helt giver op, husk da på disse ord af apostelen Paulus: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Gud ville bestemt ikke have givet forældre dette ansvar hvis det var umuligt at bære det.

En mønsterfamilie

Noa og hans familie levede under nogle forhold der minder meget om vor tid. Bibelen fortæller at Jehova dengang så „at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang. . . . Gud [så] på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ — 1 Mosebog 6:5, 12.

Hvad ville du gøre hvis du skulle opdrage børn under sådanne omstændigheder? Når vi sammenholder Første Mosebog 5:32 med Første Mosebog 7:6, kan vi se at alle Noas sønner blev født inden for de 100 år der gik forud for Vandfloden. Og allerede 120 år før Vandfloden var forholdene så dårlige at Jehova Gud sagde: „Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.“ — 1 Mosebog 6:3.

Til trods for disse ugunstige forhold lykkedes det Noa og hans hustru at opdrage deres tre sønner til at blive gudfrygtige unge mænd. Ved lydigt at samarbejde med deres forældre overlevede de den vandflod der udslettede datidens ugudelige generation.

Hvordan lykkedes det for Noa at beskytte sine sønner? Apostelen Paulus blev inspireret til at skrive det der står i Hebræerbrevet 11:7: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand.“ Og i Første Mosebog 6:22 får vi at vide: „Så gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“

Den trofasthed og omhu hvormed Noa gjorde Jehovas vilje har uden tvivl vist hans sønner hvor vigtigt det var at de lagde de samme egenskaber for dagen. Under arbejdet med at bygge arken må Noa have tilbragt megen tid med at tale og arbejde sammen med sine sønner, og de har været optaget af at gøre tingene i fællesskab. Og da Noa var „en forkynder af retfærdighed“, må han også have undervist sin egen familie i Jehovas love og påbud. Som følge heraf overlevede Noas familie afslutningen på den tids „verden af ugudelige“. — 2 Peter 2:5.

Hvad man kan gøre

Det er således indlysende at forældrenes eksempel spiller en vigtig rolle i forbindelse med at undervise og oplære børn på en god måde. Da en spalteredaktør ved en avis blev bedt om at nævne den største hindring forældre stilles over for i forbindelse med børneopdragelse, svarede han ganske enkelt: „Dem selv.“ De forældre der siger ét og gør noget andet modarbejder både deres egne og deres børns interesser. (Jævnfør Romerbrevet 2:21-23.) Det er yderst vigtigt at være konsekvent. Forældre bør spørge sig selv: Hvad anser jeg for vigtigst i livet? Hvad er mine personlige mål?

I Femte Mosebog 6:7 får forældre dette påbud: „Du skal indprente din søn dem [Jehovas ord] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ Kommunikationen må altså være i orden. Men at man taler sammen betyder ikke nødvendigvis at man kommunikerer. En 17-årig dreng har fortalt at han to gange forsøgte at tale med sin mor om hvad han blev udsat for i skolen i forbindelse med narkotika. „Min mor sagde bare at jeg skulle holde mig fra [stofforhandlerne],“ sagde han. Hjalp det? Åbenbart ikke, for drengen følte sig stadig fanget i en fælde på grund af presset og vidste ikke hvordan han skulle modstå det.

Når unge stilles over for problemer som de ikke selv er i stand til at løse, går de sædvanligvis først til deres forældre for at få svar på deres spørgsmål, og det er godt. Men en sådan tillid kan let nedbrydes hvis forældrene undlader at vise forståelse for de unges situation. Selv om der måske ikke findes nogen løsning på problemet i øjeblikket, vil det at man viser forståelse holde kommunikationslinjen åben.

Retledning er en anden vigtig side af børneopdragelsen. Et bibelsk ordsprog siger: „Kæp og retledning giver visdom; men en dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ — Ordsprogene 29:15.

For nogen tid siden udgav politiet i Houston i Texas en lille tryksag med titlen: „Sådan opdrages børn til at blive kriminelle.“ Man trækker måske på smilebåndet ad den skælmske stil hvori brochuren er skrevet, men omtrent hver eneste af de tolv „regler“ i den har noget med retledning at gøre — eller mangel på samme. Her er nogle få eksempler:

■ „Begynd fra den spæde barndom med at give børnene alt hvad de peger på. Så vil de vokse op i den tro at verden kun er til for dem.“

■ „Når de lærer nogle slemme ord, så le ad dem. Det får dem til at tro at de er søde. . . .“

■ „Sørg for at de aldrig får nogen åndelig oplæring. Vent til de er 21 år, og lad dem så selv bestemme hvad de vil.“

■ „Lad være med at bruge ordet ’forkert’. De kunne udvikle et skyldkompleks. . . .“

Kristne forældre er naturligvis interesserede i at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Det kræver en anstrengelse — en stor anstrengelse. Men ingen investering af tid og kræfter er for stor når enderesultatet vil betyde livet for en selv og ens børn. — 5 Mosebog 6:2.

En opgave der bærer sin løn

„Se! Sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning,“ siger salmisten. (Salme 127:3) Selv om mange år er gået siden disse ord blev skrevet, og selv om samfundsnormerne har ændret sig, er ordene stadig sande. Et vidnesbyrd herom ses i den usædvanlig store mængde unge i Jehovas Vidners kristne organisation; disse unge er vokset op og blevet ansvarsbevidste, respektable og dygtige unge mennesker. De er ikke alene til ære for sig selv, men også for deres forældre og, frem for alt, for deres Skaber, Jehova Gud.

Det kan også blive din løn at se sådanne glædelige resultater af din børneopdragelse, hvis du allerede nu tager skridt til at oplære, undervise og beskytte dine børn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del