Adam og Eva — virkelighed eller digt?

„GØR man sig ikke skyldig i en direkte modsigelse af Bibelen hvis man hævder at Adam og Eva stammede fra dyreriget?“ Dette spørgsmål som blev rejst af det katolske dagblad La Croix, udtrykker i en nøddeskal hvilket problem mange kristne står over for. De spekulerer på hvad der er tilbage af kristendommen hvis der sættes spørgsmålstegn ved skabelsen.

Vi vil bedre kunne forstå hvilke problemer der er forbundet hermed hvis vi undersøger hvad Bibelen siger om emnerne synd og død. Først og fremmest må vi vende tilbage til beretningen om hvad der skete i Edens have.

Synden og løsesummen

Det andet kapitel i Første Mosebog oplyser at Gud gav det første menneske, Adam, en befaling. Han måtte ikke spise af et bestemt træ der kaldtes „træet til kundskab om godt og ondt“. (1 Mosebog 2:17) Jerusalem-Bibelen forklarer i en fodnote at mennesket, da det overtrådte Guds befaling, tiltog sig en ret der ikke tilkom det: „Evnen til selv at afgøre, hvad der er godt, og hvad der er ondt, og så handle i overensstemmelse dermed. Ved at gøre fordring på moralsk uafhængighed fornægter mennesket sin status som skabning.“

Ved at overtræde Guds lov syndede Adam og gav menneskeheden ufuldkommenheden i arv, hvilket førte til død, som Gud havde forudsagt. Da de første mennesker havde mistet deres fuldkommenhed kunne de kun give ufuldkommenheden videre til deres afkom. Alle efterkommere af Adam og Eva — med andre ord, hele menneskeheden — ville være dømt til at dø. — 1 Mosebog 3:6; Salme 51:5; Romerne 5:14, 18, 19.

Hvordan kunne menneskeheden nogen sinde genvinde håbet om det evige liv som Adam forspildte? Princippet om „liv for liv“ som findes i den lov Gud gav gennem Moses, udtrykker klart hvad der krævedes: et fuldkomment liv måtte ofres for det fuldkomne liv som Adam forspildte. (5 Mosebog 19:21, da. aut.) Jesus, kristendommens grundsten, var fuldt ud egnet til denne opgave. Han var fri for synd og ufuldkommenhed, og var derfor som den eneste i stand til at ofre et fuldkomment menneskeliv som „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Timoteus 2:5, 6) Kristus sagde selv at dette var en af de væsentligste årsager til at han var kommet til jorden: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ — Mattæus 20:28.

Det samme krav, nemlig at løsesummen måtte gives af en der står over det ufuldkomne menneske, kommer også tydeligt til udtryk i Salme 49:7, hvor vi om menneskenes lod læser: „End ikke en broder kan en af dem på nogen måde løskøbe, og ingen kan give Gud en løsesum for ham.“ Hvordan kan det være at ingen kan ’løskøbe sin broder’? Ganske enkelt fordi intet ufuldkomment liv kan erstatte det fuldkomne liv Adam forspildte.

To vægtige vidnesbyrd

Hvis vi undersøger hvad apostelen Paulus og Kristus har sagt om dette emne, kan vi selv bedømme hvorvidt beretningen om Adam og Eva er virkelighed eller digt.

Apostelen Paulus drager en parallel mellem Adam og Jesus, idet han forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden . . . For når døden ved den enes overtrædelse kom til at herske som konge gennem den ene, da skal så meget mere de der modtager denne overflod af den ufortjente godhed og retfærdighedens frie gave, have liv og herske som konger gennem den ene, Jesus Kristus.“ (Romerne 5:12, 17) I et andet af sine breve peger han på det samme, idet han kalder Jesus „den sidste Adam“, og derved viser at kun Jesus kunne løskøbe det Adam havde forspildt. Efter sin opstandelse til liv på et åndeligt plan i himmelen kunne Jesus blive „en levendegørende ånd“ for alle dem der frelses. (1 Korinther 15:45) Men hvis Adam blot var et symbol på menneskeheden, „et kollektivt menneske“, som en fodnote i en fransk økumenisk oversættelse af Bibelen udtrykker det — falder Paulus’ argumentation da ikke til jorden?

Det vigtigste vidnesbyrd om skabelsesberetningens ægthed kommer imidlertid fra Kristus selv. Han henviste til den da han besvarede et spørgsmål som de religiøse ledere havde stillet ham: „Har I ikke læst [i Første Mosebog] at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’? . . . Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Mattæus 19:4-6) Kan vi forestille os at Jesus baserede sin undervisning om ægteskabets hellighed på noget der blot var et sagn, en myte?

Verdens visdom eller Guds visdom?

Den franske jesuiterpræst Teilhard de Chardin blev årsag til en af de største ændringer i katolsk tænkning. Han betragtede udviklingen som en gradvis opstigning til en eksistens på et åndeligt plan. Ifølge hans teori udvikles livsformerne og passerer gennem dyre- og menneskestadier for til sidst at blive forenet i et såkaldt „omega-punkt“ — Kristus. Skønt teorien i begyndelsen blev fordømt af kirken, vandt den bifald blandt mange katolske gejstlige. Den var dog tydeligvis i modstrid med Bibelen og en hån mod Gud, idet det ifølge denne teori ikke er nødvendigt at der betales en løsesum for at mennesket atter kan opnå fuldkommenhed.

Denne pseudo-videnskabelige teori fik meget alvorlige konsekvenser for den katolske kirke. I bogen L’épopée des adamites (Adamitternes epos) forklarer Jean Rondot: „Alle tendenser til oprør eller revolution inden for kirken — blandt såvel præsteskab som lægfolk — skyllede bogstavelig talt ind gennem det brud Teilhard havde fremkaldt. Nu da en vis frihed til fortolkning af Skriften var tilladt (selv om det betød at man gjorde vold på tekstens ånd), hvorfor da ikke få mest muligt ud af det og danne en ny religion efter den enkeltes smag?“

Følgerne af denne tendens er særlig tydelige i dag. Et rundspørge der i 1980 blev foretaget af et betydningsfuldt fransk institut, viste at kun 40 procent af Frankrigs katolikker troede på Adam og Eva og arvesynden. Også på andre, lige så vigtige områder, er tvivlen trængt ind. Kun 59 procent af katolikkerne i Frankrig tror på den grundlæggende kristne lære om Jesu Kristi opstandelse.

De trossamfund der har antaget evolutionsteorien holder sig absolut ikke til Bibelens lære, men giver klart udtryk for at de fremfor alt søger at indbefatte populære, moderne opfattelser i deres tro. Paulus advarede de første kristne mod denne tankegang. Han mindede korintherne om at kristendommen intet havde tilfælles med de ideer eller filosofier der dengang var på mode. Han skrev: „Hvor er den vise? Hvor er den skriftlærde? Hvor er debattøren i denne tingenes ordning? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig? For eftersom det i Guds visdom er sådan at verden gennem sin visdom ikke fik lært Gud at kende, besluttede Gud gennem tåbeligheden i det der forkyndes at frelse dem der tror. For jøderne beder om tegn og grækerne søger efter visdom; men vi forkynder Kristus som pælfæstet . . . for folk fra nationerne en tåbelighed.“ — 1 Korinther 1:20-23.

Heller ikke i dag kan „verdens visdom“ lede os til kundskab om Gud eller hjælpe os til at opnå hans godkendelse. (Se Johannes 17:3.) Alle der fuldt ud accepterer Kristi offer, den løsesum han betalte for at løskøbe det fuldkomne liv som Adam forspildte, kan opnå frelsen der fører til evigt liv. Kun på grundlag af dette offer kan vi nærme os Gud og få tilgivelse for vore synder. Apostelen Peter var fuldstændig overbevist om dette. Til nogle religiøse ledere der var samlet i Jerusalem, sagde han: „Der er ikke frelse i nogen anden [end Jesus], for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ — Apostelgerninger 4:12.

Hundredtusinder har allerede sat deres lid til denne „levendegørende ånd“. De ser ivrigt frem til at Paradiset inden for den nærmeste fremtid vil blive genoprettet på jorden, så de kan erfare opfyldelsen af håbet om det Adam mistede: evigt liv på jorden. Denne livsvigtige kundskab om Bibelen kan du få ved at studere med Jehovas vidner (det er ganske gratis), og ved at komme til deres kristne møder. Derved vil du lære hvad der kræves for at blive en af Jesu disciple. Gennem ham, „den sidste Adam“, kan du modtage vidunderlige velsignelser fra Gud. — 1 Korinther 15:45; Åbenbaringen 21:3, 4.

[Illustration på side 6]

Jesus var ligestillet med den fuldkomne Adam